HK: min tanke var nu mange mange flere hænder i et landbrug der mere ligner gartneri, men selvfølgelig med dyrehold, dyr kan og skal vi ikke nødvendigvis undvære, så stadig mulighed for en bøf, frikadeller, and og høne og en fisk fra åen eller dammen.


De store dyrehold vi har skal markant reduceres.

Især grise.
Burhøns, mink og ræv ect. skal forbydes.


Ang. kartofler.

Det er fuldstændig urealistisk, at folk skal hyppe kartofler. Har du set hvor store markerne er.

Behovet for denne afgrøde mindskes jo ikke ved at lave små jordlodder, og hvem skal eje disse.

Det optimale jordbrug vil være, hvis det har sit eget kredsløb og har en balance mellem dyrehold og behov for gødske, men - der skal jo meget gødning til for, at jorden giver et ordenligt udbytte, og det store udbytte kom med kunstgødningen, som også er nem at opbevare og transportere.

Den udskældte kunstgødning har givet ”brød på bordet” og medvirket til at vores levealder er blevet højere og sundheden højnet.

Der er bare det, at den på sigt også udpiner jorden, fordi man kan få udbytte uden sædskifte, og jo derfor økologi igen blev populært for nu skulle vi leve sundt og naturligt – tilbage til jorden – igen - kunstgødning og burhøns var yt, og de første år var det netop hænder der manuelt sankede kartofler kravlende langs rækkerne. Ligesom løg, gulerødder, rødbeder og andet blev trukket op med håndkraft - og ja det var mega hårdt for kroppen, og der gik heller ikke lang tid før maskinerne også der kom i brug, som jo også er langt mere effektive - og billigere i brug end en masse ansatte, som i længden ikke ville arbejde for en lille løn.

Maskinparken og teknologien er kommet, og den bliver ikke opgivet; man kan ikke skrue tiden tilbage.

***

HK: Den harmoni og fordeling af befolkningen der var før industrialiseringen skal vi finde tilbage til igen.

- Førhen drak folk brændevin, og der var stor elendighed i de små hjem når manden drak ”hyren” op.

Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet og tjente deres egne penge, skulle de ikke gifte sig for at blive forsørget, og de købte naturligt nok, det der var behov for, og sparsommeligheden du taler om var ganske enkelt nødvendigt grundet mangel på alt inden – og nej kvinderne skal ikke tilbage til isolation i hjemmene og passe mand hus og børn mm., med mindre det er et valg eller en aftale parterne imellem – hvis der er en sådan, for i dag vil mange gerne leve et singleliv.

¨¨¨¨

Det er fuldstændig urealistisk, at folk skal hyppe kartofler. Har du set hvor store markerne er.

Eat local think global,,

selvfølgelig skal der være kartofler og ja et væld af grøntsager,, alle har iøvrigt kartofler. Jeg skrev jo at landbruget skulle være mere gartneri lignende. Og ja dyr skal der også være, de hører med på alle måder, men jo ikke i de mængder, i den koncentration vi ser idag, og nogle husdyr vil der nok komme flere af og andre færre af, men igen mere spredt eller jævnt fordelt og altså ikke så voldsomt koncentreret på et lille område (koncentrationslejre for husdyr kunne vi med fordel opgive når der skal være mere liv overalt).

Nej kunstgødningsvejen er/var en blindgyde, det er ikke den vej vi skal gå, skulle have gået,,, og der er andre og bedre veje der sikre føden til jordens befolkning.

Jamen hvad der er billigt og økonomisk bedst kan betale sig er jo netop at ødelægge jorden (det er jo den tankegang der har smadret kloden), derfor skal vi netop have en grøn økonomi hvor vi tænker i miljøet, altså bæredygtighed for miljøet. Det er ikke et spørgsmål om hvad der er økonomi i (dette medfører katastrofen), men et spørgsmål om hvad der er det eneste rigtige at gøre.

