annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20373196
Åndelig Føde 2664607
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2634215
Så er der linet op... 1932118
Jesu ord 1645567
Galleri
Tillich om Helligånden
Hvem er online?
0 registrerede 807 gæster og 127 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 513 af 603 < 1 2 ... 511 512 513 514 515 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#27196 - 09/04/2019 17:40 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hejsa, du forårsglade nisserinde..;)

Benny er et strålende exempel på forårsglæden, forøvrigt glæder det mig skam, at du bliver helt øm af glæde i det grønne løv. Der er også lidt fugleperspektiv over havearbejdet, set i modsætning til sneglen der må tisse i sine bowser af skræk over synet af titaner der vælter rundt med træstammer, og hvad ved jeg. Er det noget under, når vore indfølende små venner med dræbende blik kaster sig over spisekammeret, i erkendelse af deres sidste tid på jord? Jeg synes det ikke, nej - og nyder af rent næstekærlige årsager at påminde dig lidt om de små bæster, hi hi..;)

Bedste hilsner med tak for herlig poesi!
Simon
Top Svar Citer
#27205 - 11/04/2019 09:16 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Morn’ RM..

Sådan en solskins-forårsdag får jo én til straks verden fremtræder som dagens lyspunkt, at strække sin dovne krop langt udover sengens kanter, åh så lang skroget dog kan blie.
Man begynder jo ikke dagen med at synge blues, nej fyd i grisen! Og så alligevel, her én af dem, en af dém der får os til at tænke på endnu et langt skrog, et poetisk snakketøj med noget på sinde: en venlig mand, som desværre ikke fik sin plads i den æblehave han gerne havde set folk drysse omkring i, og dét var synd. Han berører nu alligevel manges læber, ord der kysses, og det var da godt, imens ka’ man så gnaske et af Ritts røde æbler, på vandring i Onkel Dannys fortællinger:

CODA: BEGRAVELSES-BLUES

Nej siger jeg
Nej
Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
og hug ingenting ind i nogen sten
Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden
Og sæt ingen duer eller ørne op
Og lad være med at plapre om at ’hvile i fred’
det ved I jo ikke en kæft om alligevel –

Nej
Og lad ingen præst stå og messe over nogen fóret
500 kr.’s kiste
Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og
se sørgende ud
Og lad mig være fri for fallos’er og kors
Men begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen
Begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen –

- Dan Turèll.

*

Pigebarn

Hinkende vækst
der skruer sig ud af snerleomsorg
et net med spraglede planeter over skulderen
tilstand før neglelak
stilfjern ynde
morsende på din exende skygge
sjippende i dit svirpende smil
indvinder du nye aftantede zoner
dit paradisskridt har pirret flisernes brakland
dine krydsbolle kildrer urokkelige gavle
der gibber af indeklemt duelatter.

*

FILOSOFI

På skovstien stramt snøret af rødder
en guldsmed: lineal og pen parat.

En blomsterflue
kun en apostrof på den blanke himmel
men nok til at guldsmeden
foretager en kraftig understregning.

Inde i køligheden prøver svampe at forstå
de sorte snegle der gnaver sig
gennem deres høje hvide pander

*

LØSNING

Dammen ved aften
opløst tid:
kvisten og insekter
visere og tal
færdes endelig frit mellem hverandre.
Mosesnegle stiger op til overfladen.
Dybets gåder
må op og trække vejret.

- Benny Andersen.

mvh & solgod dag
Simon

P.s.: endnu et exempel på BA's vidunderlige stemningsbilleder:

Mørkning

Tålmodige telefonpæle
holder garn i solnedgangen.
Forladte blomster lukker sig
for at udgrunde ny honning.

Lys springer frem i et vindu.
Straks huler mørket sig om det
som hånden om tændstikflammen.
Uglen har ikke ro på sig længere.
Den må ud og opfylde bange anelser.


Redigeret af Simon (11/04/2019 09:36)
Top Svar Citer
#27214 - 12/04/2019 11:19 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3415
Sted: Nørresundby
Hej Simon og RoseMarie

Her lige et lyrisk mellemrums indslag. Jeg mener du Simon er sådan en cykelrytter af en slags og jeg mener også at huske du RoseMarie cykler, fx en tur til vandet, ikke?

