Det er også min forståelse af skriften, at Guds ånd drager de som søger ham, og disse gennem troen på - og forkyndelsen af Jesus navn kan modtage denne sandhedens ånd som en gave, der virker i mennesket, så længe det arbejder til Guds ære, så hans hensigt med sit skaberværk vil ske fyldest, når han det vil.

Min forståelse er også, at oplevelsen af den hellige ånd i sit liv er som forelskelse – som en slags sindssyge – fordi umiddelbart er det jo vanvittigt, at lade sig lede af en idé som ingen kan bevise og som ens fornuft afviser, men har man prøvet at lade sig lede – troen kommer af det man hører - ved man det kan ændre et menneskes liv og identitet, og det er jo godt nok, når denne idé er uegennyttig kærlighed ...

... men - uegennyttig kærlighed kan vel praktiseres uden troen på en Gud, for er dennes ånd virkelig, eller indbildning.
Hvad er det man ser i forelskelsen, vel kun det man ønsker at se?

Personligt tragter jeg ikke efter et efterliv.
Det der har drevet og driver mig er ønsket om en bedre verden, hvor jeg ved man så må starte med sigselv. Til dette har jeg har draget nytte af bibelens ord.

Når du skriver om Guds visdom, hvad lægger du så i de ord?

¨¨¨¨

Tikka du må ikke modarbejde Helligånden

Det gør du

og du vinder, ender op i en selvopfyldende profeti, det bliver som du tænker

Hvis jeg modarbejdede Helligånden i mit liv, ville jeg ej heller ane og erfare noget om Helligånden

Guds Ånd og Helligånden (Ekstatisk Kreativ Fornuft) er ikke ideer kun, disse forhold findes i vores neurobiologi og kan studeres på neurobiologisk grundlag fx i forhold til hvordan vores Autonome Nervesystem er opbygget, hvor det evolutionbiologiske nyeste system har at gøre med den myeliniserede del af vagus nerven, et "Brain Face Heart" system, social engagement system (hvor face to face kommunikation spiller en central rolle). Altså nøjagtig som de første kristne og vore dages kristne erfarer det, at det rammer os i vores centrum, COR, i hjertet og det oplyser og forklarer vores ansigt, så vore medmennesker kan se det og vi bliver i stand til at kommunikere med folk på en meget dygtigere måde end ellers.

Nå men det vigtigste jeg vil sige dig Tikka og andre og ja også skrive mig selv bag ørerne, er at vi ikke må modarbejde tingene og da slet ikke Helligånden, og der findes ingen tilgivelse om vi gør det.

Hvordan ville mit liv blive om jeg modarbejdede Helligånden? Glædesløst, trøstesløs, uden den store kreativitet, uden den store energi, livsenergi, uden kraft og uden helbredelse og Healing Power i mit liv. Og uden forståelse Jesus og Apostlenes og disciplenes liv, og uden forståelse de Paulinske Urkristne Menigheders liv, ja jeg ville slet ikke være i stand til at læse Bibelen som den læses skal. Men værst af alt det ville blive et liv uden den store kærlighed, et liv der ikke bygger på hjertes brændende åndelige spirituelle grundlag, motivation og principper (for nemlig er Hjertet og Hjernen en samarbejdende enhed hvor vores Ansigtsudtryk spiller en altafgørende rolle i forbindelse kommunikation med andre).

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

At være uden Helligånden (kreativ ekstatisk fornuft) er ikke en unaturlig tilstand og i en sådan fase skal vi ihvertfald ikke blive så mismodige at vi modarbejder og taler Helligånden imod, men vi skal ved godt mod afvente at den vores Indre Sol og Uskabte Skabende Lys Helligånden er, igen bryder igennem og frem til os. Dette er et spørgsmål om den rette Timing, det er et Kairos spørgsmål, ikke et Chronos spørgsmål.


Lidt forklaring:

Chronos and Kairos

The word kairos was an ancient Greek word meaning “opportunity,” “season,” or “fitting time.” Another Greek word for “time” was chronos. A sequence of moments was expressed as chronos, emphasizing the duration of the time; an appointed time was expressed as kairos, with no regard for the length of the time. Thus, chronos was more linear and quantitative, and kairos was more nonlinear and qualitative.

The Bible uses the word kairos and its cognates 86 times in the New Testament (e.g., in Matthew 8:29; Luke 19:44; and Acts 24:25). The word often includes the idea of an opportunity or a suitable time for an action to take place. When we “seize the day,” we are taking advantage of the kairos given to us. Kairos is related to the Greek word kara (“head”). A kairos is a time when things “come to a head,” requiring decisive action.