Jeg taler om den befolkningsfordeling der var før industrialiseringen, størrelsen på landsbyerne og købstæderne og de større byer. Denne balance har vi ikke idag, men den balance skal vi tilbage til, også gennem færre mennesker på jorden, og det betyder da ikke kvinder tilbage til kødgryderne og isolation (nu var de ej heller isoleret dengang før industrialiseringen, at være isoleret er et moderne fænomen). Og fordi jeg taler om den der befolkningsfordeling fra før industrialiseringen, betyder det jo ikke at man skal gentage fortidens synder som brændevins druk, har svært ved at se hvad det har med sagen at gøre.

oplandet og landsbyerne skal jo kunne understøtte de større købstæder, eller større byer, og således kan vi eat local og think global. Og således skal der være kartofler som folk da elsker at dyrke, og fordi jeg siger mange flere hænder pr hektar udelukker det jo ikke maskiner, men noget af vores fødevareproduktion kræver forholdsvis mange hænder (og vi har hænder nok, nærmest alt for mange) men det udelukker jo ikke maskiner, blot skal vi ikke have industrilandbrug, disse store monokulturer, disse ørkner, hvor der intet liv overhovedet er andet end afgrøder, dette er jo absurd fx at bevæge sig ud på landet idag, der er jo intet liv, hvilket biologerne jo også siger, det er jo en ørken idag at være på landet, sådan var det trods alt ikke da jeg voksede op som dreng i slut 50 erne og 60 erne.

I sommerhuset i Rødhus oplever jeg endelig igen noget der ligner samme righoldige dyreliv og biodiversitet som jeg oplevede som dreng og som jeg har begrædt i rigtig mange år fuldstændig var forsvundet ude på landet. Men det er jo den politiske økonomiske udvikling for landbruget der har været fuldstændig forfejlet. Og så ovenikøbet et landbrug så forgældet og så understøttet økonomisk, jamen det er på alle måder fejlslagen, både økonomisk og ja såvidt miljøet. Traditionel landbrug idag har ikke meget at være stolt af, det er en skamplet og argumentet for at det er nødvendigt at drive landbrug på en sådan måde for at kunne brødføre jordens befolkning holder ikke, tværtimod, ja tværtimod medfører det det stik modsatte. Ingen mennesker kan få fingre i landbrugsjord, befolkningen jorden over bliver frataget adgang til jorden og til at dyrke jorden, arbejde for føden. En skræmmende udvikling, som kun staterne kan gå ind og ændre på. Befolkningen skal igen have adgang til jorden, adgang til viden og uddannelse om jordbrug og landbrug.

Miljø katastrofen er nu så truende at vi skal gøre det rigtige og ikke det der er økonomisk rentabel og med de største fortjenester i, ja måden vi tænker økonomi traditionel klassisk må sættes ud af kraft. Nogle regioner må have lov til at eksperimentere med grøn økonomi. Grøn økonomi går på en lang række parameter direkte imod hvordan vi idag tænker økonomi og lader os styre af økonomi. Grøn økonomi har jo ikke vækst og øget produktion og forbrug som hvad det gælder om.

Det her bare så du forstår hvad jeg taler om, og ikke fordi du skal være enig med mig. Men hvad du har imod kartofler når stort set alle mennesker frivilligt kaster sig over at dyrke kartofler, det har jeg lidt svært ved at forstå. Men det er jo ikke bare kartofler det er jo alle slags rodfrugter, kål arter, og grøntsager der er tale om. Og iøvrigt er dette også en sundere kost end den gennemsnittet spiser idag. Mennesker går i motionscenter, men det var sgu da bedre om de gik i køkkenhaven. Og iøvrigt de mennesker der bliver så rigtig meget gamle rundt omkring på jorden, de lever netop som jeg beskriver tingene, de arbejder selv når de er 100 år gamle, ja de forsætter med at arbejde, og det er sgu da også unaturligt at mennesker her i vesten stopper med at arbejde omkring de 60 år, som om det at blive gammel skulle være lig med at gå i stå, blive svækket og skrøbelig. Vi lever i en syg verden og derfor bliver vi syge. Lad os nu få nogle nye tanker om livet og hvad det vil sige at blive ældre, men det kan aldrig betyde at stoppe med at arbejde, den ide må tænkes om. At det er sådan, skyldes også at folk ikke har arbejdet af lyst og ikke har været motiveret til deres job, arbejde, og så er det farligt at arbejde, og den dag man går på pension er man uden indre liv, uden motivation og lyst, også derfor folk søger de nydelsesmidler der gør dem syge, fordi de ikke kender deres indre liv som naturligt ville bestå af store visioner og stor motiveret skabende virkelyst.

