Profeten Muhammads ægteskab med de troendes moder, ’Aisha, Abu Bakr’s datter (må Allah være tilfreds med dem begge) er uden tvivl et meget omdiskuteret emne især i disse dage, hvor deres ægteskab desværre ganske uretfærdigt bliver brugt for at miskreditere Islam.
I den anledning ser vi i dag flere modernister, som forsøger at undskylde og bortforklare de autentiske berettende beviser om, hvordan og hvornår profetens ægteskab til ’Aisha foregik. Nogen påstår, at hun var mellem 12 og 21 år, og bygger det ud fra følgende beviser:
· Det berettes fra Hisham ibn Urwa fra sin fader fra ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at profeten giftede sig med hende, da hun var 6 år, og han fuldbyrdede ægteskabet med hende, da hun var 9 år [al-Bukhari 5133, 5134]. Da denne beretning kun kendes gennem Hisham ibn Urwa, klassificerer de beretning som værende khabar ahad[1]. Modernisterne afviser af denne grund ovenstående beretning og nægter at acceptere noget, der ikke er berettet i form af tawattur[2].
Modsvaret på dette argument er, at det aldrig været et krav, at en beretning skal være i form af tawattur for at være accepteret. Dette fastslår Ibn Hajr i ”Nukbat Al-Fikar” og andre lærde inden for hadeeth-videnskaben. Denne idé er opstået af Mu’tazilaj og er ikke korrekt. Derfor afvises dette argument.
· I en anden beretning fra Hisham ibn ’Urwa fra sin fader fra ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) nævnes, at profeten giftede sig med hende, da hun var 6 år, og han fuldbyrdede ægteskabet med hende da hun var 9 år [Bukhari 5133, 5134]
Ifølge den modernistiske holdning findes det tankevækkende at ovenstående beretning ikke er berettet fra Hisham til nogle af de kendte lærde fra Ahl Al-Madinah eksempelvist til Anas Ibn Malik.
Modsvaret på dette er igen, at det ikke er et krav for en beretning at være sandfærdig, at den først skal berettes gennem Ahl Al-Madina (lærde fra Madina). Flere af de store imamer inden for hadeeth har accepteret denne beretning fra Hisham såsom Al-Zuhri.
Denne beretning er heller ikke kun berettet gennem Ahl Al-Iraq, som man påstår, for den er også berettet gennem Ahl al-Madinah. Den ene var gennem Madinah’s lærd, Abd al-Rahman bin Abu al-Zinād og den anden var Sa’eed bin Abd al-Rahman al-Jamhi al-Madani. Begge er fra Madina og troværdige berettere af ahadeeth.
I ”Tahdheeb At-Tahdheeb” som omhandler de personer, som beretter ahadeeth videre, står der følgende om Hisham ibn ’Urwa: ”Ya’qūb bin Shaiba sagde: Han (Hisham) er yderst troværdig og beretter ikke noget munkar (falskt) undtagen, hvad han beretter efter, at han flyttede til Irak.” [Tahdheeb At-Tahdheeb Ibn Hajar Al-`Asqalani, Arabisk, Dar Ihya al-turath al-Islami, Vol. 11, side 50]
Tidligere nævnte beretning om ’Aishas ægteskab er berettet gennem Ahl Al-Iraq og iflg. den modernistiske holdning er denne beretning munkar (falsk). En munkar betetning er en hadeeth, der går imod en anden autentisk beretning, og som er berettet af en svag person.
Hisham ibn ’Urawa modtog en del kritik, fordi han brugte frasen ”’An” (fra) og ikke ”Haddaththana” (at han er blevet fortalt) i beretningen.
Al-Mizzi kommenterede, at det var den almindelige opfattelse i Irak, at Hisham ikke berettede fra hans fader, undtagen hvad han faktisk havde hørt fra ham. [Tahdheeb Al-Kamal 30:238]
Ibn Hajr sagde også, at det var tydeligt for Ahl Al-Iraq, at Hisham kun berettede fra sin far, hvad han havde hørt. [Tahdheeb At-Tahdheeb 14:45]
Det viser os, at der ikke var tvivl iblandt dem, som Hisham berettede denne hadeeth til, at ordet ”’An” blev brugt for at forkorte beretningen og ikke af andre årsager. Det andet var, at det ikke kun var Hisham, der berettede fra sin far, men andre har også berettet det herunder al-Zuhri fra ’Urwah, som det er berettet i Sahih Muslim og andre bøger.
