0
registrerede
795
gæster og
82
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26429 - 13/10/2018 16:12
Re: Lidt strøtanker ...
[Re: Anonym]
|
|
Hej Tikka Mange tak for forklaringen. Måske det skal forstås på den måde. De så altså ikke at forhænget flængede i to dele eller at de hellige stod op af graven og vandrede rundt inde i byen. Som sådan oplevede de et jordskælv og tænkte at det havde noget med Jesu død at gøre: V45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. V46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« V47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« V48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. V49 Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« V50 Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Nu var der jo tale om romerske soldater, så hvor meget forstod de af dette? Var der ikke bare tale om endnu en korsfæstelse? Hvorfor skulle et jordskælv få dem til at ændre indstilling? Det var jo ikke sådan at Jesus steg ned fra korset eller at hans legeme forsvandt op til himlen. Han hang bare der og var død og så kom der et jordskælv som ikke ændrede på dette. Hvorfor kalde ham Guds søn? Kærlig hilsen ABC
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26431 - 13/10/2018 19:15
Re: Lidt strøtanker ...
[Re: ]
|
|
Kære tråd-deltagere
Jeg opdaterer min tekst endnu en gang. Og tilføjer et afsnit (om hvad det vil sige at være skabt i Guds billede).
Teksten følger her - i håb om at den en dag må danne ramme for en diskussion af Biblens store fortælling.
---
En meget overfladisk læsning af de fire evangelier (iblandet en sjat ligegyldighed og krydret med religiøse fordomme) kan give nogle et indtryk af, at Jesus var en slags guddommelig tryllekunstner, som lavede en masse overjordisk magi for at overbevise mennesker om, at de ved at tro på hans guddommelighed (hvoraf hans opstandelse er det endelige magiske bevis) kunne få lov at få deres sjæl ført frelst ind i himlen.
(Ja, der er mange, som tror, at kristendommen handler om at "komme i himlen"; men det er faktisk en gnostisk anskuelse, at verden og kroppen ses som noget dårligt, man i sidste ende skal lade bag sig).
Der florerer altså denne overfladiske og til dels forvrængede udgave af Guds fortælling. Jeg møder den igen og igen; som en hånlig karikatur.
Her følger en kort udgave af, hvordan man kan betragte sagen ud fra en større bibelsk sammenhæng.
Guds skabelse er god. Meget god. Men den er ikke skabt komplet. Den er skabt til at blive forvaltet af os mennesker.
- Gud skabte mennesket i sin billedlighed, for at vi kan stråle med hans lys. Vi er her for at reflektere Gud, hans kærlighed og visdom, ind i hans skaberværk. At herske over det. At passe og pleje det. "At få haven til at blomstre".
Men da vi begyndte at lade os drage af verdens tillokkelser og ophørte med at tilbede og lystre skaberen selv, blev verden et mørkere sted. Vi havde ødelagt forholdet til Gud og kunne ikke længere stråle hans lys ind i verden.
Gud kaldte da et folk, Det Gamle Testamentes Israel, til at være et lys i verden, en velsignelse for alle folkeslag. Men netop fordi de - som alle mennesker - også selv var faldne, var de ligeså også en del af selve problemet. Og da den sande Israelit, det sande verdens lys, folkets egen Messias, Jesus Kristus, kom til sine egne, tog de ikke imod ham.
Men ligesom Gud vendte Josefs ti storebrødres ondskab mod Josef til et gode for hele familien via Josef selv - Josefs brødre solgte ham som slave til Egypten, men han blev en stor mand i landet og reddede både egypterne og sine hebræiske brødre mange år senere fra sultedøden - således har Gud denne gang, i menneskeskikkelse, selv taget verdens ondskab på sig i fuldt mål - og tømt bægeret. Og dermed brudt syndens magt over os.
Jesus kom, da verden var indhyllet i mørke. Og mørket genkendte ham, ligesom de uddrevne dæmoner genkendte ham, og det ville ramme ham for fuld hammer. Det ville kvæle det sande lys, som var kommet ind i verden. Ondskaben samlede al sin kraft og rettede den mod ham - mod den eneste der ikke havde fortjent at blive ramt af blot en krumme ondskab. Han havde kun gjort, hvad der var godt og sandt. Han var kommet for at tjene. Og han var blevet afvist. Af sit eget folk, selv af sine venner, blev han forladt. Forladt til en grusom død.
Men på korset kom ondskaben til et stop.
Jesus tog dens fulde vægt på sig. Som et uskyldigt lam blev han lydig indtil døden. Selv i sine dødspinsler rakte han ud med tilgivelse og forhindrede ondskaben i at cirkulere. I sin død kunne han således trække ondskaben - ja, døden selv - med sig i døden. På korset kunne Gud, i Jesu Kristi kød, dømme synden og sprænge dens lænker. Hermed kunne noget nyt opstå. Ny skabelse kunne tage sin begyndelse. Jesus var i sit opstandne legeme førstegrøden. Guds rige var blevet indviet.