At stræbe efter store pensionsfortjenester eller opsparinger og så at blive pensioneret og begynde at nyde livet er en sygdom som ikke tjener nogen mennesker godt, det kommer der kun nød og elendighed ud af (depression, alzheimer, demens og diabetes to), og uudholdelig meningsløs lediggang, så ikke så mærkeligt folk flyver på ferie som aldrig før nogensiden, for noget skal tiden jo slås ihjel med. Det moderne menneske er passiv og lever passivt, nemlig vil det opleve noget hele tiden, være tilskuer hele tiden, tilskuer rundt omkring på ferie i verden, og tilskuer til kultur tilbud konstant, men dette er jo ikke et menneskeliv værdigt at slå tiden og dermed sit liv ihjel på en så passiv måde. Mennesket dør som en tilskuer, som en der skal underholdes konstant, med musik, film, litteratur, udstillinger. Passiv passiv passiv. Dette er infantilt ad helvede til, ikke selv at kunne producere og forstå at have et aktivt spændende liv med et skabende kreativt indhold.

Tilbagelænet og passivt vil det moderne menneske underholdes konstant af kulturtilbud, og det vil endda anmelde disse kulturtilbud, hvor infantilt idiotisk oralt passivt er ikke et moderne menneskeliv idag? Simpelthen skræmmende. Et stort tidsfordriv, et stort slåen tiden/livet ihjel og derfor ateisme og pessimismen og det mærkelige syn på døden, som stammer fra at leve passivt nydende konstant neurotisk rastløs (hvoroverfor man tager nydelsesmidler og medicin i brug, men det hjælper ikke på den neurotiske ulyst og rastløshed der stammer fra at ens samvittighed for lang tid siden har opdaget at man ikke fører et aktivt meningsfuldt liv) og ikke være ydende, ja ikke at være i nærheden af at have et meningsfyldt skabende kreativt liv. Som vores liv er bliver også vores syn på døden, så det modernes menneskes ateisme og pessimisme såvidt døden skyldes dets tomme meningsløse liv, hvor det ikke lever aktivt og skabende.

Enhver idiot kan suge til sig af kulturudbud og -tilbud, men at blive voksen og at leve aktivt og skabende er der alt alt for få der magter. Og det må skyldes forfejlet pædagogik i skolen, hvor dette at være fortrolig med de gamle er vigtigere end selv at skabe. I musik og sang lærer vi sgu da at synge og spille, men i fx litteratur er man blot passivt nydende sugende og man lærer ikke selv at skrive. Det har jeg aldrig forstået. Det kan ikke være interessant kun hvad andre har haft på hjertet det må sgu være vigtigere, ja det allermest vigtige at kunne formulere hvad man selv har på hjertet. Så der må ske en ændring såvidt litteratur undervisning.

Arne: Så det er vel især alternative livskvaliteter - andet end maksimal materiel nydelse - der skal peges på.
Og hvad er det?

- Det kan du vel selv svare på …


… men - man kan jo pege på det man finder bedst, men det ændre ikke den globale situation.

Dog kan man vælge at være/blive en politisk forbruger og leve et liv der tilgodeser det fælles gode, i den udstrækning det er muligt


Mange dyr og planter dør grundet vores levevis og ligegyldighed til den natur vi lever af …

… og når man rydder regnskov for at dyrke sojabønner - til danske grise, bør dette stoppes da konsekvenserne ved sojadyrkning er ødelæggende for lokalbefolkningen, dyr og planter i skoven, men jo også for klimaet.

https://www.information.dk/indland/2018/10/ny-rapport-skov-ryddet-skaffe-foder-danske-svin

Regnskoven bør genetableres og der bør plantes træer, hvor det ellers er muligt.

Mange læhegn blev i Danmark fjernet så maskinstationens store maskiner kunne være effektive.
Dette og sprøjtegifte og den intense dyrkning af jorden ”helt ud til asfalten” fjernede levesteder for fugle og insekter.


Det vil for de fleste føles som afsavn at gå mod strømmen, selv om gruppen der gør det er blevet større og repræsenterer et bredere udsnit af befolkningen end tidligere, men spørgsmålet er også, om det bare er fordi klimaspørgsmålet er højt på listen i medierne folk slutter op – og om de virkeligt er indstillet på at undvære – skære ned på bøfferne, flyrejserne - og læste jeg nyligt slik, kaffe, the, olivenolie ect.

Måske i en periode, men for altid?

Det tror jeg ikke, og der er jo også de som mener, der nok skal blive opfundet noget som kan redde os og forbruget fortsætte for os, og de som gerne vil leve som os.
Presset er stort - og man skal huske, at de hvis livsgrundlag ødelægges ofte søger til byerne, sammen med andre der søger overlevelse ...

… men ellers siger bibelen man skal søge guds rige først.


¨¨¨¨