annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Symbol
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 814 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 493 af 603 < 1 2 ... 491 492 493 494 495 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26713 - 15/01/2019 13:28 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s. og apropos alfabetet:

Hvordan blive enige med fuglene
om oversættelsen af deres sprog?

Hvordan sige til skildpadden,
at jeg slår den i langsomhed?

Hvordan spørge loppen
om tallene fra dens mesterskab?

Og nillekerne, hvad skal jeg sige til dem
som tak for deres vellugt?

- Neruda.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#26714 - 15/01/2019 13:42 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Videre, næsten siddende på ryggen af skildpadden med blikket over dens skulder, her hvor det pisker ned i mælkelyset:

Hvornår læser sommerfuglen,
hvad der står skrevet på dens vinger i flugten?

Hvilke bogstaver behøver bien
for at forstå sin rejserute?

Med hvilke tal subtraherer
myren sine døde soldater?

Og hvad hedder cyklonerne
når de ikke bevæger sig?

*

Hvis alle floderne er søde,
hvor får havet da alt det salt fra?

Hvordan får årstiderne at vide,
at de skal skifte skjorte?

Hvorfor så langsomme om vinteren
og siden så livlige, hæsblæsende?

Og hvor ved rødderne fra,
at de må opad mod lyset?

Er det altid samme forår,
der spiller sin rolle på ny?

- Neruda, Spørgsmålenes bog.

mvh & go' dag..
Nissen


Redigeret af Simon (15/01/2019 13:42)
Top Svar Citer
#26718 - 16/01/2019 02:32 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Top Svar Citer
#26722 - 17/01/2019 07:16 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Apropos Kurt Hollesens mindeværdighed uge 51 og et skide gråvejr end ikke mågerne gider glo på, ja ka’ vi jo lige så godt ta’ på soltur med Jac, mens tid er - det er da også så betydeligt morsommere end gudesnak og andre meningsløsheder -, både livet og Jac springer trods alt én lige i øjnene som trold af æske, når man åbner digtene og ligefrem glæder sig til igen at se de røde munde kysse solen:

SOMMER PÅ TOEREN

du i roset rosa tæt slynget ind i vandets bølge,
og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle
eller en afstikker fra familien til vandets fart,
eller måske et snorketræ der viser ærbødighed
og som krænger sine ben til en svulmestørrelse
for at stå godt for kikkert og rygklap for vinden,

du står som en tommelfinger i vandet lillemor
og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle,
du swinger godt i lag med tangen og dybet
dog knap så grøn men alligevel i ekstase af grin,
ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,

du er under strengt opsyn det skal du dog vide
for ingen havøsen skal lamme min hånd fra din
ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind
mens jeg stryger underbukserne flade af skam,
du ved hvad jeg mener når du flirter på vandet
så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humør.

- Jac.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (17/01/2019 07:18)
Top Svar Citer
#26723 - 17/01/2019 17:27 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Jadak til Jac og lidt solskinssmil her midt i det januargrå og sjaskvåde. For mig er han som en livsbekræftende erantis, og det tror jeg, han var og stadig er for mange ... en ordspire :))

Mit F.P. Jac-digt

Det var mørkt når jord og bompenge skulle betales,
men først var det lyst som en dagtime.
Vi færdedes med næser og skuldre, belevne,
ja, omfavnede det, vi havde fælles, det store, levende.
Der var blå rum og pulserende rum, men mest hvile,
som om hele universet sagde: Nu har I levet, drenge,
nu kan I slappe af; men der var mere forude, mere
at tage stilling til som hænder, der holdt om hinanden.
Det var tydeligt, da egernet sprang fra træ til træ,
det var nat, men alt var synligt, det var efter, at noget var sket.
En åbenbaring af opvågnen, serier af stød
fra glas og knogler, tusmørket, der talte og talte.
Vi havde det til fælles, at vi lyttede.
Fra menneske til menneske, det var sådan, det var,
lysende i et inderste, hvor sole stod op.
Linjer kunne byttes om, noget andet kunne siges,
men der var noget, der stod stille og stirrede.
Døden imellem træerne, der var hele tiden nogen,
der døde, nogen, der flaskede natten op.
Men derfra, hvor vi stod, var der gensyn og varme,
en ild, der nok var farlig, men også horisontal.
Ære være drengerøven, banditten, ære være
det absolut udsatte, det forkerte, bordets stoleben.
En udsigt til morgenblomster, morgenbrød og post,
måske en fugl, der har glemt sit navn, men anråber himlen,
der er mere blå end selve kærligheden,
der ellers står her på egne ben og synger.
Vi havde det til fælles, at vi sang med.
Jeg ser dig som en farve på horisonten,
du træder ind som et egentligt ansigt.
Vidste du ikke bedre, eller slog du bare op med verden,
en rejsende i ordskælv, en vagabonderende på sit værelse.
Der skulle en røgdykker til for at finde dig,
du var der et sted, drevet bort.
Jeg stiller mig hen i nærheden af din skrivemaskine,
jeg ved, hvad dit næste ord vil være.
Jord, skriver du, ubetænksomt,
jeg ser din ryg, dine skuldre,
og du vender dig om med et smil,
som jeg kender dig, vi har ikke ironi imellem os,
kender ikke til omveje,
vi taler direkte til hinanden med øjnene,
du taler direkte til mig med øjnene,
idet du forsvinder i et håndtryk, en form for vinken.
Vi havde det til fælles, at vi huskede.

Asger Schnack

***

Nu går det mod lysere sind

Nu måber solen igen sin tid på os,
cirka fire sekunder.
Vi skal drages igen, undskylde hovmod,
måske fatte os.

Jeg fatter iver, to morgenaviser,
og katten i vindueskarmen.
Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner,
alle tilsnittet normalitet.

Men du bliver liggende,
al denne nysgerrighed er gennemtænkt.
Og så nyder du min morgennikotin,
du når aldrig tanken om uro.

Og så pludselig kommer dagen,
hvor vi går i trav som vekselstjerner.
Vi kan være enige om undren, det seende,
men nænsomheden holdt altid.

F.P.Jac


Spontane hengivelser
RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 493 af 603 < 1 2 ... 491 492 493 494 495 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Skuespiller Robert Hansen skal blive bag..
22/12/2024 12:43
Kvinde fængslet for stalking af mand
22/12/2024 12:34
Naturens folkemøde oplever stor stignin..
22/12/2024 11:50
Politiet undersøger 'mistænkeligt forh..
22/12/2024 11:38
Russisk droneangreb i Ukraine
22/12/2024 11:25
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Cyklon har dræbt mindst 94 i Mozambique
22/12/2024 10:36
Robert Hansen fængsles henover jul og n..
22/12/2024 10:25
Rusland tager endnu en bid af det østli..
22/12/2024 09:52
Stalker på Sydsjælland indespærres ju..
22/12/2024 09:40
Politiet undersøger sag om død person ..
22/12/2024 09:16