Hej RM..

Stormen var vist et himmelsk pust i sivene, hvor nu solen stirrer betaget på de blufærdige træer - og hvor vidunderligt, atter at få hele palettens farvespil serveret på så nisselig vis, og vandre mellem nedfaldne blade, når de da ikke skjuler vovsers efterladenskaber, suk!
Har den julegeneralinde mon tal på dagene før jul, muligvis i form af et afklippet målebånd ved siden af køleskabet? Og er familiens allermindste mon allerede i gang med årets julekalender som kunstværk? Der tegner sig skam allerede en livlig juleaktivitet ude i forgrunden, og jeg nemmer fra tanken Hviids varme glögg på tur mellem da forhåbentlig knasende hvide snebunker, på vej hjemover mod gensynet af årets Fanny & Alexander, der bestemt ikke må misses.
Her er det jo de gode gaver kommer ind på scenen, som halvstore, rektangulære pakker med farvede bånd, som naturligvis ikke en kæft vil drømme om at afsløre ér en bog - og nu vi ér der, ved natbordet, der selvfølgelig også ska' beriges på gavevis, og muligvis med Erland Josephsons Sanningslekar - her varmt anbefalet..;)

mvh & goherlig søndag..
Nissen - som desuden anbefaler at holde rødderne varme, så tuden ikke løber sin vej!

Anbefaling til de små ører:

Gabriel Fauré's Ballade for klaver, Fis-dur, opus 19, af Michel Dalberto,

mvh
Simon

I mørket, den blinde Borges fiktioner, fortællinger og fabler om en paradoksal verden at færdes i – en fantastisk lyrik og poesi, efterladt os:

Aske


Et værelse på et hotel, som alle andre.
Timen uden metafor, siestaen
som opløser og mister os. Det elementære
vands liflighed i svælget.
Den svagt lysende tåge
som omgiver de blinde, nat og dag.
Adressen på en som måske er død.
Spredningen af søvnen og af drømmene.
For vore fødder en vag Rhin eller Rhóne.
Et ubehag som allerede er forbi. Disse ting
for ubetydelige til verset.

*

On his Blindness


Efter alle de år er der kun en lysende
bræmme af tåge som ligger rundt omkring
og reducerer tingene til en ting
farve- og formløs. Næsten som en idé.
Den vældige, den elementære nat
og den myldrende dag er denne dubiøse
bræmme af lys som ikke lader sig opløse
og som ligger på lur hver morgen. At
se et ansigt er min drøm. Jeg vil aldrig blive
fortrolig med encyklopædien, aldrig føle denne
glæde ved bøger i hånden, aldrig genkende
de høje fugle og månens gyldne skive.
For andre er der hele universet;
for mig tusmørket, arbejdet med verset.

- Borges.

mvh
Simon

P.s.:

Inden vi runder hjørnet, lad os da lige få oktober afgjort:
http://den2radio.dk/udsendelser/ret-har-16-maneder-oktober/

mvh
Simon

Hej Simon

Ã…h ja ... og tak for det :))
Der er nu noget meget livsbekræftende over den mand, og især da lige her med døren stille på klem til november.


Verdens stilhed før Bach

Der må have været en verden før
Triosonaten i D, en verden før a-mol partitaen,
Men hvordan var den verden?
Et Europa af store tomme rum uden genklang
overalt uvidende instrumenter,
hvor Musikalisches Opfer og Wohltemperiertes Klavier
aldrig var gået over et klaviatur.
Øde kirker
Hvor PÃ¥skepassionens sopranstemme
Aldrig havde snoet sig i hjælpeløs kærlighed
Omkring fløjtens blidere bevægelse,
Store bløde landskaber
Hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser
Den friske lyd af stærke hunde om vinteren
Og – som en klokke – skøjter der bider i ny is;
Svalerne der svirrer i sommerluften
Konkylien barnet lytter til
Og ingen steder Bach ingen steder Bach
Verdens skøjtestilhed før Bach

Lars Gustavsson

***

Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet?
Den er tung, slukket lampe i kulden.
Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred!
Som om nogle ville hentes.

På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.
De er de hjælpsøgende fingre på en
der har hulket længe for sig selv i mørket dernede.
Vi er jordens.

Tomas Tranströmer

***

Den euforiske glæde ved at rejse
har jeg omsider indset
overgås kun af den pragtfulde følelse af befrielse
der kommer, når man bliver 

***

Det er med galskab som med violin:
Man må øve sig.

Henrik Nordbrandt



Ha' en dejlig og nisserig aften
RoseMarie