Arne du overser det indlæg jeg svarede dig på.

Og Arne at du kalder mig dogmatisk såvidt kristendommen har ingen gang på jorden. Alle der kender mine tanker og også forstår hvad jeg skriver, påstår det stik modsatte. Sammen med Albert Schweitzer, Nicolai Berdyaev og Paul Tillich og Paulus (som især er de fire jeg har stillet mig med, de fire jeg anser som mine åndsfrænder såvidt kristendommen) har jeg sikret mig at den frie tanke, åndsfrihed og menneskets intellektuelle integritet aldrig krænkes.



Og hvor ville det klæ en mand der åbenlyst på 15. år påstår han ikke forstår mig at han så ej heller udtaler sig om min position



Nå men jeg fastholder at den religiøse spirituelle dimension altid har været EKSTATISK og som sådan og den vej igennem altid også været en åbenbarings dimension som hverken vores fornuft alene eller fx bibel granskning, læsning, kan bringe os i forbindelse med, i kontakt med.

Følgende link illustrerer og er i forlængelse af mine tanker desangående:


Ekstatiske Højdepunkts Oplevelser = den religiøse spirituelle dimension

Her et væsentligt uddrag af artiklen:


Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience.
Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."

These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain.
However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?

Igen, det var ikke det indlæg jeg svarede dig på. Du kan selv se hvilket indlæg jeg svarer dig på, hvis du trykker på det indlæg jeg svarer på (iøvrigt kan vi altid se hvilket indlæg der bliver svaret på (hvilket selv sagt ikke behøver være seneste indlæg).

Og jo Arne du har kaldt mig alt muligt og sammenlignet mig med inkvisitionen utallige gange og dette er fuldstændig ude i hampen mand, da jeg altid har stillet mig på Albert Schweitzer, Nicolai Berdyaev og Paul Tillich's side og deres forståelse Paulus. Og igen, en mand du siger du ikke overhovedet forstår ham skulle du måske ikke have så travlt med at anmelde og det samme gælder Gerth (der groft fejlciterer mig og stopper med at citere der hvor mine pointer kommer).

Gerth der er kravlet op i sin HELLIGÅNDS SOLIPCISME NARCISSISME PIEDESTAL og nøjagtig som jmp/Michael i sin tid nægter enhver dialog med hvad de faglige videnskaber siger om det han prædiker, udtaler sig om. Nu siger jeg det igen til Gerth, du er færdig før du får begyndt, du skal for at overleve have en fagvidenskabelig kritisk dialog med ind over hvad du konstant skråsikkert prædiker


Gad du Gerth undersøge hvad fx ateisterne skrev om Paulus, der adskiller sig fra hvad du konstant hævder. Næh så hellere forsætte fordumsfyldt fordomsfyldt bevidstløs at prædike dine uvidenskabelige lægmands betragtninger over Paulus (iøvrigt gjorde jmp/michael nøjagtig det samme år efter år)

Mine tanker, vores tanker, jeres tanker, er kun interessante hvis de er i samtale med moderne videnskabelig tænkning og det er der desværre ikke spor af hos dig Gerth. .

Det vi skriver skal jo give mening for vi de moderne videnskabelige dannede og skolede personer. Vi skal jo ikke digte konstant en ny vores egen historie af tingene der overhovedet ikke har været i sparring med de fagvidenskabelige discipliner.

Det vi skriver skal jo vække den ædruelige videnskabelige tænkende menneskes interesse.

Tro og viden nærmer sig faktisk hinanden idag. Så vi er ikke på herrens mark som vi ej heller behøver at sovse alting ind i religiøs overtroiskhed som om tro bare er at tro fx hvad der står i Bibelen, eller hvad en sekterisk kirkeretning er nået frem til, og aldrig kan tåle en videnskabelig kritisk undersøgelse. Tro, eller troslivet, fx den kristne spiritualitet har en menneskelig biologisk (og ja kulturel og sociologisk) oprindelse, det er ikke et produkt eller epifænomen til hjernens evner for fri fantasi eller dette at tro noget usandsynligt, men uden hjernen kunne vi ikke tale om og/eller forstå den, opleve og erfare den spirituelle religiøse biologiske dimension ved vores eksistens.