P.s.:

November 1986 skælvede en hånd de sirligste linjer af sig, sikkert i sund vrede over en selvtilfreds trosonani der gennem kulturhistorien så ofte oprørtes over kravet om frihed fra omklamrende ortodokse troende, et krav der i samfund stadig mødes med uhyrlige overgreb, hvilket en fri pen som Henrik Nordbrandts selvfølgelig ikke kan godtage:

De som påstår, at Verden og Gud er ét
har aldrig set grundigt på en tandbørste!
De tandløse ved dette. De sidder
rundt om i verden og rækker tunge af Gud.

- Fra Håndens skælven i november, 1986.

Tanker tæt på jul

Så vidt jeg kan se, må det engang blive dig
der til allersidst har skrevet dette.
Da slutningen altså kommer først
implicerer det Gud, skal du nok få indskudt.
For Guds veje er uransalige, siger man.
Men jeg siger: Der er ingen gud uden for
ordet Gud, og jeg ville ønske
Jesus havde holdt sig til ordet.
Hans mirakler finder jeg lidt smagsløse.
Jeg tror, jeg kunne have troet
havde det ikke været for dem.
Da ville jeg i dag have været kristen
og hvem ved? Muligvis general.
Der har været kristne generaler før mig
på nøjagtig samme måde som Lazarus
alligevel endte med at dø.
Hvorfor så trække det ud
Her ved midvinter
står de uransalige veje fulde af vand
som i en vild drøm om at forvandle sig til is
smelter sammen med solen, lige før den forsvinder.
Jeg kommer ingen steder
men ældes med tiden hurtigere end tiden går.
Det siger sig selv, siger du.
Det hænger sammen med, at du for længst har skrevet dette
så det snart er jul, hurra for det!
Hvis Gud i den anledning skulle gå i rette med mig
vil jeg anføre begrebet digterisk frihed
ligesom han skal være velkommen til at gøre det samme.

- Fra Pjaltefisk, 2004.

På spørgsmålet om hvad et digt kan som andre kunstarter ikke kan, svarer Henrik Nordbrandt i Året har 16 måneder:

”Alle kunstarter kan noget forskelligt. Digtet kan sætte ord på.
Det kan faktisk ikke meget andet. Det er ret jammerligt, at det
kun kan det. Maleriet f.eks. kan sætte form på og farver på,
men digtet kan kun sætte ord på. Det er meget fattigt på en
måde, men det er måske netop den fattigdom eller mini-
malisme, som kan gøre digtet så præcist, når det endelig en
sjælden gang lykkes. Med helt almindelige ord kan det åbne
for noget, der er helt ualmindeligt.”

- En herlig måde at udtrykke det på, og nu vi er ved det herlige, måske endnu et bud på en læseværdig julegave til sig selv, eller en man holder af – forøvrigt indeholder den nogle spændende fotografier af Krass Clement.

mvh
Simon

Morn' & god jul RM..

Gl. smukke huse med en smule anstand, som fx. huset hvori Gyldendals huserer, ka udmærket tænkes at være en nissebolig værdig, samme ku siges om Nisse-ambassadøren Ib Spang Olsens, der tydeligvis var et nissemiljø fra kælder til tagskæg - men nissen vidste jo også hvad han talte om:
https://www.youtube.com/watch?v=YxS0Gw4kXvg

mvh
Simon
P.s.: https://www.youtube.com/watch?v=wa_5-GBZkwk

Go'morgen Simon

Nordbrandts Året har 16 måneder kender jeg kun som det enkle digt med den titel og ikke resten af bogen. Den er nu noteret, og tak for julegavehintet til både mig og den anden ... :))
Google er en god ven at ha' ved hånden, når man søger bøger eller så meget andet af det skønne. Og hør engang, hvad jeg fandt på denne vandring ad skyvejen:

http://den2radio.dk/programserier/ret-har-16-maneder/

Om at skrive digte skriver Pia Tafdrup i Over vandet går jeg med sine ord noget tilsvarende:

