0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Anbefaling: Steen Eiler Rasmussens Humor - vort bedste vaaben, hvori disse strofer - jf. den for tiden megen snak om ensomhedsfølelser, som mennesker i enhver samtid altid glemmer også bekymrede mennesker i fortiden, m.a.o. en livsledsager altid tilstede - indgår: ønskedrømmen om universel kommunikation, tolket af Halfdan Rasmussen:
Ensomme gamle Kamilla der sad for sig selv i sin villa og drak en kop te og en pilsner fik pludselig masser af hilsner.
Humor - vort bedste vaaben er en vandring i forf. erindringer tilegnet ethvert natbord, hvor kap. som Mit Paris & Julestemning i studie 3 er en særlig nydelse. God fornøjelse..;)
Her lugter af forår, lige noget der får snegle til at stikke hornene frem, for at se om RM mon er i gang med at forberede spisekammeret, en absolut ikke uvigtig detalje, særlig for forvænte små med gummistøvler på! Forårsstemningen der antog himmelske højder i går formiddag, fik én til at gå lidt søvngængeragtigt til bageren, der nærmest lignede en lille sol i forklæde bag blodbøgen:
Jeg står her og føler saften af brødets kærner strømme med blodet ad mine årers flodnet ud til alle byerne i mit legemes egne, hvor de røde blodtræer vokser.
Og dybt inde i mørket hører jeg mit røde, pulserende hjerte. Da husker jeg, at jeg er et menneske og nærer mit legemes spisende træ, æder med mit mærkelige hvide træs mund.
- Ole Sarvig.
mvh & god dag ditto.. Simon
|
|
|
|