Tikka:
Startpunktet - udgangspunktet er menneskets bevidsthed da gud lever i kraft af vores bevidsthed.
Så hvordan er gud kommet ind i menneskets bevidsthed, og hvorfor vil mennesket tro på en gud.
Som det er i dag er både Gud og mennesket jo begreber der får deres liv i kraft af at vi er sprogbrugende væsner. Så måden vi forstår os selv mennesket er ikke uafhængig af hvordan vi ved hjælp af sproget har en samtale med hinanden derom, men både mennesket og Gud (Ånden der drev på os) eksisterede før vi fik den bevidsthed der er kommet istand ved hjælp af sproget.
Så Gud og mennesket har altid eksisteret side om side eller været iboende hinanden (1)*. Der har altid været noget der driver på mennesket (Ånd er det der driver på mennesket) også før 1): før mennesket blev bevidst (sproglig bevidst) om det eller den Ånd der drev på og gjorde sig gældende overfor mennesket og 2): før mennesket blev bevidst (sproglig bevidst) på og om sig selv (før mennesket fik øje på sig selv og vi kunne føre en samtale om det menneskelige).
Så GUD og mennesket har altid sameksisteret. Og skal der endelig være tale om "hvem" først af mennesket og Gud, er Gud før mennesket (ideen om mennesket), før vi fik øje på os selv.
Gud er os nærmere end vi er os selv nær. Mennesket har ikke opfundet Gud, men Gud (Ånden) var der først eller i det mindste ""co" -eksisterende, sameksisterende, se (1)*.
Ånd betyder at være ude på noget, og mennesket har altid været ude på noget, drevet og motiveret og er derfor et åndeligt biologisk væsen fra først af. (1)*
På et tidspunkt kommer sproget og dermed moderne homo sapiens bevidstheden, og så begynder vi at tale om alt der er, og den Ånd (Gud) der driver på mennesket bliver selvfølgelig også italesat. Men det er altså ikke en menneskelig opfindelse at vi mennesker er åndelige væsner det var der allerede før vi fik sprog og vores religiøse spirituelle diskurser.
Først var Gud og mennesket sammen og uadskillelige. Men så får mennesket øje på sig selv og det spalter sig fra Gud (Livets Ånd og Livets Ånds Love), falder væk fra (syndefaldet), går væk fra livet med Gud (Ånden, Livets Ånd), fordi det nu kan gå sine egne, menneskets veje her i livet. Syndefaldet er at vi ikke behøver leve i overensstemmelse med Livets Ånd Gud og livets åndelige lovmæssigheder.
Men alle vildfarne fortabte syge mennesker kan til enhver tid vende om til Gud og blive helbredt og HEALET som Gud gennem evangeliet om Kristus/Sønnen og gennem Helligånden kan finde et syg og fortabt menneske og HELBREDE det. HEALING fylder hele nye testamente, nye testamente er ikke en verdensforklaring eller en forundring over at verden er. Nye Testamente er en KRISTUS IMPULS af kreativ ekstatisk fornuft ind i verden. Det er en SPIRITUALITET uden sit lige religionshistorisk set påstår både Rudolf Steiner og Albert Schweitzer og Nicolai Berdyaev og HANSKRIST med mange flere der forstår tingene. Selvfølgelig skal der være en kritik af vores position, det skærper kun vores dybe forståelse tingene.
(1)*:
I mennesket er intet "blot biologisk" eller "blot åndeligt". Hvert eneste celle i menneskets krop/legeme participerer i menneskets frihed og åndelige, ligesom hver eneste åndelige og kreative handling henter næring i menneskets biologiske vitale kræfter. Tillich/HansKrist
Altså det er ikke Gud (Ånden) der er kommet ind i menneskets bevidsthed, moderne sproglige bevidsthed på et tidspunkt, det er menneskets sproglige moderne bevidsthed der er kommet til på et tidspunkt, men før dette sameksisterede Gud (Ånden) og mennesket. Så Gud eller Ånden og det åndelige er ikke noget kunstigt der er vores biologiske liv og eksistens fremmed. Alt biologisk liv er drevet af noget og dette er Ånden der driver på os og gør at vi er ude på noget, vi er intentionelle motiverede væsner.
