Hej Simon

Så er de pressede juledage ovre. I morgen hopper vi ind i det nye år, og på vej er hverdagen. Hverdagen hvor ikke alt er nyt, men nyt er året ... næsten som nyfalden sne og blikket af omvendte øjne :))



Vær lidt varsom denne ene morgen,
træd forsigtigt i den nye sne;
husk, at her har endnu ingen gået,
her bli’r alle dine spor at se.

Her skal komme brede spor af biler,
her skal komme smalle spor af ski,
mange spor af små og store fødder,
men endnu kom ingen her forbi.

Denne underfulde glans forsvinder
trampet bort ved vilde drenges leg,
om en time er her bare søle,
men endnu kom ingen denne vej.

Husk, du går her som den allerførste,
her bli’r alle dine spor at se —
vær lidt varsom denne ene morgen:
træd forsigtigt i den nye sne.

Grethe Risbjerg Thomsen


Bedste hilsner med nytårsudsigt
RoseMarie

Hej RM..

Ja, dét kræver da en passende musik:

https://www.youtube.com/watch?v=-NwKZ9ZsgGA

Bare sådan for at væbnes mod snarlig snestorm, fordelen er så isblomsterne og lyden af skridt i sneen...;)

mvh
Simon

Hej igen Simon

"Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, der var dårskabens århundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid; det var håbets vår, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente; vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej ..."

Charles Dickens, begyndelsen af "En fortælling om to byer"


... og nu til de omvendte øjnes udsigt og min velkomst til årsskiftet.
Det var den bedste tid, det var den værste tid. Tiden kan være sammenfaldende, og herfra har vi alt i vente ...

Omvendte hilsner
RoseMarie

Hej RM..

Godt nytår til dig, med tak for fine sager i det forgangne – og da jeg nu tænker mig, at du (også) i overmorgen må hoppe på tungen ud for at lave kaffe, så her lidt hjælp fra et par daværende vidunderligt undrende tænkere, som desværre ikke længere holder skruen i vandet:

Det undrer mig meget, hvordan et menneske, for hvem litteratur virkelig betyder noget, kan studere den. Frygter det ikke en slags udjævning mellem navnene?
Jeg holder mest af at forestille mig digterne på en isbane og hvordan de behændigt glider udenom hinanden.

*

Musil er min fornuft, som mange franskmænd altid har været det.
Han geråder ikke i panik eller viser det ikke. Overfor trusler holder
han stand som en soldat, men han forstår dem. Han er følsom og ikke
til at ryste. Den, der gruer for blødhed, kan søge redning hos ham.
Man skammer sig ikke over at tænke, at han er mand. Han er ikke lut-
ter øre. Han kan fornærme ved at tie. Hans fornærmelse trøster.

- Elias Canetti.

Vinger

Vi har
et kort over Universet
for mikrober
et kort over en mikrobe
for Universet.

Vi har
en Verdensmester i skak
lavet af elektroniske ventiler.

Men fremfor alt
har vi
evnen til
at sortere
ærter
at drikke vand af hånaden
at lede efter
den rigtige skrue
under sofaen
i timevis

Dette giver os vinger.

Miroslav Holub

mvh
Simon

... også en hjertelig tak til dig, Simon

Inspiration, indånding til liv og lys, det er, hvad du har skænket mig i mellemrummet mellem netop liv og lys og vinger... og med tak fra et sultent vingehjerte :)))


Stjernernes brændende skrift over himlen.
Luften dirrer af vingeslag.

Grethe Risbjerg Thomsen


Sådan kan Nytåret være. Ja, sådan kan det nye år blive ... blive til. I taknemmelighed for bare at kunne ånde og få luft. Ånde ind, ånde ud, trække vejret til liv og lys, lyst og livsglæde ... som et levende menneske.

Lige sådan er gaven ved mellemrummet. Liv og lys, lyst og livsglæde, men også et medmenneskes menneskelige nærvær i smerten og alt det svære ...

... i allerstørste taknemmelighed for mellemrum i det hele taget, men mest af alt lige netop dét her mellemrum.

Med et nyt års hilsner
RoseMarie