1
registreret
(1 usynlig),
33
gæster og
156
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20382 - 15/03/2016 22:29
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Hermed lidt forårsfornemmelser i udvalg :))
... og Nis Petersen får lov til at sætte stemningen med
Forår ved Mariager Fjord
To gyldne sommerfugle fandt hinanden, og otte gyldne vinger bar dem bort; en lillebitte skovmus fandt en anden, og de - nå ja, de fristedes af fanden, og livet er så altfor, altfor kort.
Madonna riede med silketråde så fermt, at der føg trevler trindt omkring. To spætter koblede så spættekåde, at gøgen dydelig tog fat og spå´de' dem reden fuld af spættekåde ting.
Der skød primula og anemoner, og der skød gøgeurt af jordens lænd - der kom hundreder af millioner af muntre, lattermilde blomsterkoner og muntre, lattermilde blomstermænd.
For det var forår, og der var larmen i hver en lysning af solens værk, og på en græspude midt i varmen sad smedens tøs knappet op for barmen og sy`de løs på en lille særk.
Lidt længere mod nordvest ta'r Thøger Larsen over ...
Det grønne Foraar med Sol i Sinde er kommet til os for Søndenvinde. Af Engen aander en Vellugt vide i Blomsterdrifternes Ungdomstide. Den Muld, som Vaaren nu atter arver, er skjult af glade, kokette Farver. Om fine Blomster letsindigt svinger sig Sommerfugle paa fine Vinger. Mit Hjerte hilser det foraars-skære med Ja og Amen og »Lovet være!« — - Paa grønne Agre din Fod skal træde, du friske, fagre, min Hjertensglæde! — -
Thøger Larsen
...og så østover med Sophus Claussen i "Nyt Foraar"
Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid, som altid er paa Vej, – den gaar ad grønne Stier – maaske den kommer hid og just behøver dig ...
Den ultimative lyd af forår kan næsten kun være denne her med Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter
"Jeg bliver nødt til at udstøde et forårsskrig, ellers sprænges jeg. Hør! Kan du ikke høre foråret!" De stod stille og hørte, hvordan det kvidrede og susede og pludrede og sang og rislede i deres skov. I alle træer og vande og grønne krat levede det, overalt lød forårets friske, vilde sang. "Jeg står og mærker, hvordan vinteren strømmer ud af mig," sagde Ronja. "Snart er jeg så let, at jeg kan flyve."
Lidt mere lydbeherskede hilsner :)) RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20383 - 16/03/2016 19:13
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM…
Smukt og meget apropos: sikke et vejr det i dag har været – jam’ Iris blomstrer jo i folks øjne, lige meget hvor man går! Nå, tilside med mit fis og ballade, for jeg har her lidt påskedessert til dig, du ved, lidt goodies til humørbarometeret, og rent faktisk vil jeg ikke forbløffes det mindste, hvis pludselig du midt i læsningen selv brød knop, det er set før, men nu ka’ du jo se: prøv Compton Mackenzies ”masser af whisky”, den sku’ gøre det – og så forøvrigt tak for de nisseligste strofer, for han er jo storslået, den Hr. Nis…;)
mvh Simon
P.s.: Staar vinden i syd, er det fiskens stund, saa blæser Din madding ind i dens mund.
- fra ’Den fuldkomne fisker’ af Izaak Walton/Charles Cotton, to der beherskede lyd i stående stund ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20385 - 18/03/2016 22:08
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Som et udstrakt p.s.:
Would you like to sin With Eleanor Glyn On a tiger skin? Or would you prefer With her To err On som other fur?
- Skaberen ukendt, som Eleanor Glyn, men Evelyn Waugh brugte det i “Men at arms”…
Og se, et flygtende Fodspor skinner i Græssets Skygge; staa op, forklaret, og nyd den vældige Kraft, du vinder, naar al din Længsel er ubesvaret.
Og som en Vandrer paa Uvejrsdage forbitret samler sin Kappes Flige: kald al dit søndrede Selv tilbage og vend dig atter mod din Lige.
- Per Lange.
*
»… for fuldkommenheden er en drøm af denne verden, og den hjælper denne verden med at komme videre.«
- Michel Seuphor.
*
Lazarus
Paa et gammelt blegnet billede fra barndomshaven, sommerlandet under de solplettede træskygger, staar du med dit undvigende smil. Nu husker jeg: det var jo aldrig dig, der først sprang i bølgerne og hørte havet bruse mod dine øren som møllesten, aldrig dig der sad øverst i den svajende krone og saa jorden svinge bort med legetøjshusene, hvide og smaa. Men her, under solurets gyldne pil som jog eftersommeren i møde, var du den eneste der hørte det sorte kamera sige: knips, du skal dø!
Du var allerede forberedt. Var for svag, troede vi, dig kunne det ikke være. Indtil vi hørte du var taget, dømt og ført bort. Frøslev, Neuengamme, Dachau og hjem igen: disse ord gentaget aften efter aften af din far og mor naar de bladede i det slidte album under lampen – lød de ikke her i stilheden som den anden trosartikel: pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til helvede, men paa tredje dag igen opstanden fra de døde?
Ingen havde kaldt. Du adlød ikke blindt en simpel befaling, men prisgivet faldt du ud over frygtens rand hvor din svaghed bar dig. Og mellem vagttaarnet og de høje ovne hvor kragerne skreg med hæse skrig fandt du dit sidste værn i det værgeløse.
Mærkeligt skrøbelige menneske, Lazarus, bror og kammerat: foraaret fandt dig i Danmark. Men dine søstre, Martha og Maria som havde let sig ud af barndommen med fletninger og bare ben, løbende i hvide sommerkjoler – som havde fulgt dig da du var forfulgt (Martha som altid travl og trodsig paa kurérfart over sundet mens Maria aabnede sin favn for dine trætte, kvindetørstende kammerater): de stod nu dér og lo i regnen da de hvide busser kom tilbage fra dødsriget med de aabne grave.
- Ole Wiwel.
- mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|