Gud (Ånden og det åndelige) er ikke en fremmed størrelse, men hører livet til fra vores tidligste morgengry på scenen.
Det der er fremmed og kunstigt er de løgnehistorier vi kan finde på at opdigte om Gud, Ånden og de åndelige forhold. Som når vi tror mere på bibelen end Gud (Ånden og det åndelige), så går det rent galt og mennesket bliver fremmed for Gud og forstår ikke længere tingene og det medfører ateisme. Ja der er intet som "bibel troen-skab" bibelsk overtro der medfører ateisme.
Som også den værste form for ateisme er at tro Gud eksisterer uafhængig mennesket. Dette er en uhyrlighed som det er en tåbelighed, da Gud altid er os nærmere end vi er os selv nær. Så det transcendentale er iboende eller immanent som dybdepsykologien og psykoanalysen med opdagelsen af det ubevidste har åbnet vores forståelse for det.
-0-0-0-0-
Gud er det og den Ånd der vil os det godt også benævnt "Guds Kærlighed Kristus" hos Paulus. Guds, Åndens begær er livet som Paulus siger det flot i forlængelse af Rom 8, hvor Gud omtales som Livets Ånd.
Ingen mennesker ved deres fulde fem kan benægte disse forhold jeg har beskrevet så flot, men vi kan benægte bibelsk og "koransk" fundamentalisme og overtroiskhed. Dette er altsammen ikke fra Gud men menneskelig galskab, religiøs sindssyge, naivitet og overtroiskhed.
Men at forstå fx Paulus og Nye Testamente er ikke overtroiskhed, det hører nemlig med til menneskets moderne videnskabelige bevidsthed at forstå tingene dybt og grundigt.
Kirken og reformationens angst for Helligåndens (kreativ ekstatisk fornuft) indflydelse og ledelse af mennesket var så stor at man bandt Ånden til hvad der stod i Bibelen og pludselig var troens genstand hvad der stod i en bog og ikke den levende Gud Ånd vi mennesker kender fra os selv.
Mennesket mistede samtalen (bønslivet) og samlivet med Gud og alle de vidunderlige guddommelige forhold der hører naturligt til dette at have Gud med inde over sit liv.
-0-0-0-0-
Da mennesket bliver sprogbrugende væsen kan det nu sætter ord på alt der er en faktor og gør en forskel i menneskets liv. Og Ånden der driver på os og Åndens mange manifestationer og kræfter (driver os og besætter os og helbreder os) kan vi nu få en samtale med hinanden om, og verden ser de første religiøse spirituelle diskurser.
Mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
Og Arne du er og bliver Arne.
Ja jeg tænker på dit svar til Tikka og mit.
Længere væk fra hinanden i position kan to mennesker ikke komme. Dette er alt sammen fint nok.
Men jeg tilhører ikke den strømning der forbinder det religiøse spirituelle med en verdensforklaring. Dette hører ateismen til, det hører new age buddhismen til og det hører bibelfundamentalismen til og ja også islamisk fundamentalisme.
Men det findes ikke i den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet som vi lærer denne at kende i Nye Testamente og ej heller er det noget der tilskrives Jesus at hun skulle være optaget af at verden er. Overhovedet ikke.
PPS:
Og Tikka du er og forbliver Tikka. Din bibel overtroiskhed dominerer fuldstændig dine egne erfaringer, dine egne religiøse spirituelle erfaringer. Som alle bibelfundamentalister er HELLIGÅNDEN og kreativ ekstatisk fornuft, udelukket og erstattet af bibelkonkordantisk flad mentalitet (ubegejstret fornuft og tænkning, depressiv mismodig tænkning).
Svar
Citer
