Det er jo meningsløst er svare dig, du gentager jo bare dig selv som en anden lægprædikant..;)

mvh
Simon

Hej RM..

Anbefaling: Steen Eiler Rasmussens Humor - vort bedste vaaben, hvori disse strofer - jf. den for tiden megen snak om ensomhedsfølelser, som mennesker i enhver samtid altid glemmer også bekymrede mennesker i fortiden, m.a.o. en livsledsager altid tilstede - indgår: ønskedrømmen om universel kommunikation, tolket af Halfdan Rasmussen:

Ensomme gamle Kamilla
der sad for sig selv i sin villa
og drak en kop te og en pilsner
fik pludselig masser af hilsner.


Humor - vort bedste vaaben er en vandring i forf. erindringer tilegnet ethvert natbord, hvor kap. som Mit Paris & Julestemning i studie 3 er en særlig nydelse. God fornøjelse..;)

Her lugter af forår, lige noget der får snegle til at stikke hornene frem, for at se om RM mon er i gang med at forberede spisekammeret, en absolut ikke uvigtig detalje, særlig for forvænte små med gummistøvler på! Forårsstemningen der antog himmelske højder i går formiddag, fik én til at gå lidt søvngængeragtigt til bageren, der nærmest lignede en lille sol i forklæde bag blodbøgen:

Jeg står her
og føler saften
af brødets kærner
strømme med blodet
ad mine årers flodnet
ud til alle byerne
i mit legemes egne,
hvor de røde blodtræer vokser.

Og dybt inde i mørket
hører jeg
mit røde, pulserende hjerte.
Da husker jeg,
at jeg er et menneske
og nærer mit legemes
spisende træ,
æder med mit mærkelige
hvide træs mund.

- Ole Sarvig.

mvh & god dag ditto..
Simon

Hej Simon

Er du nu helt sikker på det Atheists of the gaps Hvem tør lægge arm med dig Sadhguru

Your friend forever

Jan

Hej Simon

At ha' en sans for humor er også for mig noget af det vigtigste i al kommunikation med en sans for livet og dets sang. Humor er det dimentralt modsatte af selvhøjtidelighed og det at være knibsk i forhold til at være generøs med sig selv og sit indre.

https://litteratursiden.dk/analyser/brandt-jorgen-gustava-der-er-aeg-i-mit-skaeg


Ingivelser

Sommetider er de her,
inspirerede sekunder
af overvældende lys og glæde
i et indre landskab

...Bortforklar elektriciteten
- den virker alligevel
Henvis dine tilstande af indsigt
til den private hjernebark
- almene er de alligevel
om også de fornægtes

Og bagefter som forud for dem:
stoppestederne i periferien
af irret metal
og glassyge himle...

Men i en håbløshed af trivsel og trafik
står det uforudsete pludseligt der,
selvindlysende på dit ansigt,
og din mund blomstrer
nårsomhelst
For mig, - fordi jeg så det

***

Til undren

Det
der allermest rører os
sker én gang

Dog af stilheder fremkaldes
en fløjten vi genkender
eller en anden stemme
fra det kendte ubekendte

Måske var det en fugl

En bladkant vender
viser ind
mod stilhedens kilder
Og hændelsen
vågen i os
vækker ingen bekymring om
tab

Vi tar del

Som ved en liturgisk
langsomt faldende finale
synes alt at åbne sig
vigende
for et genstandsløst begær 

***

Der findes en tørst
som ikke angår kroppens behov for væske
og som ikke kan slukkes
Der findes en længsel
som rækker ud over den verden jeg sanser
og hvor jeg er hjemme
Jeg nærer den i åndedrættets rytme
og i den legende følelse
Den kommer intetsteds fra
Den holder mig oprejst
Den er musikkens hemmelighed

Jørgen Gustava Brandt
 

Allerbedste aftenhilsner
RoseMarie

P.s.

Der er græsset og de asymmetriske buske –
der er vandet –
Sangen brister i latter over jorden
En vedvarende barndom
Og det blåner
over universets ansigt.

Jørgen Gustava Brandt


Go' solskinsdag
RoseMarie