Det er heller ikke alle beretninger fra Ahl al-Iraq, der er svage eller utroværdige, for der er mange troværdige berettere, der har berettet gennem dem: ”Abd al-Rahman bin Mahdi skriver, Hammad bin Salamah har berettet gennem tre: Thabit, Humaid og Hisham bin Urwah. Hammad er en af dem der har berettet denne beretning fra Hisham.”
Yahya bin Mu’een skriver, at Abu Usamah (Hamad bin Usamah) berettede fra Hisham bin ’Urwah, som har hørt 600 beretninger fra ham. Abu Usamah er blandt, hvem der har berettet denne hadeeth fra Hisham.
Imam al-Humaidi skriver i sin Musnad, at Sufyan beretter, at ”Hisham har berettet fra Hisham bin Urwah (det var noget af det stærke, han har berettet fra sin far) fra A’isha, at hun sagde: ”Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ægtede mig, da jeg var seks eller syv år, og var sammen med mig, da jeg var ni år.” Dette udsagn er fra den person ibland Hijaziyeen, der kender mest til ahadeeth fra Hijaz. Det er Sufyan bin Uyainah der har berettet denne hadeeth, og i denne hadeeth er der Hisham bin ’Urwah der har berettet den fra sin far.
Det beviser, at troværdige kilder har berettet fra folk fra Irak. Hvis disse folk er troværdige, kan man ikke afvise beretningerne blot fordi, de er berettet fra folk fra Irak. Dermed er også dét argument afvist.
· I ”Mizaan Al-I’tidaal” som ligeledes omhandler de personer, der beretter ahadeeth, står der om Hisham: ”Da han (Hisham) blev gammel led han af dårlig hukommelse.” [Mizān Al-I`tidāl, Al-Zahabi, Arabisk, Al-Maktabah al-Athriyyah, Sheikhupura, Pakistan, Vol. 4, side 301]
Her beskyldes Hisham igen for at være glemsom, hvilket betyder, at den førnævnte beretning bør afvises.
Hvad, der her siges om Dhahabi er dog løgn. Dhahabi siger i selv samme bog, at Hisham var en Sheikh Al-Islam, og at han berettede store mængde værdifuld viden fra Irak, og ikke fejlede mere en Malik, Waki’ og Shu’ba. Endvidere siger han, at Hisham bliv lidt svagere i sin hukommelse, men ikke forvirret. (Mizaan Al-I’tidaal 4:301) Og med dette er det 4. argument for, hvorfor beretningen ikke skulle passe, afvist.
· Ifølge flere beretninger blev alle drenge under 15 år sendt tilbage fra slaget ved Badr og slaget ved Uhud. Dog er det berettet i Bukhari’s Kitab Al-Jihad, at ’Aisha var med på rejsen til Badr.
Ud fra dette bruges argumentet at ’Aisha på dette tidspunkt var over 15 år gammel ved Badr, og hun blev gift 2 år tidligere. Dvs. som 13 årig.
Modsvaret på dette er, at lave analogi mellem drengene og pigerne i dette tilfælde er ikke korrekt, da drengene tog af sted for at være krigere, mens pigerne havde en anden rolle. At-Tabari skriver: ”Kvinderne og de unge piger drog ud på slagmarken efter slaget for at give vand til de sårede muslimer og for at slå de sårede fjender ihjel.” [At-Tabari,12:127,146] Og: ”Under slaget var kvinderne og pigerne til stede for at grave gravene til de døde muslimer.” [At-Tabari,12:107] Det viser os at kvinderne og pigerne netop deltog, og hermed afvises 5.argument.
· Det er berettet i Bukhari’s Kitab At-Tafsir, at ’Aisha sagde, at ”da ayah nr. 46 fra surah Al-Qamar blev åbenbaret var hun en ung pige (Jariyah).” [Sahih Bukhari, Kitaab al-Tafseer]
Det er den normale opfattelse, at ’Aisha blev født 8 år før Hijrah, men da Surah Al-Qamar blev åbenbaret 9 år før Hijrah, må ’Aisha være født nogle år før, og altså være ældre end antaget.
