1
registreret Arne Thomsen
824
gæster og
317
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25717 - 17/07/2018 09:44
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Ups!
Ja, han er sandelig en herlig poet, Rolf Gjedsted, og temmelig morsom. Jeg tror Benny Andersen har ham stående i reolen ved siden af Thorkild Bjørnvig og mange andre gode venner, sammen nyder de morgenkaffen:
Bugtaler
Jeg vågner og tager min krop på. Men det er tingene ved siden af, som jeg har samlet til et kor af stemmer, der taler.
Jeg forbliver tavs i min krypt af sværte, bogstaver, tegn og genbrugspapir. Men mine læber og min mave bevæger sig lige netop så meget, at jeg en dag vil kunne vække de døde.
- Rolf Gjedsted.
*
En større smule fra en yndling:
Der Nürnberger Prozess
Die amerikanischen Korrespondenten beschweren sich Über die Gleichgültigkeit der deutschen Bevölkerung, gegenüber Den Enthüllungen der Kriegsverbrechen. Wie, wenn diese Leute Über ihre Obrigkeit schon Bescheid wüßten und nur Auch jetzt noch nicht sähen, wie Die Verbrecher loswerden?
*
Gleichklang
Bidi im Peking Im Allgäu Bie Guten, sagt er Morgen, sagt sie.
*
Der Hund
Mein Gärtner sagt mir: Der Hund Ist kräftig und klug und gekauft Die Gärten zu bewachen. Sie aber Haben ihn erzogen zum Menchenfreund. Wofür Bekommt er sein Fressen?
- Bertolt Brecht.
mvh Simon
Redigeret af Simon (17/07/2018 09:49)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25722 - 18/07/2018 09:36
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
En god stærk kop morgenkaffe, så de resterende scener i avisen over en røg, bare sidde under grå maver bærende på mindet om gårsdagens regn, hvor hele genpoolen strålede af lykke; selv vippemåse på stranden må have mærket længslen efter at krybe i gummistøvlerne, bare stampe rundt i vandpytterne, som glade børn. Marker og enge har haft det ligeledes, et væld af leende grønkorn med buttede våde kinder, bare tørstige, som de gamle og nye øjne efter fodboldkampen i solen. Man er salig med regnen og vinden i ansigtet, sukker ikke efter heden lige med det samme:
Alligevel ankomsten - en hjemrejse i syv etaper
En blank pels før foråret kommer
Min far kom hjem og sagde at Thy Måske var et andet ord For himmel i hans erindring
'Jeg vil bo på Fur i vinter blive i huset i dage ad gangen Lytte til vinden og sneen og soveså længe jeg kan
Jeg vil leve af vand og beskøjter Jeg vil frygte for skørbug Og drømme om frugt Blive vild efter ost Som Ben Gunn
Jeg vil holde mig til ilden Og måske få en blank pels Før foråret kommer
Du må forstå min dreng At det er rejsen Ikke ankomsten Som har betydning.'
*
Derfor er markerne aldrg de samme
Summen af farver er landskabets lære. På forskellige tider, i vekslende lys, spiller marker og skyer, til ære for vinden, en fuld kromatisk kammermusik. Døgnet består af changerende flader. Først grå og blå, så rødmende gyldne, endelig syngende, solgule felter, der gjalder mod hvidheden inde i knejsende søjler af lys. Mønstret er ens alle dage, men ingen dage er fuldkommen ens. Derfor er markerne aldrig de samme, skønt kornet møder vinden med den samme føjlighed. For dét må jeg komme hver dag og se dem. Landskabets åbenhed venter mig evigt, om jeg så bliver væk i 2000 år.
- Bo Green Jensen.
*
Augustudsigt
Lidt længere hen på sommeren er der en smal grusvej der går om bag hospitalet hvor den synes at ende i en affaldsbunke som ved nærmere eftersyn fortsætter ud i landskabet. Der ligger et mørkerødt hus på en bakketop lukket inde i sig selv som en bankbox hvorover cumulusskyerne bygger deres hvælv. Hospitalets mure er gule som morgenurin. Det er eftermiddag. Den forestående aften ligger år tilbage.
*
Indlysende er der ikke her tale om en politiker, men om et ærligt menneske der i regnen tager skylden på sig, som en engelsk regnfrakke der jubler mellem bygerne:
Regnen
Det regner. Og fordi det regner har det aldrig gjort andet end at regne. Det er virkeligheden intet andet end regn og alle drømme handler om, at det regner.
Og det er ikke mindst min skyld at det regner. Det er min skyld fordi det er min skyld, at jeg er blevet født.
Jeg er blevet født, fordi jeg har løjet om selve regnen: "Pludselig bryder solen frem og tænder en hvid gavl." har jeg engang sagt.
Det er løgn.
Derfor er jeg blevet født fordi det regner.
Sådan er det.
Har i så forstået hvordan jeg har det i regnvejr?
- Henrik Nordbrandt.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25729 - 20/07/2018 18:47
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Endelig har jeg fået fundet kniven frem og har sprættet bogen op med Borums Samtale med Ole Sarvig ... så nu er jeg klar til at lytte med som en flue på væggen i stuen hos de to :))
Men her allerførst lidt fra Inger Christensens den (H)vide verden ønsker at se sig selv. Bogen som jeg næsten ikke nænner at bladre i, fordi mine sommerhedesvedende hænder og havebordet meget hurtigt sætter sine aftryk. Det er bogen, som jeg nyder i bittesmå mundfulde og næsten som en anden slags The White Album :))
Det danske sprog taler for sig selv
Jeg taler som alle slags skyer jeg taler som alle slags regn jeg strømmer af sted gennem byer jeg plasker fra egn til egn
Jeg taler som pludrende vande jeg taler som vind og vejr jeg taler som røg af brande jeg taler som alle og enhver
Jeg mumler fra gade til gade står stille som huse der gror Jeg falder som rene blade jeg falder som rene ord
Jeg synger i munden på alle der holder mit øre på klem Jeg giver mit ord til alle der lykkeligt elsker mig frem
***
Søvn
Gående på taget svingende mellem to lygter i grøn luft gående på taget gennem luft som knitrer gennem lag efter lag af negativbilleder lag efter lag af glemte tiders raderinger fine som intet i grøn luft grove som mørt stof ved din indtræden svimlende himmelfotos luftige som græs træd ind i al fremtid er der intet som græs
***
Position
Går i et land med udsigt til regn. Det forvitrende lys forsøger at fastslå min sjæls position, men intet pålideligt udfald. Alligevel: går i et land ser skyer som offentlige skarnkasser ordne forgæves forskubbede låg, lag efter lag af mere tilgængeligt næsten tiltusket forfald. Men dybere højere (dette afhængigt af min sjæls position som er over eller under sky eller skarnkasse) svulmer et mærket stof, stiger noget jeg blankt kalder drøm, forvandler skarn og forfald og skyer og kører det ind i og ud af sig selv: af sted! Og pludselig krænger min sjæl med nyvasket skarn - går i land under regn
position nåde.
***
Kilden
Fuldendt som en tavs forklaring skød en lilje frem i skoven, favned sin krones folder månens gule lys fra oven.
Blændet af dens sarte stråler flyver aften efter aften mørkets blå ligustersværmer hen at drikke lilliesaften.
Sagte som en tempelsanger nynner kilder, mens de mættes, som en klar og evig rislen, hvori mørket aldrig tættes.
Sommervarme hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|