Og de mennesker, som tager imod Helligånden - som Jesus sender fra himlen - vil blive fornyet og deltage i Guds projekt: At oversvømme skabelsen med kærlighed.
Vi forvandles for at kunne forvandle verden.
Vi genfødes - for hele verden skal genfødes.
Vi tilgiver ... for gør vi ikke det, så træder vi på tværs af Guds plan. Gud tilgiver mennesket, for at det igen kan stråle i hans billedlighed og sættes ind som et kongeligt præsteskab, ment til at stråle Guds lys ind i skabelsen og bringe skabelsens tak og pris tilbage op til Gud.
Det vender alt sammen tilbage til begyndelsen. Cirklen fuldendes. Men på et højere plan. -
Gud skabte. Han så, at det var godt. Og da hans egne repræsentanter på jorden, menneskene, vendte ham ryggen, opgav han aldrig. Han opgav ikke sin skabelse. Han opgav ikke os.
Derfor kom han selv, som menneske, ind i vores midte for at oplyse vores hjerter og genskabe os i sit billede.
... Og for at runde af nær begyndelsen ...
Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?
Et billede reflekterer kvaliteterne af det, som det forestiller. Et billede af naturen reflekterer en ophøjet ro. Et billede af bedstemor reflekterer hendes varme og omsorg. Et billede af en hedensk gud, lad os sige en statue i et hedensk tempel, reflekterer denne guds nærvær og kraft ud i templet. Men for den kristne Gud, den eneste sande Gud, er hele skaberværket hans tempel, og vi er skabt i hans billede for at reflektere ham, hans kærlighed og visdom, ind i og ud over hele verden.
Og en dag vil Gud fuldende alt, hvad vi har gjort i Jesu Kristi navn. Den dag vil Jesus vende tilbage, Det Ny Jerusalem vil komme fra himlen ned på jorden, og Gud vil bo iblandt os.
Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26432 - 14/10/2018 10:34
Re: Lidt strøtanker ...
[Re: ]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2065
|
|
ABC: De så altså ikke at forhænget flængede i to dele eller at de hellige stod op af graven og vandrede rundt inde i byen. Som sådan oplevede de et jordskælv og tænkte at det havde noget med Jesu død at gøre: Hvad enten fortællingen er sand eller ej, kan officeren og hans folk umuligt ha' oplevet, at forhænget flængede i templet, imens de holder vagt over Jesus uden for byen. Og nej der gik ingen lig rundt i Jerusalems gader efter Jesu opstandelse, som påvirkede soldaterne på henrettelsesdagen, men Matthæus skriver, at officeren og hans folk blev rædselsslagen. Så voldsomt må det ha' været for dem, da jorden ryster og klipper revner, da Jesus opgav ånden, efter det havde været mørkt midt på dagen i ca. 3 timer. ABC:Hvorfor kalde ham Guds søn? Anklagen var, at jøderne mente, Jesus havde gjort sig selv til guds søn. En anklage der gjorde Pilatus endnu mere bange - hvad jeg ikke forstår. Pilatus tog så Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, stillede sig foran ham og sagde: »Hil dig, jødernes konge!« og slog ham i ansigtet.
Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: »Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig.«
Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: »Se, her er manden!« Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig.« Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«
Da Pilatus hørte de ord, blev han endnu mere bange, og han gik ind i borgen igen og sagde til Jesus: »Hvor er du fra?« Men Jesus gav ham intet svar. Pilatus sagde så til ham: »Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?« Jesus svarede ham: »Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra. Derfor har han, der udleverede mig til dig, større synd.« Efter dette ville Pilatus løslade Jesus, men jøderne råbte: »Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.« Johannes 19:1-12https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/19¨¨¨¨
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26433 - 14/10/2018 19:18
Re: Lidt strøtanker ...
[Re: Tikka]
|
|
Hej Tikka Hvis der skal være mening med det der står skal man nok tænke i dine baner. Nu vil jeg bare undre mig over de forskellige beretninger. Hvad skete der dengang? Som jeg ser det var der et menneske som blev korsfæstet for at vildlede folket. Som sådan lærte han folk nogle ting som ikke faldt i god jord hos folkets ledere. Hvad var disse forfærdelige ting han lærte folk? At han skulle op på et kors og hænge for at sone menneskenes synder? Mon ikke det handlede om andre ting? Men hvad? Her virker denne beretning/kommentar ikke så tosset: http://www.vandrermodlyset.dk/m-a11.htmhttp://www.vandrermodlyset.dk/m-ko11.htmKærlig hilsen ABC
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|