Ups!

Der findes de der får sten til at le og græde, men ak, billedhuggere og filosoffer fødes så sjældent, men når det så sker, skæres der ind til knoglerne; som hos Carl-Henning Wijkmark, der med Natten der kommer gir det usagte stemme – og gråd, som exemplet på hvad man måske gerne ser i sin bogreol, eller på natbordet, dersom døden udenfor god Agatha Christie-krimi ikke skaber mareridt.

»Hur mången sorg dit upp sitt öga rikat!
Bland tusan ögon såg dithän ock mit.
Hur trolös glädjen, huru trofast smärtan,
hvad brutna fröjder, hvad förblödda hjärtan!«

- Tegnér.

Ole skabte for øvrigt en fin tråd der omhandlede eutanasien (som desværre fik dødsstødet af lægprædikanten, der igen følte trang til at advokere for naturvidenskabers himmelske plads i religiøs overtro), men der findes jo også seriøs information at hente på nettet.
Et vigtigt og uundgåeligt tema i vore nordiske samfund, hvor livet hurtigt som et komma sættes på kr. og ører i liberalismens hellige navn, hvilket med tiden har afstedkommet den situation, at mennesker i vid udstrækning selv må betale, såfremt de ønsker en anstændig professionel behandling. Interessant er hvordan Carl-Henning Wijkmark med Natten der kommer fører fokus tilbage til mennesket, hvis liv ganske vist kommer til udtryk i det omgivne samfund, men tænkes på så mange måder at enighed ofte må vige for forskelle i livsanskuelse – her med lidt nordisk mytologi …

Ask ser jeg knejse,
det er Yggdrasil,
hvid slam nærer
vækstens rødder;
derfra vædes dalen,
når duggen falder.

Over Urds kilde
evigt grønnes den.
Derfra kommer møer,
mangt ved de,
tre fra den sø
under træets ro;
Urd hed den ene,
den anden Verdande
– de skar i træ –
Skuld hed den tredje;
al lov bød de,
alt liv gav de
verdens skarer,
hver hans skæbne.

- (udsnit fra) Vølvens Spådom.

mvh
Simon

De unge digtere og deres smuksakker ...

Regnmåleren


Regnmåleren
med den flade kumme
står i juninattens bløde regn
på sin søjle,
fyldes af vand,
mens mørke popler suser
og bevæger deres grene.

Natten kan høres viden om.
regnen gir genlyd i verden.
Alle skabninger sover.

Poplerne suser
Inat er haven vågen
og fuld af vellugt.

Ganske stille
som en flad kumme
i juniregnen
vil jeg løbe fuld
af vilje
inat.

- Ole Sarvig.

Nogen om frøkorns spireevne


En sømand fandt en pose frø
på bunden af sin køje
og smed dem i den salte sø
hvor bølgerne var høje.

Men da han drog fra Santa Fé
med kurs mod Frue Kirke,
da sejled han i en allé
af lysegrønne birke.

- Halfdan Rasmussen.

Forårets horisont


Verden er våd og lys -
himlen er tung af væde...
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.

- Morten Nielsen.

De evige tre


Der er to mænd i verden, der
bestandigt krydser min vej;
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke, der snart fo'r hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er eet med den triste dag,
drømmene drukner i.

Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren -
én gang hvert hundrede år kan
det ske,
de smelter sammen til én.

- Tove Ditlevsen.

mvh
Simon

Halløjsa Simon

... og nu efterfølgende dit eget oplæg kommer her så flere af den gamles:

Fanget i en fælde af lys
bag et forhæng af regn
står vi stumme & smiler
af skygger der flyder forbi
opløst i fri fantasi
i takt med tiden der iler

Det regner & det regner i dit hjerte
det smager lidt af smerte
det minder dig om noget

Strandet i en by under vand
i en havn uden navn
finder vi ind til hinanden
i gader med stridende strømme
af anløbne drømme
går vi & mister forstanden

***

Indian Summer

Vi er liv & lys
vi er skygger & magi
vi er hinandens alibi
vi er liv & lys

Vi er kød & blod
vi er sanser vi er magt
vi er os selv med dødsforagt
vi er kød & blod

Vi er skind & ben
vi er drømme lagt på is
vi er det tabte paradis
vi er skind & ben

Vi er krop & sjæl
vi er nerver vi er stål
vi er støv i metermål
vi er krop i sjæl

Alle går vi rundt & leder som besatte
nogen finder noget & andre sig selv
alle mister noget ingen kan erstatte
nogen går omkring & slår tiden ihjel

Vi er liv & lys
vi er gåder uden ord
vi er perler på en snor
vi er liv & lys

Vi er et & alt
vi er nøgne vi er små
vi er dem ingen tænker på
vi er et & alt

***

En syndflod af spildte bedrifter
et vognlæs af døde ideer
en digter der flæbende skrifter
et intet ingen andre ser

Et hav af panik uden mæle
en skipperskrøne ingen tør tro
en ghetto på gloende pæle
et Herrens hus hvor ingen vil bo

Dit livslys er ude at svømme
din næste er gået til ro
du står ved en korsvej
& savner dem begge to

Du længes mod nul efter noder
længes efter nok et nej
mens alle dine støvede kustoder
længes efter dit & dig

Dit livslys er ude at svømme
din næste er gået til ro
du står ved en korsvej
& savner dem begge to

C.V. Jørgensen

Tak for gamle hilsner, lykke og glæde til
RoseMarie

Hej i søndagen, RM..

med lidt til øjnene, en søndagspost måske, eller et Ude & Hjemme, men skrevet ret ud af mit hjerte, der jo stort set befinder sig noget nordover og derfor må visiteres med jævne mellemrum; man må passe lidt på sit hjerte, præcis som Joh. Jørgensen, der på sine gamle dage sad trygt og rart dér i Svendborg, men hjertet, ja det fortsatte sine vandringer rundt i hans elskede Assisi og omegn. Det minder om en fager frøkens nylige ord, ”jovist har vi et hjem, vi har bare ikke et hus at ha’ det i akkurat nu”, skrevet i en tid hvor så mange er på rejsefod, eller ret og slet flytter deres rødder. Vigtigt er at ha’ hjemme i sig selv, hvormed det går lidt bedre med at lade fødderne føre an; ja det er jo ikke til at vide hvor vejen fører dem hen, som vor kære Bilbo lod os erfare, med de dejlige små lejlighedssange:

Se vejen går og går og går
Fra den begyndte ved min dør
Nå må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.

Ude & Hjemme: http://www.verdidebatt.no/innlegg/11752289-hjemme-best

Bedste hilsner
Nissen.
P.s.: Ja, det er nok på tide at slutte af, lykke til hos dig ditto..;)

Til sommeren

En sommerfugl flyver gennem byen.
Det tar nok flere timer
og den kan ikke engang tillade sig
at svede.
Så vi andre må ikke klage.

På torvet står der et mægtigt træ
med en skygge så fed og kold
som en blåhval
men så langt når jeg nok aldrig.
Jeg sidder ved et af de små borde
i udkanten
har drukket et stort glas
iskold limonade.

Fire isterninger ligger tilbage i glasset
og selv om jeg ved jeg på forhånd har tabt
gir jeg mig til at rafle med solen
for at vise
at mennesket er ukueligt.

- Benny Andersen.

mvh
Simon