0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Laugesen & Forstad til alt...
Jeg skriver som en hund der gøer af nytårsraketterne!
Det forhindrer ikke gærdesmutternes flugt.
&
det er skulptur sikken et ord sikken et rod det er bevægelse
kanterne klarheden stablerne stakkene vognen der kører frem og tilbage
gammelt og grimt som en knækket tand et stadigt rasende oprør fra intet forsvar for det der altid blir glemt
- Peter Laugesen.
Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination:
Nordisk sommer
Der er et gammelt vand, som har opdaget aftenen og er begyndt at stige mellem slimede sten udforskende slusernes hemmeligheder for at vise de sidste, mørke fyrretræer himlen, som fremhæver dem, med tilstrækkelig styrke
til at drukne selvmorderen, få den gale til at fare sammen på øde steder ved lyden af sin stemme og udhule de søvnløse enkers søvn med de dødes kroppe og de stummes tunger. Der er et gammelt vand, der har opdaget sin existens
som en tyngde, der udfylder sig selv overalt hvor den finder sig selv uden at vide det: et kredsløb af slam, der pumper sig selv ind i den druknende mølledatters bristede drømme vigende udenom stenen, stigende op mod aftenen
for at spejle de elskende, som to og to kommer ud af skyggen under træerne på vej hjem. I sommernatten gungrer træbroen under dem.
Og det gamle vand, som jeg går rundt om og rundt om, mens det stiger op mod sommermånen ved ikke, at det har opdaget mig.
- Henrik Nordbrandt.
mvh Simon
|
|
|
|