1
registreret
(1 usynlig),
75
gæster og
139
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#29303 - 15/02/2020 09:03
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Gåture langs Vesterhavet med let saltet sind, og kroppe så tunge som sandslotte der tar vinden med sig ind, og så denne underlige friskhed man træt tar med i seng, og vågner varm og drømmeløs til kaffe i alt for tidlig forårsstemning – vi savnede vinteren, dér i mørket langs vandet, og jeg kunne ikke lade være med at lede efter den i Ole Wivels digte, men strandede i universet han og Kil delte med venner som Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen og Bitte …
Kandestederne
End ikke mod aften stilner den jyske blæst. Den sukker i klitternes halm paa en timg melodi, og ternen kastes, af himlens brænding fra vest, over sandede veje hvor huse kryber i hi.
Nu er himlen blodig rød og mit vindues kors blir sort som de kors ke har set paa faldnes grave. I stuen herinde slaar skumringen udfra hver krog som mørket fra buskene i min barndoms have.
&
Aften ved Fjorden
Blæst og aftenmørke. De første stjerner blinker og se: maanen løfter sit ansigt dryppende, rødt af havet mens du lægger dig ind til min skulder ig sukker.
Det sorte vand i fjorden vugger med sølvglans. Lugt af tjære, tang og fiskerbaade rammer os hvor vi ligger sammen tavse, paa molens solvarme sten.
Nat og hav omslutter os helt, min elskede. Mens mine hænder fanger din nøgne ryg synger vort blod, i erindret lykke, den samme seng som det natlige rum.
- Ole Wivel.
Fra »Sørens Ørnebog« foræret til fætter Søren:
»Der var engang en ørn, som gik ud på en mark; så kom der nogle børn og gav den et spark! Ja, sådan går det tusind, fra kongen ned til musen, fra vismanden til pogen, Læs bare her i bogen.«
- Tanne.
Mvh & god weekend.. Simon P.s.: Det er på sådan en dag, man skal læse Hans Kirk’s Fiskerne!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29304 - 15/02/2020 16:33
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.:
En verden til forskel:
Det regner i alle gader
Det regner i alle gader og i mit hjerte med; jeg drog så langt af lande og fandt dog ingen fred.
O lyd af regn, som falder i alle gader små, det regner i mit hjerte, min himmel er så grå.
Det regner i mit hjerte, jeg ved ej selv hvorfor, o tåbelige hjerte, hvi er din sorg så stor?
Det er den største kvide, mit hjerte endnu så, at regnen falder vide, og himlen er så grå.
- Verlaine.
Regnmåleren
Regnmåleren med den flade kumme står i juninattens bløde regn på sin søjle og lar sig fylde af vand , mens mørke popler suser og bevæger deres grene.
Natten kan høres videnom. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover.
Poplerne suser.
Inat er haven vågen og fuld af vellugt.
Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje inat
- Ole Sarvig.
Sneen er sne og det sner sneen er sne og den skriver skriften er sne og den skriver skriften er sne og den sner skriften er skrift og den sner sneen er skrift og den skriver.
- Hans-Jørgen Nielsen.
På høje tid
Det er på tide vandet koger jorden brænder verden venter da Alexander var på Cæsars alder var han allerede Den Store da Cæsar var i min alder var han allerede færdig de spildte ikke tiden tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte sov med den på spiste med den på blev begravet i den og her sidder jeg holder avis holder jul holder igen lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser verden venter ikke da Mozart var fem år da Columbus lettede anker da Homer da Rembrandt da Pasteur da Darwin da Dalgas da Vinci da Gama Damokles det er på høje tid det er over tiden min hat min frakke mine cykelspænder det er nu eller aldrig.
- Den anden Andersen.
Under nattens hattepuld
Jeg dykked i dine øjne som ænder i mosevand. Drak af dine læber som kalven er en spand.
Sank i dine bryster som i en dynge hvede, og mine lunger blæste som bælgen i en smedie.
Da alt igen var stille, som sammensmeltet guld, spandt vi os i søvn under nattens hattepuld.
- Ove Abildgaard.
Sommermorgen
Fragment af klagesang over Sonja Hauberg
Tidligt en sommermorgen gik hun bort gennem gader tomme som muslingeskaller belagte med grå perlemor.
Ingen var oppe. Selv døden sov i den anden gade. Kun mørket så hende gå, skjult i trappegangene.
