0
registrerede
827
gæster og
200
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27205 - 11/04/2019 09:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn’ RM..
Sådan en solskins-forårsdag får jo én til straks verden fremtræder som dagens lyspunkt, at strække sin dovne krop langt udover sengens kanter, åh så lang skroget dog kan blie. Man begynder jo ikke dagen med at synge blues, nej fyd i grisen! Og så alligevel, her én af dem, en af dém der får os til at tænke på endnu et langt skrog, et poetisk snakketøj med noget på sinde: en venlig mand, som desværre ikke fik sin plads i den æblehave han gerne havde set folk drysse omkring i, og dét var synd. Han berører nu alligevel manges læber, ord der kysses, og det var da godt, imens ka’ man så gnaske et af Ritts røde æbler, på vandring i Onkel Dannys fortællinger: CODA: BEGRAVELSES-BLUES
Nej siger jeg Nej Sæt ikke noget gitter op omkring min grav Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet og hug ingenting ind i nogen sten Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden Og sæt ingen duer eller ørne op Og lad være med at plapre om at ’hvile i fred’ det ved I jo ikke en kæft om alligevel –
Nej Og lad ingen præst stå og messe over nogen fóret 500 kr.’s kiste Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og se sørgende ud Og lad mig være fri for fallos’er og kors Men begrav mig i en æblehave Så jeg kommer til at røre jeres læber igen Begrav mig i en æblehave Så jeg kommer til at røre jeres læber igen –
- Dan Turèll.
*
Pigebarn
Hinkende vækst der skruer sig ud af snerleomsorg et net med spraglede planeter over skulderen tilstand før neglelak stilfjern ynde morsende på din exende skygge sjippende i dit svirpende smil indvinder du nye aftantede zoner dit paradisskridt har pirret flisernes brakland dine krydsbolle kildrer urokkelige gavle der gibber af indeklemt duelatter.
*
FILOSOFI
På skovstien stramt snøret af rødder en guldsmed: lineal og pen parat.
En blomsterflue kun en apostrof på den blanke himmel men nok til at guldsmeden foretager en kraftig understregning.
Inde i køligheden prøver svampe at forstå de sorte snegle der gnaver sig gennem deres høje hvide pander
*
LØSNING
Dammen ved aften opløst tid: kvisten og insekter visere og tal færdes endelig frit mellem hverandre. Mosesnegle stiger op til overfladen. Dybets gåder må op og trække vejret.
- Benny Andersen.
mvh & solgod dag Simon
P.s.: endnu et exempel på BA's vidunderlige stemningsbilleder:
Mørkning
Tålmodige telefonpæle holder garn i solnedgangen. Forladte blomster lukker sig for at udgrunde ny honning.
Lys springer frem i et vindu. Straks huler mørket sig om det som hånden om tændstikflammen. Uglen har ikke ro på sig længere. Den må ud og opfylde bange anelser.
Redigeret af Simon (11/04/2019 09:36)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27214 - 12/04/2019 11:19
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Simon og RoseMarie Her lige et lyrisk mellemrums indslag. Jeg mener du Simon er sådan en cykelrytter af en slags og jeg mener også at huske du RoseMarie cykler, fx en tur til vandet, ikke? En snak med Søren Fauth i Fredericia om liv og cykling VH Hans
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27218 - 12/04/2019 12:48
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
BOTTOM
Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter – alligevel blev jeg hos min dame en stor grå-blå fugl som fløj op mod loftets gesimser og trak på vingen i aftenens skygger. Ved foden af himmelsengen som vogtede over hen- des pragtfulde smykker og fysiske mesterværker blev jeg en vældig bjørn med violblå gummer og pelsen bleg af sorg og øjne der stirrede på spejlskabets sølv og krystalglas. Alt blev skygge og glødende akvarium. Om morge- nen – stridbar junimorgen – løb jeg over markerne, jeg asen, indtil Sabinerinderne fra forstæderne kom og kastede sig til mit bryst.
*
H
Alle perversioner udnytter Hortenses hæslige gøren og laden. Hendes ensomhed er den erotiske mekanik; hendes træthed kærlighedens drivkraft. Under opsyn som barn har hun i umindelige tider været slægtens glødende hygiejne. Hendes dør står åben for nød og elendighed. Dér opløses de levendes sædelighed i hen- des begær eller hendes bedrift. – O nybegynderes gys på blodig bund og i gaslygtens skær! find Hortense.
*
KRIG
Da jeg var barn skærpede visse himle min synsevne: alle særpræg afspejledes i mit ansigt. Fænomenerne satte sig i bevægelse. – Og nu driver sekundernes be- stadige brydninger og matematikkens uendelighed mig gennem en verden, hvor jeg overalt oplever bor- gerlig succes, nyder respekt af den mærkelige barn- dom og overvældende hengivenhed. – Jeg drømmer om en krig, om ret og magt, med en uanet logik.
Det er lige så enkelt som en musikalsk sats.
*
MYSTIK
På bakkeskåningen lufter englene deres uldne kåber over græsmarker af smaragd og stål. Brændende enge bølger helt op til bakkens top. Til venstre er jorden nedtrampet af de mange myrderier og feltslag, og alle de grufulde lyde trækker deres ba- ne. Bag bakkekarmen til højre Orienten og frem- skridtets linjer. Og mens billedets øverste bræmme udfoldes af det hvirvlende og urolige brus fra havets konkylier og menneskers nætter, daler den blomstrende mildhed fra stjernerne og himlen og alt det andet ned foran bakken, som en blomsterkurv, tæt på mit ansigt, og gør afgrunden sødtduftende og blå.
- Arthur Rimbaud. mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|