Arne:



-0-0-0-0-

Vi har drøftet dette spørgsmål med uhørt intensitet i januar og februar i år. Men udmærket at vi repeterer på det.

Tro er ikke noget vi mennesker gør, det er fx ikke at læse noget og så tro dette ej heller at høre trosbekendelser og så tro disse.

TROEN er et guddommeligt værk i os. Det er at blive grebet af Ånden: "faith is the state of being grasped by the Spiritual Presence" Tillich (1)*. Erfare at Ånden på ekstatisk vis gør sig gældende og er inde i os og vi ude af os selv, eller vi bliver løs og fri af os selv uden at vi af den grund mister os selv (uden at vore forstands strukturer (tænkning og intellektuelle integritet) og humor lider nogen skade).

Vi tror os ikke blinde. Blind tro bliver af Paulus bandlyst for al eftertid, fremtid, som Albert Schweitzer og Tillich har erkendt det så smukt igennem deres meget grundige Paulus studier.

Vi tror eller kommer ej heller til tro ved at underkaste os autoriteter eller skrifterne, ej heller Paulus gjorde dette og var det nødvendigt gik han op imod autoriteterne og byggede videre på trosbegivenheden Kristus ind i verden efter Jesus bortgang.

TROEN er Guds værk, Guds Ånds værk. Ja troslivet er at vi er grebet af Ånden og endda vi erfarer Åndens tilstedeværelse og dens Healing Power, at vi bliver hele og helbredt. Så er vi i TRO = så er vi i Kristus og Kristus i os.

Helikopter perspektivet på bibelen giver det samme resultat som hvad jeg skriver ovenfor. Altså at meditere over hvad pokker er essensen af det Nye Testamente taler om og især hvad er det Paulus taler om i sine breve.

Kan et menneske komme til tro, komme til Kristus (er nogen i Kristus er han en ny skabning), erfare trosbegivenheden Kristus ind i verden ved Jesus udenom Helligånden? Nej!

Tro er ikke at tro noget meget tvivlsomt og usandsynligt! Og det har aldrig været sådan før en efter reformations bevægelse blev bange for Guds Ånd, Helligåndens vidunderlige stærke gerninger i folk. Kirken (ikke bare den katolske, men meget mere indenfor protestantismen) blev simpelthen bange for at miste kontrollen over folk og pludselig var bibelfundamentalisme (som Tikka er rundet af) født, ja man bandt simpelthen Ånden til hvad der stod i Bibelen ordret. Dette var og er en uhørt Gudsforagt og ateisme der blev resultatet heraf. Pludselig var Gud død og Ånden, Guds Ånd, sat ud af spillet og mennesker kunne nu sætte sig ned og læse, studere sig til Troen = til Kristus, hvad det vil sige at være i Kristus.

Desværre det kan vi ikke (ved egen hjælp), det er suverænt Guds værk med os. Vores sind (menneskets ånd), forstand og læseevner kan intet udrette, kun Gud og Guds Ånd kan skabe Troen som er at være grebet af Guds Ånd, som er at erfare Åndens tilstedeværelse og store mægtige gerninger i os og med os.

TROEN er ikke en akt af nogen fornuftsbestemt funktion (bibellæsning fx) ligeså lidt som det er en akt af det ubevidste, men en central akt (derfor også en fri akt, og kun hvor der er frihed kan Ånden være) hvori både fornuftsbestemte og underbevidste elementer i vores væsen transcenderes. Troens ekstatiske karakter indbefatter fornuften og den ubevidste fornuftsløse tragten uden at identificere sig med dem. Hanskrist der trækker på Paulus og Tillich.

-0-0-0-0-

(1)*:

Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.


-0-0-0-0-0-

Grand finale:

Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)


-0-0-0-0-

PS:

Tikka


Her kan jeg for engangs skyld godt være enig med Tikka.

"Den kristne tro kommer udefra gennem Ordet og Ånden og bliver levende i samspil med egen ånd og vokser derved".

Hvis Ordet så er Guds Ord (og ikke hvad der står fra a - z i Bibelen da dette ikke har status af at være Guds Ord 1 til 1).