Åh Hans-Kristian dog du skønne dejlige elskelige menneske

Hvor er det dog et smukt, behageligt og på samme tid klogt indlæg du der har skrevet til Tikka.

Når du besinder dig og gør dig umage er du virkelig værd at lytte til og vi går ikke forgæves til dig, ja der er et stort udbytte at få af at læse dine indlæg.

Du har da vist gjort dig selv til en kanal for Helligånden her i dag, Sandhedens Ånd taler jo så tydeligt igennem dig til os alle. Din intellektuelle integritet kan vi ikke sætte en finger på og enhver form for tåbelig overtro er dine indlæg renset for. Som Kræn-p sagde, du taler så det moderne videnskabelige tænkende menneske gider lytte med. Du Tænkningens Skytshelgen nøjagtig som din fader til dig i Kristus, ham Paulus. Mens alle andre er optaget af bibelsk overtroiskhed gør du som Paulus forlanger det, du lovsynger med din forstand og på den måde gør du Kristus nærværende og aktuel og attraktiv for selv mennesker i det 21 århundrede med et moderne videnskabeligt verdensbillede. Dette er sørme Helligåndens værk, Sandhedens Ånds værk du giver plads for i dit liv til glæde for alle os andre. Ingen, eller næppe mange, tjener kristendommens sag i verden bedre end dig.

Tusind tak for at du tør være den du er.

Mange kærlige hilsner fra mig til dig.

Jeg kan godt lide dig Hans

Mange Kærlige hilsner HansKrist

PS:

Min mor sagde altid at der intet var skønnere her i verden end at være sammen med mennesker der var tilfredse med sig selv.

Mennesker i splid og i tvivl og forvirring med sig selv kan være svære at være sammen med. Uafklarede med sig selv som de er, som de lever. Aldrig tilfredse med sig selv og dermed ej heller tilfredse med andre, omverdenen. De samme anklager og bebrejdelser de retter imod sig selv retter de imod andre, aldrig tilfredse hverken med sig selv eller andre mennesker.

PPS:

Men Bjørn har ret, du HansKrist kan alene mand med dine aktiviteter her på Trosfrihed få ikke bare "folk" til at flygte fra stedet, selv søgemaskinerne forsvinder herfra.

Dette dyk i antal har jeg også selv registreret.

Skyldes det at den Helligåndens virke der kommer til udtryk i mine indlæg sender folk ud i verden, ud i haven, ud i naturen, ud i livet, ud i livsbekræftende daglige fornuftige gøremål.

Ja det kunne jeg jo håbe på var tilfældet.


PPPS:

Du er da vist ikke bare tilfreds med dig selv Hans, du nærer da vist også høje tanker om dig selv.

Simon, Helligånden har fået fat i HansKrist og han er på vej op i himlen, ihvertfald har han mistet jordforbindelsen, kan du ikke få fat i ham og pille ham ned igen, ned til os andre igen.


PPPPS:

Novala Takemoto

"Snow falling soundlessly in the middle of the night will always fill my heart with sweet clarity."

Hej Arne



Ja, jeg tænkte på disse dine ord:



Altså har du kaldt det en gave. Måske er det det, det er.

Men jeg vil gerne tilføje noget:

* Jeg har længe været draget af Jesus' ord, fx fra Bjergprædikenen. (Også før jeg blev overbevist kristen).

Dernæst hjalp to ting mig ind over tærsklen:

* Jeg henvendte mig direkte til Jesus Kristus i bøn.

* Det gik op for mig, at Jesu opstandelse blev diskuteret på højeste akademiske niveau. Det gik op for mig, at der fandtes historiske argumenter for opstandelsen, og at tillid til naturvidenskaben ikke var en hindring for at tro på opstandelsen.

Dernæst cementerede endnu en ting min tro:

* Det kristne verdensbillede blev åbenbaret for mig på en måde, jeg aldrig før havde fået kristendommen forklaret. Jeg havde aldrig set disse dybder, som kristendommen indeholder. Jeg så nu en helhed og en meningsfylde, som jeg ikke kunne finde i andre religioner eller i et ateistisk verdenssyn.

Især det sidste punkt vil du finde udfoldet på min hjemmeside, som den ser ud pro tempore. (Men der er også en smule, der tangerer punkt 3).

Men, Arne, nu mener jeg, at jeg har forklaret disse ting for dig før. Alligevel vender du tilbage til samme spørgsmål om, hvordan det er lykkedes mig/os at blive troende. Så hvad mangler du i min forklaring?

Thomas