1 Peter's brev kapitel 2:



Vi skal forstå tingene siger Paulus, vi skal kunne lovsynge med vores forstand om at være grebet af Ånden, af Kristus og det nye liv vi herigennem har adgang til, nemlig vores gennem Troens (begivenheden Kristus) eksistentielle nye handlingsbasis i Gud. Den i Kristus Troens Guds Retfærdighed, rette adfærd (hellige liv og levned, med ind over vores liv).

Hvis vi ikke var skabt i Guds billede ville vores Hellige liv (1)* og levned kræver så store umenneskelige anstrengelser af os at vi ikke kunne lave andet fra morgen til aften og vi ville ende op som de mest selvretfærdige hellige fandens til mennesker her på jorden der ikke var til at holde ud for andre mennesker at være sammen med.

(1)*:

1 Peters brev kapitel 1:



-0-0-0-

Var vi ikke skabt i Guds billede med en evne til at reflektere og genspejle dette forhold, ville loven såvel som kravet om et helligt levned være fuldstændig umulige for os at opfylde.

Men takket være vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur og nye handlingsbasis i Gud er et helligt liv og levned fyldt med glæde, godt humør og overskud, superfluidity slet ikke udenfor rækkevidde. Men det er ved Gud vi kan. Netop som vi kender Gud i Kristus kan vi ikke uden. Den Gud Arne konstant gennem årene afviser, har afvist, og kaldt alt muligt mærkeligt og nedladende.

Gennem Guds Kærlighed (barmhjertighed) Kristus, kan vi finde at det er GUD der virker i os, både at ville og at virke for hans gode vilje.

For mennesket uden den levende barmhjertige kærlige Gud Fader i Kristus er det svært, men ikke for os der kender det Guds Nådes Kraftværk, den Guds Åndens Kraftværk vi er i KRISTUS er tingene så svært som det konstant gøres til. Her er det godt at læse Paulus, der selv i fangenskab og under store pinsler formår at skrive Filipperbrevet, et Kristusbrev, et Glædesbrev, et Kærlighedsbrev et Venskabsbrev der ikke levner et øje tørt efter læsning og som vidner om hvor overstrømmende rigt og fyldt med glæde den urkristne Paulinske Spiritualitet var. For at forstå kristendommen skal vi suge dette til os og ikke som Arne digte vores egen historie om urkristendommen (Arne vil gerne forstå urkristendommen men han magter ikke at læse Paulus og gider ikke denne anstrengelse og påstår de værste ting om Paulus som iøvrigt alle der skubber Gud væk fra erkendelsen gør)

Nå det var lidt min "HansKrist'i'lige" måde at formulere mig på.

Men jeg nyder rigtig meget den måde Thomas formulerer sig på og det er ikke svært for mig straks at forstå og blive revet med som han skriver.

Nej det ved jeg godt du ikke gør Arne, for det er jo den Guds Åbenbaring du elsker at latterliggøre.

Også derfor du ikke kan sætte dig ned og læse sidste halvdel af Rom 7 og derefter hele kapitel 8.

Men det kan vi fordi vi har oplevet det samme som Paulus her så smukt beskriver det.

I stedet for din skubben Gud ud i astrofysiske big bang tågede panteistiske betragtninger har vi kristne en fuldstændig nærmest diametralt modsat opfattelse af det med Gud og mennesket.

Tit har jeg tænkt på hvorfor Gud er blevet dig så fjernt og uvedkommende og ganske uforståelig for dig, når det for så mange hundrede millioner, ja milliarder mennesker, de kristne, er det mest forståelige og intime, hvor Gud er os nærmere end vi er os selv nær. Gud kommer rent faktisk først til os i Kristus, førend vi kan acceptere os selv.

Nå jeg ser en fantastisk fodboldkamp mellem Tottenham og Manchester United. Og Christian Eriksen har allerede sat sit præg på kampen.

I øvrigt er denne fodbold kultur også et udtryk for den Paulinske urkristne overstrømmende spiritualitet ind i verden.

Uha hvor har vi meget at takke kristendommen for. Vores humør, vores overskud og gåpåmod og karismatiske kreativitet og ja vores sang og musik. Læs Filipperbrevet og bliv rørt til tårer Arne, du kolde golde buddhistiske mand du er uden Kristus, uden personlig kærlig Gud Fader i dit liv.

Du er jo en Gud Faderløs ensom mand Arne der kun har tågede gisninger at forvirre dig selv og andre med.

De bedste hilsner HansKrist

"Undrer mig over dens passivitet"

Hvad mener du? Det er da netop din Gud der er komplet passiv og dermed ligegyldig fordi som du skriver:



Dermed har du fjernet enhver form for religiøsitet i menneskers liv. For at tanker om Gud skal kunne kaldes religiøse er det ikke tilstrækkeligt at der findes visse meninger og gisninger om Gud, men det er nødvendigt at sjælen i sin grund eller i hjertet hvorfra livet undgår berøres af det guddommelige og ja Gud endda giver sig til kende for os, åbenbarer og meddeler sig for os og at vi får og har nyt liv i kraft af Gud (Gud føder os påny). Vi er jo ikke faderløse, Gud faderløse. Hvor langt du er væk fra kristendommen kan du jo konstatere ved at læse Paulus's breve, måske bare Rom 8. Men du skrev jo også at du betragtede det som forvrøvlet snak der ikke var værd at bruge tid på. Det kristne Guds liv, liv med Gud i Kristus, er nok det mest potente, livfulde og aktive dramatiske dynamiske kreative religiøse liv vi religionshistorisk har kendskab til. At være kristen er at være karismatiker, det er om noget at have et kreativ ekstatisk virke i verden drevet som vi er af Ånden. Næppe nogen religion har ændret verden så meget som kristendommen, så at kalde det kristne Gudsliv, liv med Gud for passivt virker fuldstændig grotesk set i lyset af at Gud blot er noget du fabler om, hvorimod det for os er liv på alle måder, ja vi kan intet uden Gud med os, uden Gud i Kristus (ihvertfald vil vi ikke, selv om vi dog skulle kunne klare os uden Gud). Thomas beskrev det i øvrigt fremragende, hvor det ville have klædt dig at stoppe op, men du fløj afsted videre fordi du er så fuldstændig næsegrus optaget af dine egne pointer i enhver sag. Jeg har jo sagt du skal lave en eller flere tråde hvor du koncentrerer dig alene om hvad du mener. Tydeligt at du har et stort behov herfor. Thomas og jeg er vel bare ret klassiske kristne hvorimod dit "religiøse" virkeligheds billede er et synkretistisk syndigt være roderi.

Jeg tror du har lidt svært ved at se hvor langt du egentlig har bevæget dig bort fra en kristen tankegang og du glemmer også din latterliggørelse gennem tiderne denne tankegang, som du bestemt ikke har sparet på. Du har kaldt det altmuligt, fordi, ja alene fordi det stred imod din egen opfattelse.