Ups!
Du så glad i Sløk ville måske værdsætte hans Da Kierkegaard tav, der selvfølgelig havde hele den politisk-kulturelle situation til grund, og mere endnu, men så levende fortalt af den alvorligt humoristiske mand – der overhovedet ikke, som flere glade troende tror, stod tilbage for Løgstrup & Co, snarere tværtimod, hvad man jo ku’ forvisse sig om ved selv at stikke snuden i den fornøjelige Mig og Godot, erindringsforskydelsen der ikke alene er interessant, men et rigt mål af stor personlighed.
Sløk var jo en af de mange Kierkegaardforskere, der til forskel fra andre ikke blot havde sig selv i tankerne, hvorfor historien om Kirkegaards tanker og liv blev en mere nuanceret fortælling. En anden var Joh. Hohlenberg, min indføring i denne besynderlige livshistorie, før jeg lige midt i studietiden læste ham selv. Først langt senere læste jeg noget af Sløk, ærgerligt nok, men jeg forstår i hvert fald din glæde ved ham, en glæde der så muligvis ku’ levendegøre denne tavse mand, måske lidt som Joh. Møllehave formåede, naturligvis på sin egen excentriske facon, men som endnu et exempel på fremragende fortællere vi vil savne – tja, jeg ved ikke engang om savnet allerede er indtrådt, men han holder velsagtens bare et helt plejepersonale i ånde..;)

Bedste hilsner
Simon

Lørdagsslik:

Når kirsebærtræerne blomstrer -

Når kirsebærtræerne blomstrer
- og det gør de i denne stund -
er det, som jorden rækker
himlen sin blomstermund.

Når kirsebærtræerne blomstrer
- og det gør de i denne nat -
er det som lys der brænder
over en bortgemt skat.

Kirsebærenes trolddom
hvisker bag hver en hæk
- den samme lysende sladder,
der går i en rislende bæk.

Og jeg, der gik ud at søge
efter en bortgemt skat,
glemmer de lys, der brænder,
før sladderen i en nat.

- Nis Petersen.

mvh
Simon

Regn

Et landskab levende af usynlige linjer
En sky formørker din eftermiddag

Hvem går derude? Hvem er det der ler
I et fremmed rige af slåen og sølv?

Bag himlens store skøder samme lys
Og du ved hvad den betyder

Denne hjertebanken som bæres til dig
Over vidder tunge af salt, det er bådene

Strålen fra tagskægget finder sin kurve
Æblet fylder sin form i regnen, roligt

Det er kun dig der mangler
Uomstyrtelige billeder, urokkelige gentagelser

Glem det, nu lysner det
Og denne lugt af kløver

Lærkerne stiger som sten
De elskende har nået havet

- Ivan Malinowski.

mvh
Simon

Hej Simon

Der er puls, vejrtrækning og ord med glimt i øjet ... ;))


TIL BEGRAVELSE

Den afdøde kommer forpustet ind i kirken
skynder sig op til den blomstersmykkede kiste
hvis låg han åbner
og kryber derned
efter at have hilst på præsten
og bedt de tilstedeværende undskylde hans forsinkelse.
“Broen var oppe,” forklarer han med et smil
inden han lukker låget efter sig.

***

SIGNAL

Den grå kat gør morgentoilette
oppe på udhusets tag.
Den lader sig indimellem distrahere
af et eller andet oppe på himlen
eller måske i en lygtepæl
jeg ikke kan se.
Så går den videre med sit projekt.
Med stor grundighed gennemgår den
kropsdel efter kropsdel
indtil den pludselig holder inde.
Som på et hemmeligt signal
hopper den ned fra taget
ud af mit synsfelt.
Den har glemt at børste tænder.

***

LYSET OVER HAVET

Svalerne rejste sydpå i går
med et par nye generationer.
Til maj er de tilbage igen.
Havet er næsten ubevægeligt
glatspartlet og med et fint lysskær.
Øjeblikkene har deres verdenshistorie.
Verdenshistorien har sine øjeblikke.
Det er skræmmende midt i skønheden.
Frygten for, hvad der er på vej
ophæves ikke af lysets modulationer.

Peter Poulsen

Næsten sommerlige hilsner her i oktober
RoseMarie

P.s.

Arktisk vildmark

På Svalbard har jeg set polarranunkel
stå som sole nede på jorden,
små øjebliksblus
omgivet af diamantlignende snelys,

set arktisk løvetand og rødsildre
klatre op af et tyndt lag jord
på klippesten i vildmarken,

set svalbardvalmuer løfte sig
ti centimeter over jorden
i både middags- og midnatssol

for nu at genopstå
som altid vendt mod sollyset
i min fotografiske hukommelse.