Modsvaret på dette argument er, at der er uenighed om den nøjagtige åbenbaring for Surah Al-Qamar, og det er absurd at bruge en unøjagtig dato til at fastslå ’Aishas fødselsdag med. Endvidere er der enighed om. at splittelsen af månen skete omkring år 5 før Hijrah. Det betyder at ’Aisha på dette tidspunkt ikke var spæd, men var stor nok til selv at færdes på egen hånd, hvilket også er den sproglige mening af ”Jariyah”. Derfor kan vi sige at det sjette argument ikke er præcist, og samtidig ikke har formået at forstå beretningens ordlyd korrekt, og afvises hermed også.
· Asmaa, ’Aisha’s storesøster, var 10 år ældre end ’Aisha. Hun blev 100 år, og døde i 73 Hijrah. Det betyder, at Asmaa var ca. 27 år ved Hijrah og almindelig hovedregning påviser at ’Aisha der var ca. 17 år.
Hun (Asmaa) var 10 år ældre end hendes søster. [Al-Bidaayah wa al-Nihaayah, Ibn Kathir, Vol. 8, pg. 371, Arabic, Dar al-fikr al-`arabiy, Al-jizah, 1933]
Adh-Dhahabi siger i ”Siyar,” at det er tydeligt, at der var mere end 10 år mellem de to piger, og at forskellen nærmere var på 19 år. Adh-Dhahabi’s konklusion her bygger på grundigere beviser, og hvis vi accepterer de 19 år, ville ’Aisha have været omkring 9 år det første år Hijrah, hvilket stemmer overens med ’Aishas egen beretning fra al-Bukhari. Dette afviser argument 7.
· At-Tabari skriver i sin bog om den islamiske historie, at Abu Bakr havde 4 børn, som alle var født i den præislamiske periode. Ud fra dette kan ’Aisha ikke have været under 14 år, da hun blev gift det første år af Hijrah. Alle Abu Bakr’s 4 børn blev født af hans anden kone under den præislamiske periode. [Tarikh al-Umam wal-Mamlūk, Al-Tabari, Vol. 4, side. 50, Arabisk, Dar al-Fikr, Beirut, 1979]
Modsvaret på dette er, at hvis man læser grundigt står der ikke, at børnene blev født under præislamisk tid, men nærmere at Abu Bakr giftede sig i den præislamiske tid. At-Tabari afviser endvidere selv argumentet og beskriver mindst 4 gange (At-Tabari 9:129, 9:131, 7:7, 39:171-173), at ’Aisha var 6 år ved ægteskabet og 9 år ved fuldbyrdelsen. Dermed afvises argument 8 også.
Dette er de argumenter jeg kender, angående at ’Aisha skulle være ældre end antaget, da hun blev gift med profeten Muhammad.
Den korrekte holdning er det, som er blevet autentisk berettet fra Hisham ibn ’Urwa fra sin fader fra ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Profeten giftede sig med hende, da hun var 6 år, og han fuldbyrdede ægteskabet med hende, da hun var 9 år. [Bukhari 5133, 5134]
I forbindelse med dette ægteskab er det værd at lægge mærke til, at profeten ikke modtog nogen kritik fra sin samtids kritikere. Dette har netop været, fordi det ikke var unormalt på den tid at gifte sig med en meget ung kone. Derfor virker det også absurd og useriøst at bruge nogle nutidige normer til at kritisere noget som for 1400 år siden var inden for normen. Endvidere vil jeg her påpege at profeten faktisk gjorde en ting, som ikke var normalt på denne tid, og som har været med til at fastsætte en ny standard, netop at på trods af ægteskabet med ’Aisha, ventede han med at fuldbyrde det, til hun var kommet i puberteten, hvilket er den periode, der i dag defineres, som perioden hvor man seksuelt modnes.
[1] Hadeeth ahad er en beretning, som ikke har opnået en hadeeth mutawatirs betingelser. Det er en beretning, der er videregivet af en eller flere personer, og som muligvis er autentisk. Den er accepteret blandt folk og al-Bukhari og Muslim har berettet dem.
[2] Mutawatir betyder ”succession” eller ”rækkefølge”. I en beretningssammenhæng betyder hadeeth mutawatir en beretning, som er nævnt af en gruppe personer, hvor det er umuligt for dem at have tilstået eller havde været enige i noget, der var falskt. Disse beretninger er baseret på overleveringer og observationer.
Prophet Muhammad Marriage of Hazrat Aisha:...
https://www.youtube.com/watch?v=LLlRcefr5vU
Svar
Citer
