P.s.:

Nu du har været i Tepotten, smuk er den, her lidt fra den anden Andersen, der fødtes med sit vræl – den tilbageholdende unge mand, hø hø! ...

På høje tid

Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæsars alder
Var han allerede Den Store
da Cæsar var på min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
spiste med den på
blev negravet i den
og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifter gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke
da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damolkes
det er på høje tid
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig

- Benny Andersen.

På vej hjem, så vi til aften de uhyggeligste betonskeletter stikke op i luften, gitre tegnet af Albert Speer-arkitekter, huse der vil blomstre som de levendes gravhøje:

Husene

Husene stirrer
husene er helt faldet hen
og stirrer tomt frem for sig
ned ved havnen,
stirrer skibene
sundets jernsorte flåde.

Der går en færdsel
af cykler og sporvogne
ved foden af husene,
men de hører det ikke,
de sover, disse levende,
som vi aldrig fik vækket helt,
som ikke hammer- og mejselslag
vakte helt op af stenens søvn.

Hvilken ufuldkommen skæbne
for sådanne huse!
Disse gitre!
Disse kors- og krydsøjne,
der stirrer blindt mod mine ruder.

Som jeg
mod dem!

- Ole Sarvig.

Børnenes øjne

Jeg frygter børnenes øjne
de hviler altid på mig,
som gør de stille et regnskab op,
de ikke er sig bevidst.

Imens jeg selv forvandles,
vendt imod andre egne,
afhængig af mennesker og af ting,
som børnene ikke ser –

glider jeg ind i et mønster,
hvis tråde dagligt væves
af handlinger og af tonefald,
jeg næppe selv ved af.

Øjnene samler forråd
til kommende årds erindring,
mit ansigt står i et dyb af lys,
som spejlet i blæsende vand.

Jeg frygter børnenes øjne,
jeg elsker dem højt og sørger
ved tanken om mine forældres liv,
som barnet aldrig så.

- Tove Ditlevsen.

mvh
Simon

Go'morgen, Simon

Dagen i dag må begynde lige her med den anden Andersen ... :))

Morgenhymne

I dag skal der leves, folkens!
Vi er allerede i gang
startede tidligt i morges
vand i ansigtet
kaffe i halsen
et rask skænderi
og lidt morgenavis.
Vi mangler stadig latteren
arbejdet
kærligheden
og et par måltider til
så mere kul på, folkens!
Nye ideer modtages gerne
Hvad med uden forklaring
at gi grønthandleren et kys
eller ta frakken omvendt på
Det skal mærkes at vi lever
Musik må der til
og blomster til alle
hvem ved, en enkelt banan måske
Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
hold kroppen i gang så den damper
thi hellere dampe end støve
Skriv tredive breve og plant et træ
efterlign et par fuglestemmer
tillæg din kone en frygtelig last
og tilgiv hende på stedet
det er alt sammen tegn på liv
Endnu er dagen spæd
du kan nå en masse
inden du segner livstræt om
Brug store ord i massevis
overdriv for en gangs skyld
Thi kendes for ret:
Du er dømt til at leve!
Du må ikke kassere din skæbne
tværtimod tage den på dig
Fyld den ud
som din hud!
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
for i dag skal der søreme leves!

***

Hjem

Jeg får mere og mere behov for at bo
Bebo mit tøj mine hylder mit liv
Slå mig ned i et digt
Falde til i et kærtegn
Have duften af dig som adresse
Har stadig behov for at rejse
Men nu noget at rejse fra og til
Dufte
Daggry
Digte
Dig.

Benny Andersen

... og ordet gives videre for at kunne strømme i vinden og hvirvle i luften:


Symptomkreds med fugle

De bæres af strømme i vinden,
de hvirvler i lyset, som ord ruller om tungen,
cirkler om hinanden, glider sidelæns
og går op imod vinden...
Hvorfor udforske disse huller
eller sindets måske endnu større afgrunde,
det mørkt bølgende og aldrig glemte,
der fægter og kæmper under al væren.

Pia Tafdrup

Morgenhilsner
RoseMarie

P.s.

Nutidens arkitektur-gravmæler findes i mange byer her i Danmark. Ikke bare i storbyerne, men også i mindre byer og i skærende kontrast til vand, sand, kyst og natur Det er bestemt ikke mennesket, de hylder med deres fancy og lidt skræmmende byplanlægning og bygninger. Så ja, det er bestemt en slags "gravmæleri" for at hylde egne projekter med udgangspunkt i et postulat af en anden verden.

"Mennesker ka' ikke li' solskin, de vil ha' udsigt og ikke generende solstråler ind gennem vinduerne..."

Er det ikke, hvad man ellers kalder "gitterly" ... :)))

Morgenkaffehilsner og go' soldag
RoseMarie

Hej RM..

Ja, de findes desværre masser af steder, mest beton for færrest penge vil altid understøttes af mf’ere og lokalpolitikere der næppe selv vil bo i det, og samtidig afspejle indblik i udsigterne.
Masser af landsbyer rundt om i landet, har rigtignok været igennem en forfærdelig politisk historie, i halen på afvikling af landbrug og fiskeri, så mange bymiljøer er nu nærmest afrettet, på bekostning store virksomheder osv. Suzanne Brøgger serverer en fin historie derom i sin Sølve; ka' man så se at få gjort plads på natbordet..;)

For at bo i storbyen i dag, må man for at udholde det nærmest være mellem 20-40 år og med mobil i ørerne fra morgen til aften og blikket rettet mod sin iPad. Speer-arkitekter, der altid vinder gehør for ”monumenter” udenom bysamfunds vidende og ønsker, med sjove små aftaler der politisk set er temmelig komplicerede, vil nok i dag rage flest en høstblomst. Man flytter bare, og overlader hele områder til egen skæbne. Social tryghed er et rigtig morsomt begreb i nutidige politikeres munde, i mange tilfælde uden at vide hvad det indebærer, og jeg vil dertil hævde, at den ikke blir mulig, uden bl.a. fuglene…;)

mvh
Simon

P.s.:

Her lidt fra andre forposter, trods fluens glade leg i kroppen. Måske vågner man med vinger, en "minifugl" med afklaret fremtid, nu underlagt fluernes herre i det ganske bittelille svenske Ørige...hmm:

Asters

Til en buket

Der høstes Vingerne gaar over marken
Det dufter af knuste stænglers saft
De ensomme birke i hegnet løsner
de brune rakler og vingede frø
falder langsomt imod jorden

Den gryende forløsning tager fart
og skørner alle stilke I et nu
er faldet endt

Paa jorden om den hvide stamme
samles aarets farver i et bundt
der gløder let og understreger formiddagen
og den sene dag da hele træet
som en dyngvaad buket asters
segner ind i regnen.

*

mvh
Simon