'Når der er noget et menneske kan så burde det konstruktivt bevare fokus herpå'

- Hvordan bevarer man konstruktivt fokus på det at lyve – hvis det er det man kan.

¨¨¨¨

det lyder træls det du skriver

og om jeg overhovedet skal kunne lokkes til at reagere (involvere mig), så må du forklare tydeligere hvad du tænker på

At et menneskes identitet kan være en udfordring finder man i alle samfundslag og livssyn, jo ikke noget nogle troende har patent på.

NÃ¥r jeg skrev:
"Tro er i mit univers altid først og fremmest individuel – man kan ikke leve andres tro - uanset hvilken form den har, selv om man i fællesskab med andre kan blive enige om troens ydre form."

Så er det jo fordi, at oplevelsen af troen ikke kan overføres – man kan ikke modtage andres tro og være i den samme oplevelse selv om man har samme trossæt.



Når vi eksempelvis lærer, at noget bestemt kaldes græs, og vi siger det er grønt, så kan vi lærer dette – enes om at det er sådan det er – men oplevelsen af græsset og dét, at det er grønt, kan vi ikke dele – oplevelsen af det er vor egen …

… eller du kan måske overføre din oplevelse til mig så den bliver identisk for mig?


Nå, det må række. Sov godt.

¨¨¨¨

Du afgører selv, om du vil svare

Sov godt.

¨¨¨¨

Hej Tikka,,

mine tanker er langt væk fra at skulle kloge i at være lystløgner fx (eller bare dette at være god til at lyve) fx,,, dog har jeg fulgt meget med i raket peter madsen sagen, og takket være politiets fremragende efterforskning er han godt nok blevet taget i at lyve,, og ja han lyver stadig og vil, tror jeg, lyve lige til det sidste, fordi det stiller ham bedst i retsagen,,, nå men en rystende mental erklæring han har fået, den værste Jørn Beckmann har set nogensinde, det samme tænkte jeg, da jeg læste uddrag af den, fåg den er rådden

nå som sagt, mine tanker er helt andre steder (har studeret en del Paul Tillich, igen igen,,, og i aften har jeg kigget på at han var med i The New York Psychology Group der mødtes fra 1941 - 1945, her var ud over Paul Tillich, Erich Fromm, Rollo May, Carl Rogers, Karen Horney, Ruth Benedict, Seward Hiltner mmfl.). Paul Tillich og Erich Fromm var "alfahannerne" eller de bærende kræfter. Tillich var eneste ikke psykolog. Jeg har undersøgt specielt Fromm og Tillich's uenigheder, men også store værdsættelse hinanden. Og når jeg læser Tillichs Systematic Theology er det tydeligt hvor påvirket han er blevet af Erich Fromm.


-0-0-0-0-0-

At et menneskes identitet kan være en udfordring finder man i alle samfundslag og livssyn, jo ikke noget nogle troende har patent på.

Det er fuldstændig korrekt sagt, jeg sagde, forsøgte at sige, noget lignende forleden dag til manden.

Hvis dette du skriver ovenfor om religion er sandt så gælder det samme som du skriver også enhver form for dannelse (uddannelse eller indenfor kulturlivet) og fx vellykket psykoterapeutisk forløb og meget andet også, fx vellykket opdragelse.

iøvrigt er jeg for en gangs skyld enig med dig i alt du skriver omkring vores suveræne 1. personperspektiv og oplevelse af TRO

jeg har i mange år ment at Paulus værner om dette vores suveræne 1. personperspektiv og oplevelse af TRO

Men heldigvis har vi sproget inklusivt kropssproget og vi kan tale med hinanden om vores suveræne 1. personperspektiv og oplevelse, ja hvordan vi oplever det er at være lige mig Hans i den og den situation og ellers sådan i det daglige,,, vi spørger, hvordan har du det??? med dig selv og det hele??? hvordan er det at være dig for tiden??? en god terapeutisk samtale med gode venner er ikke dårligt. Og jeg tror at Trosfrihed faktisk fungerer ret godt for os.

