Det hele er lige meget hvis der intet er på spil, hvis spiritualitet ikke er med inde over. Hvis vi mennesker i vores ubetingede totalitet og eksistens ikke er med i forståelsen.
Vores snak kan intet bruges til, derfor disse enorme mange års skriverier uden at vi kommer nogen vegne. Og dig og Arne kan skrive fra nu af og til evigheden fordi I ikke tar højde for den religiøse spirituelle dimension. Og bibelen kan intet, INTET, bruges til hvis ikke vi har Ånden eller vores SPIRITUALITET med inde over til at forstå hvad det er vi beskæftiger os med her.
Tydeligvis er det ikke et religiøst spirituelt anliggende for hverken dig eller Arne.
Uden religiøs spirituel intelligens er vi overhovedet ikke i stand til at læse fx Nye Testamente, vi vil aldrig kunne forstå begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus og hvad KIRKE er, at vi er Kirke og kristne.
Vi kan ikke læse os til det, så uanset hvor meget vi har læst i bibelen og kan den forfra og bagfra, det vil ikke hjælpe os, tværtimod døder det os. Og det er synd, så synd, og paradoksal trist at de der bøvler mest med bibelstudier er længst væk fra det hele. Det udslukker Ånden, og alt mentaliseres pga manisk konstant bibelkonkordantiske undersøgelser, hvor man fejlagtig har den opfattelse at tro er lig med de forestillinger der opstår i forbindelse med grundige bibel studier. Luther og Paulus gør radikalt op med denne tanke, ja de ryster på hovedet og gør grin med denne idé.
Ja det er groft at synde imod Ånden, det hellige, den hellige Guds Ånd, Helligånden.
Skal vi forstå musik kræver det en vis grad af musikalitet og på samme måde uden spiritualitet, spirituel intelligens, altså forbindelse til Helligånden eller Helligånden som hjælper vil vi ikke kunne gøre fremskridt. Hverken når vi skriver til hinanden eller læser i bibelen eller selv vil udgive noget på skrift.
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.
Sålænge du har tro, Troen, som mentale trosforestillinger udsprunget af bibelkonkordantiske studier og læsninger så vil du være og have afskåret dig selv fra hvad det er vi taler om.
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Svar
Citer
