1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Godmorgen Simon
"Og så til vandet, de romerske bassiner og Henrik Nordbrandt, som jeg holder så meget af, drikkende af livskilden, livets vugge, dets oprindelse og hans fascination", skriver du ... så ja, hvorfor ikke fortsætte ved vandet på kystvandringer sammen med den svenske Thomas Nydahl:
https://bjornbrum.blogspot.com/2017/12/nydahls-nya.html
Thomas Nydahl har bl.a. oversat Nina Malinovskis digte, så nu må hun også følges med os med på vandringen:
Fremskridtet findes kun eet sted – i dine fødder Kun dine skridt afgør hvor vejen går hen
Sådan begynder Thomas Nydahl artiklen Skrivandets portar om Nina Malinovski ...
http://www.malinovski.dk/udvalgte-artikler/om-nina-malinovski/skrivandets-portar/
Og nu til hende selv, også her begynder det med vand ... :))
På vandets vegne skal hermed fremføres at faldets retning altid er den rigtige En talsmand for jorden ville sikkert sige at dalene og bjergene selv de dybeste og højeste kun er variationer over et velkendt tema nemlig horisonten I himlens navn kunne en indsigelse mod gudsfrygten og flyvemaskinerne måske blive nødvendig På vegne af vinden burde dansen fremhæves ophævelsen af tyngdekraften Og skuldertrækket! Selv ilden ved ikke hvad den gør
***
Efter en tunnel på to kilometer blir græsset lidt grønnere Og himlen bare en anelse mere blå
***
Højt at flyve
Der er de så markerne vi næsten ku klappe på deres pels med vores sølvvinger hvis bare vi turde. Der er de så byerne stjernekort for os heroppe ikke tegnet af astronomer men af arkitekter. Der er de så elskerne du har kendt og dem du aldrig vil møde. Kvinderne hvis vand du har drukket eller aldrig vil smage. Børnene hvis ivrige hænder du næsten kan mærke nu. ”It’s a nice feeling looking at the world from above, to stand above everything” har de skrevet i flyvebladet. De lyver. Det er godt at være på jorden.
***
Se selv det nye er ikke nødvendigvis godt Slidt er smukt selv vi og verden
***
Måske ender alting godt
Måske vil de to tog der med høj hastighed nu nærmer sig hinanden på det samme spor alligevel ikke mødes Den hjemløse vil måske alligevel langt om længe finde diamantsmykket i affaldscontaineren Før eller siden skal jægeren måske trods alt blive ramt og mens han synker i knæ vil hjorten springe sit smukkeste spring Og måske vil de to der i så mange år hemmeligt har fulgt hinandens bevægelser alligevel mødes til sidst Måske dør den gode slet ikke i slutningen Ferskenstenen smidt på stranden vil måske spire en dag og blive et træ Og det store grisehoved i slagterens vindue med det fornærmede himmelvendte blik vil måske alligevel forenes med sin krop (som nu i stor fart er på vej til kødhallerne i byens udkant) Måske er ingenting sket endnu –
***
Som det skal være
Der er nu engang de sten der skal være her i verden De elskende som kryber sammen en grå morgen Der er nu engang de træer fugle blomster der kan være De drømme hvor nogen pludselig skriger Der er nu engang det vand som er De hænder der giver og dem som tager Det er lige tilpas og alt sammen som det skal være
Nina Malinovski
Bedste hilsner og go' søndag til dig RoseMarie
|
|
|
|