Arne ville gerne forstå hvad jeg mente "at være i Kristus" dækkede over, dette har jeg så gjort så godt jeg kunne ud fra at være tro imod hvad faderen til mig i Kristus, Paulus, ham der har iklædt mig Kristus, hvordan jeg opfatter hans breve og skriverier,,, og igen har jeg trukket på Tillich der bygger sin Systematic Theology på en "paulinsk spirit theology"

Uden empati, uden forstand og forståelse og indlevelse (uden et i forvejen livligt indre åndeligt liv), kunne vi jo ikke læse de paulinske breve. Vi har jo allerede åndelig intelligens (heri et suverænt 1. person perspektiv på tingene) når vi kommer til brevene og læser disse. Vi læser ikke for at blive påvirket sanseligt, dette er irrelevant, fordi det ikke er fænomenverdenen vi er beskæftiget med når vi taler tro, der er vi i stedet for beskæftiget med vores spontane noumenal verden, som tingene er i sig selv. Ideer og arketyper og urbilleder og motiver. Alt det der hører ind under vores kreative frie moralske karakter og personligheds dannelse. Her har vi brug for kraft og mod (gennem vitalitet og ekstatisk affekt, gennem ideer, arketyper, urbilleder og motiver) og ikke så meget sanselige indtryk eller fænomen verdenen har vores interesse, også derfor at poesi og litteratur aldrig kan gøre det ud for det religiøse og spirituelle der tilhører fuldstændig hver deres kategori. Det er som nat og dag, eller som impressionisme og ekspressionisme, som passiv og aktiv, som horisontal og vertikal. Og TROEN har altid været beskæftiget med vores praktiske aktive moralske handlingsliv og ikke med noget sanseligt, ikke med fænomen verdenen, hvor vi er hensat i passivitet, eller en receptiv modtagende sanselig indstilling, og begynder et menneske at sammenblande disse forhold med religiøse spirituelle forhold, så er man godt nok gået galt i byen. Og ja pludselig er der nisser og elefanter og jeg ved ikke hvad der flyver rundt i himmelrummet, men det skyldes en forvirring to totalt forskellige kategorier eller måder at være til på, den passive teoretiske og den aktive praktiske. At være teolog er at kunne 100% skelne noumenal verdenen fra fænomen verdenen, og kan man ikke det så er man ikke teolog. Det er Kant der engang for alle befrier trosspørgsmål og teologien fra den sanselige fænomen verden og flytter den udelukkende over i noumenal verdenen og fra da eksploderer tysk filosofi og teologi, der kulminerer med eksistentialismen. Mennesker kan have en så flegmatisk passiv natur og indstilling, personlighed, at de ikke vil kunne nikke genkendende til hvad jeg taler om. Og de vil aldrig kunne genkende den stærke vertikale noumenal kreative eller skabelses spiritualitet vi møder hos Paulus med en ny fri åndelig kreativ noumenal moralsk handlingsbasis i Gud. At det skulle være så nødvendigt som menneske at være aktiv kreativ entreprenant karakterstærk tilstede i verden er ikke hvad de har oplevet gennem opvæksten, men stadig kan vi ikke alle blive lærer eller være teoretiske bogens folk, de fleste af os skal arbejde gennem at være fysisk aktive, initiativrige handlekraftige og have en indre åndelig karakterstyrke dertil, rygrad.

Et menneske kunne spørge hvorfor skal vi dog beskæftige os med disse enorme spirituelle kræfter der styrker og udvider vores indre psykiske liv tilligemed? Det skal vi på grund af vitalitet og handlekraft og mod på livet, og intentionalitet eller retning og mening på vores liv. Ikke alle mennesker kan få føden, tjene til livets ophold, ved at være passive, befinde sig i en passiv receptiv modtagende sanselig indtryks tilstand, fra morgen til aften. Det er vigtigt at forstå hvor forskellige vi mennesker er, og ja at vi kommer fra meget forskellige stænder, klasser og opvækstvilkår og dette sætter selvfølgelig sit præg på hvilken form for tro og spiritualitet vi foretrækker.


nå undskyld jeg kom til at sludre,, skrive langt,,

sov godt Tikka

mange kærlige hilsner Hans-Kristian