Det tomme øjeblik

den rituelle afstand bevaret
som mellem løv og løv
øjnenes glans urørt
blæst mellem bladene, forsigtigt

mørkning, forsigtigt
parkskygger
hvidmalede jernstole
frostfiguren i springvandets centrum
ingen skridt i gruset
panik

det tomme øjeblik
hvor dagen er forbi
og aftenen endnu ikke begyndt

det tomme øjeblik
kommer gående gennem græsset
øjnenes glans urørt

- Poul Borum.

mvh
Simon

Hej Simon

Lidt om rytmer, koordination og krydsbevægelser, her begyndende med Borum og fortsættelse med Piet Hein, Leth og Tafdrup :))

En dag kom

det kan statistisk bevises
at gentagelser ikke finder sted.
vi fører det samme bevis
årstid efter årstid.

definitionen på rytme er:
foranderlighed sat i system.
men hvis systemet er låst inde, glemt
hvor tar vi da vores fra?

alle vi gennemskuere
af mælkehvide tåger,
alle vi lygter af sort tråd
hen over nethinden.

en dag kom som alle andre
og sprængte bevidsthedens mur,
verden lå nøgen og tavs,
vi besteg den.

Poul Borum

***

her er jeg en krop
her er jeg et sprog
vi taler sammen
vi kender hinanden
og taler fortroligt
om ting der kommer os ved
mit sprog og min krop

som min krop
følger mit sprog
sine dages og nætters rytme

lad mit sprog sove hos dig
uroligt og trygt

Poul Borum

***

Livet skal være et bølgeslag
i evighedsrytmer begravet.
At ta’ alt,
at gi alt,
at glide i ét med havet.

Piet Hein

***

Man kan også høre små rytmer, der tager form.
Som om det måske er noget, der kommer fra rørene.
Det kommer kun fordi, man lytter. Ellers er de der jo ikke.
Hvis man ikke lytter, så er de der jo ikke.
Men hvis man virkelig gør sig den anstrengelse,
anstrenger sig for at høre, nogle mønstre,
som om man vil orientere sig, som en blind.
Jamen, så danner der sig alle mulige mure, hvælvinger, rum, skakter
og små, egentlig uforståelige rytmer.

Jørgen Leth

***

Rum af luft åndes ind og
pustes ud igen,
når ordene mumles,
de er indånding og udånding,
bliver rytme, betydning,
lyd af blod, hvirvlende
dervisher

Pia Tafdrup

***

Jeg er timeglasset, hvor sandet
ikke lægger sig til at sove.
Jeg ønsker at hvile på en vild strøm,
lytte til dit blods rytme,
dit hjertes slag.
Jeg ønsker et favntag,
der ikke former den favnedes væsen
efter den, der favner.
Ønsker at tro på det,
der ikke kan tilintetgøres,
og som ikke tilintetgør.
Jeg er vinge og opbrud
fra et standset liv.
Drømmen om et møde
findes,
valmuers brand i en hvedemark.
Drømmen om at opnå
fælles hukommelse
uden at miste sig selv.
Jeg vil gerne tro, det er muligt,
men det er det måske
kun i et digt?
Til en begyndelse nøjes tunge og læber
med at hviske det
gennem en sprække i tiden.


Pia Tafdrup

***

Jeg er rejst fra et sted til et andet, hilser på det ukendte
i mig selv, tænder lys og samler mine skygger
Er én, den samme som altid og en anden

Kun længslen er større
den vækker papiret
ser ordene i øjnene, fanger deres skær

Nåleagtige blink i vandet
fisk i synlige bevægelser
hukommelsens fund og omfavnelser

Jeg er i hvert blad, men også træet
som hver skov er et eneste træ
hvis en fugl betragter den højt oppefra

En kalkskal brister, jeg synger fra midten
synger fra min skygge, fylder rummet med min rytme
hører et sprog blive til; et sted at være, et sted at mødes.

Pia Tafdrup


Bedste hilsner fra læsehjørnet :))
RoseMarie

Ohøjsa, RM..

Apropos 'dervishen', kvitteres her med digteren der fra forskellig kant opfattes således, idet han frabad sig respiration gennem den pæne ordsi (med særlig henvisning til navneord), eller, rollen som 'frisindet vovse m. mundkurv'.
Spændende er digtere der må sige hvad de mener, fordi de mener det de siger - en forskrift mange nok ku' ha' ønsket sig at se fra div. journalister, forudsat selvfølgelig at journalistik stadig ska' fremstå som demokratiets politiske vagtvovser. Uanset en spændende digter:

NOVEMBERDAG OCH KVÄLL


Från himlen
ljudet då den orena snön
långsamt faller
medan vi vänter på öringen som steks i ugnen.

De sista vindsflugorna
hänger under de gråsvarta askträden,
ett strålsting av damm
som i en torkad nöt,
tystnaden inpassed
i cellosviterna av aska som frasar samman.

.

Fourniers celo
tvättar bort det oigenkännliga,
ansträngningen bortom
kroppen eller själen,
atmosfären av mord
från affärerna i underjorden.

Musiken,
med sin fakta om livet,
mystifierar inte våldet och avskildheten, ikke dig.

Den nästan utydbara kunskaben
ger dig en enkelhet
och nakenhet,
som om du aldrig tidigare hört dig själv.

.

Kväll, vattnet domnar.
Fladdermöss, de sista
i år.
Stenar, tunga
som Hölderlin och vingslag.
De står öppnade
i det ljusa ovädret.

.

Aldringen i den stora grå fåtöljen
vid fönstret
har urholkat ett rum.

Kroppen tystad
som en sträng.

Fötterna, en senig sockel,
den vilar mot tomhet.

Klädd och naken
under der iskalla dammet.

Skimrande,
begjuten med sömn.

Här är himlens stämton
den grå himlen vid tvåtiden
som lyser upp deres skjortärmer,
de små mörkaarbetshästarna
i det svarta diset –
som John Donne rör sig
nattfjärilen i sin sömn
bakom gardinens ljus.

Också de, uppbundna
i andra, är genomskinliga
av censur bortom
smärtan. Ur tunghemmet
är de sprungna,
med tystnad belades deres verk
som begjuter sin kväll
genom stängsel och ventilationgaller.

Ibland når Bach den högsta tonen
hos människan och
ändrar den

Och redan i den skuggande justeringen
har vi redan vägrat
att dö overkliga,
osedda.

Sömn och konst genomsiktig
skimrar ansiktet,
i den lergrå avsträgningen vintersrån,
medan foten behärskar bordet
med olika oren och lugnande styrka.
Vår genomskinlighet hängs upp i dig,
ett streck av natt för ögonen
när du lyfter på döden
och dess aska och sinne spolas ner
och musiken härskar över stenen.

- Lars Norén.

mvh & god weekend..
Simon

P.s.:

Mad må der jo til, her som et forslag i den sjove (men virksomt) experimenterende ende – så ka’ fruen dér jo altid vende op og ned på køkkenet afhængig af temperament..;)
Der er så mange tænksomme og dygtige håndværkere i dette forum, til stor inspiration for hinanden o.a., så det er bare at gå på opdagelse, god fornøjelse:

https://www.nordisk-forum.dk/viewtopic.php?f=49&t=35638

mvh
Simon

Ups!

http://isismagazine.org.uk/2019/05/environmental-poems/

mvh
Simon