En snak med Søren Fauth i Fredericia om liv og cykling

VH Hans
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#27218 - 12/04/2019 12:48 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
BOTTOM


Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter –
alligevel blev jeg hos min dame en stor grå-blå fugl
som fløj op mod loftets gesimser og trak på vingen i
aftenens skygger.
Ved foden af himmelsengen som vogtede over hen-
des pragtfulde smykker og fysiske mesterværker blev
jeg en vældig bjørn med violblå gummer og pelsen
bleg af sorg og øjne der stirrede på spejlskabets sølv og
krystalglas.
Alt blev skygge og glødende akvarium. Om morge-
nen – stridbar junimorgen – løb jeg over markerne,
jeg asen, indtil Sabinerinderne fra forstæderne kom og
kastede sig til mit bryst.

*

H


Alle perversioner udnytter Hortenses hæslige gøren
og laden. Hendes ensomhed er den erotiske mekanik;
hendes træthed kærlighedens drivkraft. Under opsyn
som barn har hun i umindelige tider været slægtens
glødende hygiejne. Hendes dør står åben for nød og
elendighed. Dér opløses de levendes sædelighed i hen-
des begær eller hendes bedrift. – O nybegynderes gys
på blodig bund og i gaslygtens skær! find Hortense.

*

KRIG


Da jeg var barn skærpede visse himle min synsevne:
alle særpræg afspejledes i mit ansigt. Fænomenerne
satte sig i bevægelse. – Og nu driver sekundernes be-
stadige brydninger og matematikkens uendelighed
mig gennem en verden, hvor jeg overalt oplever bor-
gerlig succes, nyder respekt af den mærkelige barn-
dom og overvældende hengivenhed. – Jeg drømmer
om en krig, om ret og magt, med en uanet logik.

Det er lige så enkelt som en musikalsk sats.

*

MYSTIK


På bakkeskåningen lufter englene deres uldne kåber
over græsmarker af smaragd og stål.
Brændende enge bølger helt op til bakkens top. Til
venstre er jorden nedtrampet af de mange myrderier
og feltslag, og alle de grufulde lyde trækker deres ba-
ne. Bag bakkekarmen til højre Orienten og frem-
skridtets linjer.
Og mens billedets øverste bræmme udfoldes af det
hvirvlende og urolige brus fra havets konkylier og
menneskers nætter,
daler den blomstrende mildhed fra stjernerne og
himlen og alt det andet ned foran bakken, som en
blomsterkurv, tæt på mit ansigt, og gør afgrunden
sødtduftende og blå.

- Arthur Rimbaud.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#27219 - 12/04/2019 13:38 Re: Mellemrummet [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej Hønsemand..

Rytteriet her er udelukkede transport fra a - c, med den fordel ikke bare at fjærte uopmærksomt forbi b, ku' man måske sige.
Oplevelsesmæssigt holder jeg mere af gåture; har aldrig haft sans for cykelløb og fartbøller i øvrigt, og synes det er temmelig latterligt at bruge tusindvis af kr. på cykeldress og cykler (m/u batteri) for bare at se smart ud, når man ka' nyde cykelturen til og fra arbejde præcis som man er.
Jeg har i den forbindelse hørt folk snakke om deres frygt for at "lugte af sved" på job, men kørte de ti min. før, behøvede de jo ikke skynde sig. Så det er udelukkende en gang modefis udsat for dårlige undskyldninger. Der er af samme grund snart lige så mange cykelforretninger som pizzarier, der profiterer fint på en "cykel-filosofi" der snarere minder om tv-serien Klovn.

mvh & god weekend
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 513 af 603 < 1 2 ... 511 512 513 514 515 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 15:12
Vigtige præciseringer
af somo
18/12/2024 01:01
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Helligånden
af Anonym
10/12/2024 04:36
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Efter DR-dokumentarer: Arbejdstilsynet s..
18/12/2024 20:57
Rutte: Mødet handler om at styrke Ukrai..
18/12/2024 20:39
Den amerikanske centralbank sænker som ..
18/12/2024 20:20
Mindst 13 er døde, efter flådefartøj ..
18/12/2024 19:11
Koldings borgmester genopstiller ikke
18/12/2024 19:06
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Lov skal styrke offentligt ansattes ytri..
18/12/2024 18:49
Arbejdstilsynet modtager kun få asbestp..
18/12/2024 18:48
USA's centralbank kommer med tredje rent..
18/12/2024 18:09
Nato-lande skal bringe Ukraine i styrkep..
18/12/2024 18:02
Uden at værdige ham et blik, har Gisèl..
18/12/2024 18:00