Her lidt paraplymusik..

Ode til regnen

Fordi den nervøse skråskrift
iler henover lyntogets ruder

og fordi dens halvgennemsigtige slør
svajer foran højhusets lodrette lyshav

fordi den græder på mine vegne
over dét jeg alligevel ikke kan glemme

og fordi den prikker sit efterårshaiku
på forruden selvom det straks viskes ud

fordi det er en velsignelse
at falde i søvn til dens silende sang

og eventyrligt at vågne op i mørket
når den tordner mod bilernes tage

fordi den forbinder himlen og jorden
i et hemmelighedsfuldt sakramente

og fordi selv de smukkeste kvinder bliver smukkere
når den driver igennem det lange hår

fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store musik stilner af

og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt
er negativet til dette digt:

Derfor elsker jeg regnen.

- Søren Ulrik Thomsen.

mvh
Simon

Hej Simon

Ja, netop derfor elsker jeg regnen ...
Det er ord, der virkelig rører og bevæger mig, måske ret så forløsende, omsorgsfulde og livgivende i det dobbelttydige ... Tak for bevægelsen :))

En anden herre i samme aldersklasse, altså er han også et sted i livet, hvor tilbageblikket kan skabe en glæde ved at kunne sanse genkendelsen, se og indse, forene og forsone sig med den, tillade og tilgive, at livet er, hvad det er, og også hvad det blev til ... og bliver til, for så kunne gå fremtiden i møde varmt og åbent :))


Du skal holde på dine hemmeligheder
og huske at respektere mysteriet.
Du skal sige hvad du mener når det gælder.
Du må godt tage ved lære af kaktus og pindsvin
men hav en hudløs favn for dine kære.
På den måde fylder du 60
og står en dag ved spejlet og ser
at dit skæg er vokset som det skulle,
at du nåede til det rigtige sted
som slet ikke lå hvor stemmerne sagde
eller var knyttet til nævneværdige bedrifter.
Det var et øjeblik i vinden
da du indså at kærlighed virkelig findes;
da du genkendte din kvinde;
da du så dine døtre få ansigt
og gentog navnene ét efter ét
indtil der ikke var andet i hjertet –
kun lys

Bo Green Jensen "Først er jeg drengen" (2015)


Bedste hilsner fra fremtiden ;))
RoseMarie

Aften’ RM..

Man ka’ slet ikke forestille sig livet uden lyden og fornemmelsen af regnen, som opleves svært forskelligt – på platomassiver som Serengeti med det umådelig rige dyreliv, må jo både de to og flerbenede gå fuldstændig badus af lykke når de første spæde dryp endelig trommer dem på hovedet. Man skal muligvis være lidt specielt konstrueret for at opleve badusen, men alene det at høre dens stille trommen på bladene herudenfor, ka nu godt få mig til at nærme mig en forståelse.

Jah, du har ret, enkelte ”gamle” nisser er her da heldigvis stadig – en nisse har jo pr. def. lidt hylde, og nu er jeg sikker på at fx Søren Ulrik Thomsen i akkurat den forbindelse vil takke så meget for påmindelsen, dog skal det retfærdigvis tilføjes at jeg også selv er ved at anlægge mig halvnisseformat – jeg vil under ingen omstændigheder undvære nisserierne, ej heller havenisser, der jo drypper så saligt i øjne brune som blå.
Men for nu at blive ved SUT – der ligger absolut intet underforstået i forkortelsen! – har jeg nærmest strøet blikke udover hans samlede nisserier, som også indeholder essays der ligeledes regner med de lyksaligste glimt.

I virkeligheden er dette jo en rigtig nisseverden, og lad mig i den forbindelse lige påminde dig om at der nu kun er 211 dage til jul! Ta dig en dans, min ven, det gjorde jeg..;)
Det er jo blevet helt vidunderligt vejr omkring os, børnene har røde æblekinder og tindrende øjne, solen har en god indflydelse på os, og som tak for de fine sager fra nissen Bo Green Jensen, som måske kun er en halvnisse, ska’ du selvfølgelig midt i aftningen ha’ lidt mere fra den anden:

Dybblå skyers bulede kufferter
tunge af langsomt opløseligt mørke
rejser over Utterslev Mose.
På de højeste skorstene tændes små løbende lys,
og det tordner.
Et øjeblik var det som om, alt dette skulle forsvinde.
For der findes en nat så helt ubegribelig stor,
at alle nætter kan skinlægges dér
med hver sin blafrende seddel:
Samleje Glemsel Mareridt Sang.
Men svanerne gled som stivede skjorter
ud på et højglanspoleret gulv.

- Søren Ulrik Thomsen.

- Bedste julehilsner
Simon

Hej Simon her imellem natningens og morgenens stille ro

Et kærligt strejf af overraskende sommervind og en varm fornemmelse af nærmest højsommer nåede os, inden vi overhovedet var trådt ind i den første sommermåned. Det blev varmt og dovent og også alt for meget for sådan en som mig. >Julesne, julesne, om jeg må be' :))))


Jeg driver gennem den blanke vinter
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler
let svajer det tunge metal under håndens berøring
tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden
mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans
de falder langs murene de falder på hallernes trapper
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
mit ansigt forsvinder i blændende modlys
isblomster gror på det kolde glas
forsvinder i ristenes søjler af damp
politibilers flakkende blåt forladte flygtet i vinter
isens sølvplader sejler i luften sneens nåle hviner
kvindernes lange hår lyser mod center 94s mægtige glas
mænd kaster hinanden gennem ruderne
børn synger uden ord flash over flash over frosne søer
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
nu river alle døre sig løs nu falder alle vinduer ud
manuskripterne vælter sig sindssygt i vinden
brevenes skrift opløses fotografierne flyder ind i hinanden
tankerne myrder og forherliger sig selv
brækker sig på alle hjørner vinteren blinker over veje
og kroppe øjnene falder ind i sig selv
hænderne blir glatte som plast ansigterne blæses bort
drivende men øjnenes dans bestandigt langsommere
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten.

***

Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og min nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død.

***

Et ustadigt du
virrer med hovedet
foran mit vidtåbne øjes ryk –
gennem pendulurets rosentræstårn
kastes et halvtimeslag tilbage
fra Intet og ud i stuen:
I oceanets ustyrlige orden
flyder det fastland vi går på.

Søren Ulrik Thomsen



Hilsner i et mellemum
RoseMarie

Et P.S. i et mellemrum :))

... til at se

http://filmcentralen.dk/alle/film/jeg-er-levende-soren-ulrik-thomsen-digter

Morgen imellem hilsnerne :))
RoseMarie