Stadig er Guds Ord Guds og ikke hvad mennesker skriver, nedskriver, selv om hvad visse mennesker lykkes med at skrive godt kan være i god overensstemmelse med Guds Ord.



Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.


Heldigvis har vi kristne ikke Guds Ord i form af en bog, hvad der fx står fra a til z i Bibelen, og vi får det ej heller nogensinde.

Var dette tilfældet at vi havde sådan en bog, kunne vi sætte Gud og Guds Ord og Ånd ud af spillet. Ja så behøvede vi ikke være Guds børn og høre Gud til, have Gud den levende Gud og Ånd med inde over vores liv, vi kunne klare os uden. Men heldigvis findes der ingen bog for os kristne der kan gøre os uafhængige af Gud. Bibelfundamentalisterne er næsten alle uden Gudsliv, da Gud og Guds Ord og Ånd er blevet erstattet af bibelkonkordantisk uinspireret tænkning og mentalitet. Intet er mere fladt og fortænkt og idiotisk end at blive mødt med bibelfundamentalisme, jeg kan slet ikke have at gøre med mennesker der snupper, tilraner, sig Guds plads. Står og skygger for Gud (Guds Ånds mægtige virkekraft og gerninger i vores liv) med alt deres læste og fortænkte bibelsludder som de slynger i hovedet på folk ved enhver lejlighed. At rende rundt og slå folk i hovedet med Bibelen er fuldstændig ude af trit med evangeliet.

Den kristne tro kommer udefra gennem Ordet og ånden og bliver levende i samspil med egen ånd og vokser derved.

¨¨¨¨

Arne: Du skriver:
Mit svar:
Javel ja, det kan jeg bestemt respektere.
Men nøjagtig det samme kan da siges om al anden tro end den kristne!

- Nej

Al tro kommer udefra og kan vokse. Det er sandt, men Ordet og ånden i den kristne tro overføres jo ikke til en anden tro ... derfor er det ikke det samme -

Det er hér hele idéen om tro efter min mening i høj grad mister valør.

- Det må du forklare, der er vel ingen som er født med tro

I øvrigt er tro ikke en idé for den som tror, men virkelighed

¨¨¨¨

TROEN kan ikke påtvinges nogen, så det er ihvertfald ikke sådan udefra må forstås. Det må forstås sådan at det ikke er noget subjektivt vi genererer selv fx ved at læse i Bibelen.

Og da troen er Guds værk er det også problematisk at tale om udefra. For vi kan ikke forestille os Gud som i forbindelse med noget udefra kommende objektivt alene, hvorved Gud ville blive et monster. Så går det rigtig galt for os. Altid når Gud og Guds Ånd gør sig gældende er vi hinsides eller har vi overskredet subjekt objekt skismaet, som er vores syndefald, at vi lever så ramt af adskillelsen det subjektive fra det objektive. Det går an for os og meget videnskab fungerer kun på den måde. Men skal det være den ypperste videnskab om mennesket, vores helbred og sundhed fx, så må det subjektive og objektive ikke være adskilt. Og det er netop hvad det ikke er når vi har at gøre med det religiøse spirituelle ihvertfald indenfor kristendommen.

Hvor subjekt objekt spaltningen netop er betegnelsen for syndefaldet. Eller vi kunne også udtrykke det som vores essens og eksistens er blevet isoleret fra hinanden.

PS:

Sartre's tanke om at menneskets essens er dets eksistens er et stort fremskridt og det er nødvendigt med denne provokation, selv om den ikke holder overfor en grundigere undersøgelse sagen. Men det er korrekt (hvilket biologi og genetik også har måttet sande) at der er rigtig meget om hvad Sartre er inde på i sit provokerende udsagn. I et tidligere indlæg har jeg skrevet herom:

Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse".

Hentet fra Bjarne Lentz's fremragende bog om Paul Tillich. Iøvrigt gennem den bog jeg fik øje på Nicolai Berdyaev, hvem blev mit store religionsfilosofiske gennembrud her i livet sammen med Tillich.