Berthes Øjne

Se ned på andre øjne, de smukkeste, kan I,
Mit barns skønne øjne, hvori jeg flygtigt ser
Det blideste i Natten, det bedste, som sker!
Gyd over mig. o øjne. jeres dunkle trylleri!

Mit barns store øjne, jeres gådefulde lyn,
I ligner mest af alt disse mystiske huler,
Hvor, bag massive skygger, ukendte skatte skjuler
Sig, skæbnesvangert lokkende, som vage drømmesyn!

Mit barn, dine øjne er natlige og dunkle,
Dog stjerneskud kan glimte i deres dybe ro!
Deres ild er elskovstanker, deres funker er din tro,
Som snart i vellyst, snart i kyskhed kan funkle.


*


Dagens Ende

I dagslysets falmende stråler,
Meningsløst vrider det sig:
Livet, respektløst, og skråler.
Men, i horisonten, på vej

Er natten, der vederkvæger,
Selv sulten den lindrer så småt,
Selv skammen dens mørke læger,
Og digteren siger: ”Hvor godt!

Min ånd, mine rygstykker beder
Så brændende om at få fred;
Fortabt i tungsindigheder

Jeg lægger mig derfor ned,
Dit tæppe jeg dækker mig med,
Forløser, i evigheder!


*


Smertens Alkymi

Èn taler om dig med glød,
En anden, Natur! med harme;
Èn er kun: liv og varme!
En anden: rædsel og død!

Hermes, min listige ånd,
Måske du en dag vil sige,
At jeg er Kong Midas’ lige;
Ved tanken ryster min hånd.

For dig gør jeg guld til skrot,
Forvandler til ondskab alt godt;
Jeg skimter en afdød, en kær

– skyernes ligsvøb af gråt –
Og bygger på himlens ager
Mægtige sarkofager.

- Charles Baudelaire.

mvh
Simon

P.s.:

HUNDREDE ÅRS VEJRUDSIGT

Nej, der er ej.

Der er ikke noget at komme efter.

Når man ser sig om i landet
må man give landets tidligere
statsminister
ret:

Der er virkelig
ikke noget at komme efter.

Hovedstaden for eksempel
ligner
og lugter som et lokum.

Lorten løber ud i vandet
til højre.

Ovenpå bor de rige.
Nedenunder
de fattige.

Ude til venstre
står svinene og pisser
jorden ihjel.

I byerne
bor de mennesker
som i sin tid valgte
den før omtalte
statsminister
og nu lever for at se
sig selv blive til grin
på tv
hvis vigtigste opgave
tilsyneladende er
at promovere griskheden
og snobberiet.

Sådan ligger landet.

Den før omtalte
statsministers ord
er nok det sandeste
der er blevet sagt
om det

og en af de sjældne
sande udtalelser
den mandag kan citeres for:

Der er ikke noget at komme efter.

Det skulle da lige være
svineproduktionen

kongehuset og kirken.

- Henrik Nordbrandt.

Her lidt fra Laugesens ”Trashpilot” (Borgen 2000) , der som en blid vind løfter gardinet lidt til siden…

De fleste af dem
der lader sig gribe
af lidenskaber
havner helt ude
på kanten af alting
med vingerne brændt
Det er kun få
hvis lidenskab
bringer dem ind
på skærmen i primtid
Det er dem der ved
at bassinet er fuldt
når de står på vippen
Men faktisk er det
som regel tomt
og det er mørkt
og regnen regner
og stormen stormer
og bladene flyver

*

Floden drikker skygger af et træ
og tætner i sit løb til mørk musik.