"Digtet begynder undertiden i et drømmeøjeblik og ganske af sig selv, eller ved at to ord kolliderer og straks sætter en større bevægelse i skred:

"Mellem altid og aldrig
er det at tingene sker
et åndeløst sekund
når man mindst venter det
forandres verden"

"Noget som ikke har været før, og som i sig rummer alle muligheder for en ny væren, dukker op. Eller processen kan starte næsten umærkeligt med en tone, en rytme, et musikalsk motiv, en splint af noget næsten glemt eller en fejllæsning. Tilmed oplevelsen af fravær kan sætte sproget i bevægelse.
En moderne fysik vil hævde, at der altid har været atomer, altså at noget har været givet. Et eller andet forekommer, men det kan være yderst diffust, hvad dette noget egentlig er. Der eksisterer et stof, en amorf struktur, der via transformation bringes til at antage en række former, men vigtigt: Digte skabes ikke af intet. Noget er. Ligesom vi allerede ved fødslen har ni måneders indtryk bag os.
Det, der oprindeligt var udgangspunktet for digtet, og som ofte kasseres, findes alligevel som et usynligt sted og har sin særlige funktion i digtet."

Nå, tilbage til årets måneder, så fandt jeg for nylig i den lokale genbrug Forelsket i Aaret af Hans Hartvig Seedorf, og det endda uopskåret til blot en femmer. Den er opdelt i årets 12 måneder og er en skøn bog med vignetter af Ebbe Sadolin. Jeg er kun lige begyndt på den og eftersom, jeg har for vane at begynde baglæns, så har jeg kun lige nået december og november. Men jeg er også allerede forelsket i resten af året :)))
Den er skrevet ligeså poetisk som Edith Holdens Naturdagbog af en engelsk dame år 1906, og de to bøger fortjener helt bestemt at lande i et par kærlige hænder med sans for natur og jord under neglene :))

Godmorgenhilsner her på denne juleaftensdag
Morgennissen RoseMarie

P.s.
Og nu vi er igang med julegaverne, så har Ebbe Sadolin jo altså også skrevet og illustreret "Vandringer i Venedig". Ja, det er jo kun jul én gang om året, ikk'?

Hej RM..

Et udmærket exempel på den gode snyd, ja en udmærket tiktak, med hvilken man ganske overser temmelig megen indviklet udenomssnak, der ligefrem ku’ minde om examenslæsning, ti hi..;)

Med de 16 måneder fik Nordbrandt klart favoriseret november, der jo også er en udmærket måned til mangt og meget, bl.a. er der ikke langt til jul – som interessant variant, kender jeg fx to der holder føs’dag hele to gange om året! –, m.a.o. er der ingen grund til at begrænse fantasiens muligheder for festlig udfoldelse. Ydermere kredser bogens samtaler om adskillige kernesunde tanker, der ikke engang ligner de mange andre af slagsen.
Så den ka’ du, der jo så vil begynde med epilogen, glæde dig til – på selvsagt drillenisselig vis, naturligvis, hvortil jeg her vil slutte med en slags begyndelse:

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.

- Henrik Nordbrandt.

mvh
Nissen – der slet ikke ka’ forestille sig en jul, uden vinterkrigen mellem Anders Rap og Rip, Rap & Rup!
P.s.: Ebbe Sadolins Vandringer i Venedig står, blandt få andre fine sager fra hans hånd, som en velholdt nydelse, ja kigger nærmest ud af reolen som en lille bagtanke! Ha’ en god aften, RM ;)

Hej i julenatten, Nissepusler ;))

... også en Glædelig jul til dig. Jeg kan høre nisserne pusle, kan du også høre dem? Jeg tror faktisk også, jeg lige så toppen af noget rødt ... :)))

Selvom jeg nu anbefalede Ebbe Sadolins Vandringer i Venedig, så har jeg aldrig haft den i hænderne selv. Jeg har den om Rom i reolen ... eller er i en af kasserne ... UPS!, de er der stadig, de kasser :))

Drøm dejligt, måske du allerede er landet i drømmelandet nu ...
RoseMarie Natnissepusler