Hej ABC
Jeg kommer nok med nogle spørgsmål på et tidspunkt.
Jeg tillader mig i mellemtiden at arbejde lidt videre på teksten, som måske kan danne ramme for en diskussion af Biblens fortælling.
Redigeret:
En meget overfladisk læsning af de fire evangelier (iblandet en sjat ligegyldighed og krydret med religiøse fordomme) kan give nogle et indtryk af, at Jesus var en slags guddommelig tryllekunstner, som lavede en masse overjordisk magi for at overbevise mennesker om, at de ved at tro på hans guddommelighed (hvoraf hans opstandelse er det endelige magiske bevis) kunne få lov at få deres sjæl ført frelst ind i himlen.
(Ja, der er mange, som tror, at kristendommen handler om at "komme i himlen"; men det er faktisk en gnostisk indflydelse, at verden og kroppen ses som noget dårligt, man i sidste ende skal lade bag sig).
Der florerer altså denne overfladiske og til dels forvrængede udgave af Guds fortælling. Jeg møder den igen og igen; som en hånlig karikatur.
Her er en kort udgave af, hvordan jeg selv ser det.
Guds skabelse er god, men den er ikke skabt komplet. Den er skabt til at blive forvaltet af os. For Gud skabte mennesket i sit billede, for at vi kunne stråle med hans kvaliteter. Vi er her for at reflektere Gud, hans kærlighed og visdom, ind i hans skaberværk. At herske over det. At passe og pleje det. "At få haven til at blomstre".
Men da vi begyndte at lade os drage af verdens tillokkelser og ophørte med at tilbede og lystre skaberen selv, blev verden et mørkere sted. Vi havde ødelagt forholdet til Gud og kunne ikke længere stråle hans lys ind i verden.
Gud kaldte da et folk, Det Gamle Testamentes Israel, som skulle være et lys i verden og være en velsignelse for alle folkeslag. Men netop fordi de som alle mennesker også selv var faldne, var de ligeså også en del af selve problemet. Og da den sande Israelit, det sande verdens lys, folkets egen Messias, Jesus Kristus, kom til sine egne, tog de ikke imod ham.
Men som Gud vendte Josefs brødres ondskab mod Josef til det gode, via Josef selv, således har Gud denne gang selv, i menneskeskikkelse som verdens frelser, taget verdens ondskab på sig i fuldt mål - og tømt bægeret. Og dermed brudt syndens magt over os.
For Jesus blev offer for verdens mørke. Ondskaben samlede al sin kraft og rettede den mod ham - mod den eneste der ikke havde fortjent at blive ramt af blot en krumme ondskab. Men på korset kom ondskaben til et stop. Jesus tog dens fulde vægt på sig. Som et uskyldigt lam blev han lydig indtil døden. Selv i sine dødspinsler rakte han ud med tilgivelse og forhindrede ondskaben i at cirkulere. I sin død kunne han således trække ondskaben - ja, døden selv - med sig i døden. På korset kunne Gud, i Jesu Kristi kød, dømme synden og sprænge dens lænker. Hermed kunne noget nyt opstå. Ny skabelse kunne tage sin begyndelse. Jesus var i sit opstandne legeme førstegrøden. Guds rige var blevet indviet.
Og de mennesker, som tager imod Helligånden - som Jesus sender fra himlen - vil blive fornyet og deltage i Guds projekt: At oversvømme skabelsen med kærlighed.
Vi forvandles for at kunne forvandle verden.
Vi genfødes - for hele verden skal genfødes.
Vi tilgiver ... for gør vi ikke det, så træder vi på tværs af Guds plan. Gud tilgiver mennesket, for at det igen kan stråle i hans billedlighed og sættes ind som et kongeligt præsteskab, ment til at stråle Guds lys ind i skabelsen og bringe skabelsens tak og pris tilbage op til Gud.
Det vender alt sammen tilbage til begyndelsen. Cirklen fuldendes. Men på et højere plan. -
Gud skabte. Han så, at det var godt. Og da hans egne repræsentanter på jorden, menneskene, vendte ham ryggen, opgav han aldrig. Han opgav ikke sin skabelse. Han opgav ikke os.
Derfor kom han selv, som menneske, ind i vores midte for at oplyse vores hjerter.
Vi er her for at reflektere Gud ind i hans verden. En dag vil Gud fuldende alt, hvad vi har gjort i Jesu Kristi navn. Den dag vil Jesus vende tilbage, og Gud vil bo hos os.
Kærlig hilsen
Thomas