P.s.:
Lidt Halfdansk lune, har man tit brug for, bl.a. for at udholde lunefulde politikere og andre skærmplanter, men grundlæggende til bevarelse af sit gode humør – apropos nytåret i Thors festsal:

Noget om elektricitet

Jeg sidder i stuen og hører
de vældige brag,
når Thor med sin bukkespand kører
på udhusets tag,
og ser, hvordan uvejret trækker
elektriske runer
i rummet om ensomme flækker
og sognekommuner.

Først klipper et lyn silhuetter
i himlens kardus.
Så kommer en torden og sætter
sig tungt på vort hus.
Den slipper en lyd, så det knager
i murværk og planker
og kalkpudset hænger i flager
på vildvinens ranker.

Så lyder der dråbemusik
fra den ormædte kål,
og lynild går ind i mit blik
som en glødende nål.
Min søn, som kan li at forfærde
familjen, betror den
med skingrende stemme: Nu er det
faen lyneme torden!

Så buldrer og brager det atter,
som foer der en jet
herned, hvor min sælsomme datter
går rundt med kasket
og hvisker forvirret og hektisk
i døren til haven,
at hun vist er blevet elektrisk
på bunden af maven.

Fjernt brummer en bjørn, og en drage
spyr ild i nordvest.
Men dagen er kommet tilbage
med solskin og blæst.
Og ungerne traver ad stier,
hvor pytterne blinker
og leger, at naboens kvier
er røgede skinker.

*

Samme har man for Hr. Andersen, der med sol i øjet jo hævder, at nogen altså griner af hans sorte humør:

Bordbøn

Giv mig i dag
mit brød at smøre.
Blødt og strengt skal mødes
i mine hænder
og smørets solskin overvælde
brødets mørke.
Lad mig røre ved det vi lever af,
brunt brød, gul smør,
kærlighed.

*

MEN

Men her er også
det må vi ikke glemme
kun vi der har set det
kan give det viddere
de lyse nætter
de mørke nætter
og alle dagene
gratis fuglesang
en bunke småfrøer der går i land
og flere blomster end der er knaphuller til
en ung pige der har en sort plet på kinden
sikkert uden at vide det
og man ved ikke hvordan man skal sige det til hende
og så snakker hun uden videre udenlandsk
man får lyst til at tage hende med på en færge
men gør det ikke fordi
man som regel skal noget andet først
så man nøjes med at omtale pletten
som hun fjerner med lidt spyt på en snip
man synker sit eget mundvand
og går langt ind i reservatet
med flere fløjt på læben i minuttet.

- Benny Andersen.

mvh
Nissen.

Hej Simon

En nytårshilsen med skælmske glimt og skud i øjet ;))

Så gik året

Et glæd'ligt nyt år
til hele landet!
Det gamle, slidte
var tit forbandet,
men vi kan gøre
det nye bedre
for mødre, afkom
og deres fædre!
Lad glæden vokse
og hadet svinde.
Lad regnen falde og solen skinne!
Lad blomster blomstre
og piger yndes
- og julemaver
en del fortyndes!!
Lad men'sker mødes
og tindre glade
lig sød musik af
Jens August Schade!
Gi' pokker i om
din middag branker,
blot livet leves
og hjertet banker!
Gid små og store
lidt mindre strides!
Gid Jordens skatte
lidt mindre slides!
Lad frihed råde
i Thy som Thule,
lad grønne jakker
bli'e blå og gule!
Glem alt om skatten
men husk dén ene,
der er din balsam
og din sirene!
La' vær' at ligne
et drops, der sluges,
for livet er her,
og det skal bruges!
Kom nu med smilet,
skru op for charmen,
Læg dig i selen
med hele barmen!
Kom glæd'ligt nyt år
med håb og honning
- og go' formaning
af daners dronning!

Jørgen Worsøe

Nytårlige hilsner
RoseMarie

Hej RM..

Tak ska’ du ha. Godt nytår fra mig – hodet just nu, har vist kun øje for det nærliggende, og tænker, at det nok vil være bedst at lægge sig varsomt tilbage på puden. Ser du, skærmen skærer lidt i øjnene, kaffen smager ikke, men tak for fint digt ;)

mvh
Simon

Hej Simon

Schades smilende poesi må være vores nytårsdrys og den rette åbning til det nye års mellemrum :))

Her som en vind
løb du over himlen,
synlig i skyer,
i roser og træer -
er vinden.

Hen som en måge
fra havets salt
og susende bølger -
lagde du dig blidt
på vinden.

Sommer og sol,
søde forundrede
stemmer fra luften
hørte du tale
i prosa og vers.

Lyttede blidt
til din slumrende jord
i efterårsdisen -
og så den løftes
og træerne stige

som åbenbaringer, friske og tonende,
fugtige, milde,
ud af en tåge -
dem var det, der sang!

Du åndede, altid
på det, du så -
så isen smeltede,
tingene sprang
som flammer af luften,

som blomster af jorden -
som fugle af eden,
skønt skjult i busken -
og badede dig
i sandhedens kilde.

Det var det lyseste
liv, du så!
Du pjankede lidt
med Vorherres børn
og løsnede lidt

af det sødere vid
på onkel og tante -
uartige børn
kommer ikke i himlen.
De bliver på jorden.

Jens August Schade

Nytårsvankende tanker
RoseMarie

Morn’ RM..

Ja Schade gjorde godt i Mellemrummet, han er bestemt også fin og har leveret megen fin tankemusik, næsten Mozartsk på en Kierkegaardsk facon..;)

Jeg tænkte lidt på, om du så kom i vej med de 16 måneder, ja måske ovenikøbet har lagt dem bag dig, samt hvad de evt. ku’ bidrage til rent atmosfærisk, eller bare af for- ell. beundring? Også han er jo en herlig og tilmed nulevende tænker, med fint konstruerede tankebilleders ofte smertelige virkelighedsforankring i som bag sig. I og med de 16 måneders mange bagtanker, udfyldes der jo parenteser, altså udbytterig læsning der gør godt ovenpå sådan et juleflow – nåja, nisses gør det vel endnu, har tilmed hørt sige, at nogle nisser til påskeharen hopper på bordet, selv om det vist kun er himmelnissefolket.

Nå, ik’ mer pjank, selv om det er alvorligt svært at nisse sig alvorligt op, i januar måned uden sne – men:

FORESTIL DIG NU

Forestil dig nu
at der ikke er andet i verden
end dig og sne.
Jeg har
forestillet mig det
og forestiller mig det lige nu.
Lige nu
fyger sneen rundt om huset
og bortset fra huset
er der kun sneen og mig i mørket.
Uden mørket
ville jeg muligvis være ét med sneen
og derfor hverken have set mig selv eller sneen.
Så takket være sneen
ved jeg nu, hvad det er i dette hus
døden savner.

Henrik Nordbrandt, Besøgstid, 2007.

Pyha, en smule for dramatisk for morgennisser, og selvom jeg ikke just savner bjældeklang ovenpå nytårsfesten, gofestligmorgen til dig.

mvh
Morgennissen