P.s.:

Laugesen & Forstad til alt...

Jeg skriver som en hund
der gøer af nytårsraketterne!

Det forhindrer ikke
gærdesmutternes flugt.

&

det er skulptur
sikken et ord
sikken et rod
det er bevægelse

kanterne klarheden
stablerne stakkene
vognen der kører
frem og tilbage

gammelt og grimt
som en knækket tand
et stadigt rasende
oprør fra intet
forsvar for det
der altid blir glemt

- Peter Laugesen.

Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination:

Nordisk sommer


Der er et gammelt vand, som har opdaget aftenen
og er begyndt at stige mellem slimede sten
udforskende slusernes hemmeligheder
for at vise de sidste, mørke fyrretræer
himlen, som fremhæver dem, med tilstrækkelig styrke

til at drukne selvmorderen, få den gale
til at fare sammen på øde steder ved lyden af sin stemme
og udhule de søvnløse enkers søvn
med de dødes kroppe og de stummes tunger.
Der er et gammelt vand, der har opdaget sin existens

som en tyngde, der udfylder sig selv overalt
hvor den finder sig selv uden at vide det:
et kredsløb af slam, der pumper sig selv
ind i den druknende mølledatters bristede drømme
vigende udenom stenen, stigende op mod aftenen

for at spejle de elskende, som to og to
kommer ud af skyggen under træerne
på vej hjem. I sommernatten gungrer træbroen under dem.

Og det gamle vand, som jeg går rundt om
og rundt om, mens det stiger op mod sommermånen
ved ikke, at det har opdaget mig.

- Henrik Nordbrandt.

mvh
Simon

Godmorgen Simon

"Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination", skriver du ... så ja, hvorfor ikke fortsætte ved vandet på kystvandringer sammen med den svenske Thomas Nydahl:

https://bjornbrum.blogspot.com/2017/12/nydahls-nya.html


Thomas Nydahl har bl.a. oversat Nina Malinovskis digte, så nu må hun også følges med os med på vandringen:

Fremskridtet
findes kun eet sted –
i dine fødder
Kun dine skridt afgør
hvor vejen går hen

Sådan begynder Thomas Nydahl artiklen Skrivandets portar om Nina Malinovski ...

http://www.malinovski.dk/udvalgte-artikler/om-nina-malinovski/skrivandets-portar/

Og nu til hende selv, også her begynder det med vand ... :))


På vandets vegne
skal hermed fremføres
at faldets retning
altid er den rigtige

En talsmand for jorden
ville sikkert sige
at dalene og bjergene
selv de dybeste og højeste
kun er variationer
over et velkendt tema
nemlig horisonten

I himlens navn
kunne en indsigelse
mod gudsfrygten
og flyvemaskinerne
måske blive nødvendig

På vegne af vinden
burde dansen fremhæves
ophævelsen af tyngdekraften
Og skuldertrækket!

Selv ilden ved ikke
hvad den gør

***

Efter en tunnel på to kilometer
blir græsset lidt grønnere
Og himlen
bare en anelse
mere blå

***

Højt at flyve

Der er de så
markerne
vi næsten ku klappe
på deres pels
med vores sølvvinger
hvis bare vi turde.
Der er de så
byerne
stjernekort
for os heroppe
ikke tegnet
af astronomer
men af arkitekter.
Der er de så
elskerne
du har kendt
og dem du aldrig
vil møde.
Kvinderne
hvis vand
du har drukket
eller aldrig vil smage.
Børnene
hvis ivrige hænder
du næsten
kan mærke nu.
”It’s a nice feeling
looking at the world
from above,
to stand above everything”
har de skrevet
i flyvebladet.
De lyver.
Det er godt
at være på jorden.

***

Se selv
det nye er ikke
nødvendigvis godt
Slidt er smukt
selv vi og
verden

***

Måske ender alting godt

Måske vil de to tog
der med høj hastighed
nu nærmer sig hinanden
på det samme spor
alligevel ikke mødes
Den hjemløse
vil måske alligevel
langt om længe
finde diamantsmykket
i affaldscontaineren
Før eller siden
skal jægeren måske
trods alt blive ramt
og mens han synker i knæ
vil hjorten springe
sit smukkeste spring
Og måske vil de to
der i så mange år
hemmeligt har fulgt
hinandens bevægelser
alligevel mødes til sidst
Måske dør den gode
slet ikke i slutningen
Ferskenstenen
smidt på stranden
vil måske spire en dag
og blive et træ
Og det store grisehoved
i slagterens vindue
med det fornærmede
himmelvendte blik
vil måske alligevel forenes
med sin krop
(som nu i stor fart
er på vej til kødhallerne
i byens udkant)
Måske er ingenting
sket endnu –

***

Som det skal være

Der er nu engang
de sten
der skal være
her i verden
De elskende
som kryber sammen
en grå morgen
Der er nu engang
de træer
fugle blomster
der kan være
De drømme hvor nogen
pludselig skriger
Der er nu engang
det vand som er
De hænder der giver
og dem som tager
Det er lige tilpas
og alt sammen
som det skal være

Nina Malinovski


Bedste hilsner og go' søndag til dig
RoseMarie

Hej RM..

Vand er noget mærkeligt noget, livgivende og så destruerende, det katalyserer og understreger sindsstemninger ved trykimpulser på hele sanseapparatet, kulturer indretter sig derefter og hele byer forsvinder i vand.
At sidde i et sommerhus nær havet i Skagen, er noget af det mærkværdigste. Næstefter kommer det at gå tur i Mols Bakker i regn, og så naturligvis det tunge ved at vinke farvel til sin elskede ved bussen en regnvejrsdag:

Regnen

Regnen undergraver sten,
men du balancerer kækt
på toppen af dit spejlbillede.
Vejen er blank og buet som en bogryg.

Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår
og hvisker: natten, natten, havet - -
Men du reder dig hastigt op i bussen
og dit billede synker til bunds.

Vejen ligger buet og blank
som en bog der lige er lukket.

- Benny Andersen.

Joh, hurtigt blir vi enige om at vandet, uanset det strømmer fra himlen eller varme kinder, betyder ikke så lidt for os - naturligvis sagt med tak for Malinovski..;)

mvh & gomandag..
Simon

Hej Simon

Ja, så er det rart at kunne smile, mens regnen siler ned ...

Gem et lille smil til det bli'r gråvejr
lige nu er himlen klar og blå,
der kan hænde ting i morgen
du ikke forudså.

Gem et lille smil til det blir gråvejr
sol og glæde varer sjældent ved,
så'r det rart at kunne smile,
mens regnen siler ned.

Tænk hvis jeg var verdens herre
fik du bare sol og glæde på din vej,
men jeg er kun mig og desværre
det eneste jeg ka gi dig, det er mig.

Gem et lille smil til det blir gråvejr,
lige nu er himlen klar og blå,
men hvis blot vi holder sammen
vil alting sikkert gå.

https://www.youtube.com/watch?v=ilT93DONa04&fb...PIo7twcdZx4qJXg

Smiler i gråvejret ... kom nu regn!
RoseMarie

Hej RM..

hi hi, og ja...;)

Forøvrigt er det da også frækt, sådan at kalde disse enorme bjerge for bakker, ak o vè! Men tænkt dig nu, fruen i bussen, siddende dér med hjertet i hånden, på vej væk med bussen mens loverboy derimod, står dér i regnen og ligner lykken med et smil, der får selv regnen til at studse. Det ku' ligne Olsen & Co. der opdager at de har en hel uge for sig selv, mens konerne er i Spanien..hu hu! ;)

Bedste hilsner
Simon