*

Jeg hører John Cale
Paris 1919
mens jeg tænker på min datter
et sted i Kina
på The Backpacker Trail
starry eyed and crazy
Hun star på muren
og leder efter
en telefonboks
Hvorfor har de ingen telefonbokse
på den forbandede mur
når den kan ses
fra månen
Og lad os så tænke lidt
på Formand Mao
og hans lille røde bestseller
der jog de intellektuelle
ud i rismarkerne
eller til Hongkongs
opiumshuler
Drømmeland mod øst
hvor magre gamle mænd
springer efter månen
og ridser tegn
i Yangtzes bred
med bambusstokke
for vandet at læse

- Peter Laugesen.

mvh
Simon

P.s.: den her må ikke glemmes, selv om jeg godt ved, at frygten for dræbersnegle aftager med sneglefart…

Til en snegl

Jeg tror ikke på
at du æder det hele
Du fødes kun
af regn og nat
om vinteren dør du
Selv ved jeg ikke
en skid om noget
af det jeg engang
har vidst
Det skriver jeg
om natten i regn
med kolerisk slim
Jeg fyrer mig selv
på gråt papir
hver dag

- Peter Laugesen

god weekend
Simon

Hej RM..

Her en vidunderlig SRP-udsendelse om livet der leves som det kan og måske burde udleves, med alt det nærvær der skaber gode levevilkår, og som sætter så mange tanker og minder i sving om det Christiania og andre minisamfund var tænkt som, der tilbage i begyndelsen af 70’erne og længe før.
Det er virkelig en glæde at se denne familie stråle af harmoni og kærlighed til hverandre og naturen omkring sig, så den skal der selvfølgelig deles ud af i Mellemrummet som altid før, selv om jeg forestiller mig at du velsagtens har set den, bon appetit:

https://www.youtube.com/watch?v=7dWQREkvF5Y

https://www.youtube.com/watch?v=ozwelF1XMBI

https://www.youtube.com/watch?v=EHRSTz8G7qo

mvh & god søndag,
Simon

Go'morgen Simon

Jo, jeg har fulgt den lille familie over de tre udsendelser, der har været sendt. Det har været herligt at følge og næsten som en af Astrid Lindgrens mange historier :))

I forhold til Christiania, Thylejren og andre lignende steder, så er der knap et halvthundrede år til forskel. Dengang var der mange, som i fællesskab gik sammen om at danne en alternativ form for samfund, hvilket der kom både godt og skidt ud af. At der var mange familier sammen om projektet udgør en væsentlig forskel set i mine øjne. Børnene var børn sammen med mange andre børn, små og store og dem midt imellem. Der var ikke nogen, som faldt meget udenfor.

Så ligemeget hvor meget jeg har elsket at følge den lille familie sammen med Søren R., så sidder der en stemme i baghovedet på mig, der tænker bare få år frem i tiden, hvor børnene her bli'r nødt til at blive en del af et omkringliggende samfund, som er et helt andet sted, ja vel nærmest en hel anden verden ... Måske går det godt? Måske er anderledesheden for stor til det? Jeg håber og krydser fingre for børnene, og jeg håber ikke, at det koster dem for meget i forhold til den verden, der på en meget brat måde bli'r et velkommen og et hop ind en ny og helt anden tidsalder ...

Nå, men herligt at se udsendelserne og også det at se Søren Ryges samspil og åbenlyse glæde med familien :))

... og her får Piet Hein lige ordet :))


Vor sommer er solstrejf og brisevift
og varmebølger og bygedrift
og skyers skiftende vandring.
Den går som bølger i korn og bugt,
dens rytme synger i svaleflugt
sin sang om liv og forandring.

Vor sommer er selv som et svalepar
på rastløs flugt fra den tid der var
med hast mod timen der kommer.
En vinget iling, et livets tegn,
på kasteflugt over mark og hegn -
vor aldrig hvilende sommer!

Men sommeren gemmer bag sorgløs flugt
en flid og travlhed med frø og frugt,
et værk bag luner og lege.
Et større tema end sol og regn
er sat med svalernes nodetegn
på tråd langs sommerens veje.

Vor sommer skal skabe af lys og muld
det nye korn og de nye kuld
fra maj til høstmørket daler.
Og skal end grotiden fare hen,
skal verden fyldes igen, igen
med nye somre og svaler.

(fra "Vers i verdensrummet")


Gode hilsner i herlig stille sommerregn
RoseMarie