Hen under lindene gik hun, hvor bierne trak deres tråde, endnu blot et luftigt spind mod middagens tunge klædning.
Bort under marmorportalerne til grus, der var gråt og stille som et sovende menneskeansigt i dybe frysende drømme.
I Ørstedparken sov svanerne som hove af sne i græsset, tommetykt dækkede søvnens sølvstøv alle bænke.
Sonja skrev med fingeren mørke tegn i duggen som hundrede andre morgener, men der var intet mærke.
Hun lod sin stemme klinge mod en knipling af træer i stanniol og irgrønt, men intet ekko svarede.
Tøvende løfted hun hånden, hun søgte sit levende ansigt, men fandt blot kraniets skøre kalkskal under håret.
Som gråt støv var himlen, ingen engel fulgte dig, ikke en herreløs hund med mit hjerte mellem tænderne.
- Iljitsch Johansen. &
Møde
Flyver der Solskin med Blæsten og staar du og ler i Græsset, du der nøgen som Eva da hun smilende mødte hans Øjne?
Aanej … Du staar i et mørkt lille Kammer hos Bøger der blev udaf Sønnernes trodsige, trætte Hjerter. Du staar i et dybt, dybt Mørke, Trommerne gaar ved Daggry og Venner lar Venner rejse til tordende Fronter – og lyver: Paa Gensyn –
Men Floderne skyller det bort, og nu synger de susende om mig – Floder af Blod fra mit Hjerte. Jeg glemmer mig selv og det inderste Mørke i mig – og som usynlige Somre modtar du mig.
Men dybt under Flodernes Susen, nej du kan ikke høre, mej du maa ikke lytte, dybt under Flodernes Susen klager det sagte fordi du ikke har aabnet dit Ansigt.
Dæk dig med Blade. Giv mig dit nøgne Ansigt.
- Morten Nielsen.
Læser man hvad hun skrev og ser billeder af Sonja Hauberg, der sammen med vennerne stod dér under Morten Nielsens begravelse og hver tænkte sit, forstår man også hendes tanker om døden der altid følger livet, og man aner hvad der ku’ få også disse unge mænd til helt at forsvinde i hendes øjne – hun var jo ikke bare smuk, men dejlig! Venskabet mellem Morten og Sonja var dybtfølt fra ikke mindst hans side, kærlighed gør en lille verden til forskel, og samtlige efterlod os de allersmukkeste minder på skrift. Døden følger livet, javel, og intet er så grusomt som døden der fjerner børn og unge venner fra livet, men ikke så snart har man åbnet Morten Nielsens breve til venner og familie, hans digte, før de lattermildeste øjeblikke skubber alle hvide nelliker tilside og alt blir atter levende iblandt dem – i det mindste har døden svært ved at udradere en så levende litteratur, det er da altid noget! ;)
mvh & golørdag i skuret.. Simon
Redigeret af Simon (15/02/2020 16:43)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#29312 - 18/02/2020 14:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Udover Martin A. Hansens Vejr, frydes jeg for tiden af Anna Sophie Seidelins De unge år. Det er genlæsning, men er, som når øjnene jubler over på en hylde endelig at finde noget som man slet ikke var klar over sin sult på. Hun hører for mig til de ypperligste danske fortællere, hvorfor det at vandre i hendes egen historie, med alle dens komplicerede mellemregninger, små historier spundet ind i andre, er som at se hånden langsomt farvelægge konturerne fra noget anet, eller noget ikke før set. Man hører næsten hendes stemme, når hun skriver om Sigrid Undset og dennes Kristin Lavransdatter, som en af dem der forstod at leve og give det ord, en af dem som fik betydning for Anna Sophies eget liv. En lang vandring i denne enestående billedskærers liv, serveret i to dele og her anbefalet natbordet dit. Forøvrigt en herlig kombination, Martin A. Hansen og Anna Sophie Seidelin, idet begge var store fortællere man glad stopper op ved, rækker ud og hiver med sig i seng.
mvh - mellem solstråler der heldigvis bryder regnen. Simon P.s.: Denne regn, savnet af rigelig vinter, træer med råd i rodnettet der bare ligger dér med armene ud til siden, et fortvivlende syn, ak og atter ak! Da er det godt med et vejrlig i Matins A's fortællinger!
so.
Redigeret af Simon (18/02/2020 14:31)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|