1
registreret
(1 usynlig),
808
gæster og
171
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21557 - 04/10/2016 22:20
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Ja, han er nu ik' så ringe endda, som kun jyskerne ka' sie' det; men faktisk tror jeg der er en helt egen poesi i ham - selv om det er dejligt at høre farmands, gennem ham..;)
Du ska' bare tre-fire sider tilbage i poesibogen her, og vupti har du mine spørgsmål - som både gjaldt værker og poeter uden hensyn til tid og sted. Imens ka' du nyde Claussens lille vidunder her, selv om frøkenen der var genstand for hans tanker, fik en noget tragisk skæbne.
Så her Sophus Claussens digt om denne begavede ven, kvinden der fortvivlet søgte at udfri sine drømme med sit store talent, men tvunget af smålighed skabt i en tids forrykte spejle måtte skrive i mandens navn - lege muse. En fri fugl i tanke og sind, muligt en drømmer, beundret af Sophus Claussen o.a. der kom i hendes hjem, men som oplevede det tragiske, at da hun omsider brød fri af det trange ægteskab for at virkeliggøre drømmen sammen med sin Hans, at den brast. Hun tog som konsekvens sit liv i Auckland, kun 38 år gammel. Ikke at kunne skrive i sit eget navn, at være anden-person, har været en ubærlig tankebyrde, hvorfor man finder en betragtelig del af hendes skaberværk i Viggo Stuckenbergs, ikke mindst har Johs. Brøndum-Nielsen blotlagt dette i: »Fagre Ord«, nyfundne manuskripter af Ingeborg og Viggo Stuckenberg, 1962. Her Sophus Claussens egne tanker om sin ven:
INGEBORG STUCKENBERG
Til dine Øjnes Aandemusik i skumringstimen vi lytted sørgmodig. Din tavse Mund stod smertelig modig i Drømmepagt med dit Tungsinds Blik.
Du fulgte med søvngænger-festlige Skridt en vaad Allé, som var høstafbleget, med Hjertet stort af fortvivlende meget, hvoraf der skal huskes saa bitterlig lidt.
Hvor kan en Kvinde med trofast Sir – skønt selvfortæret af Smerten og Haanen – bygge sig Slotte i Solen og Maanen og klippe Stjerner af Guldpapir!
Men du var opfyldt af Klokkespil, som drog dig fjernt over Hav og Bølge med deres uhørlige Tonefølge til Eventyrland, som for dig var til.
I dine Øjnes Aandemusik det kæmper og haaber, det hvirvler og spøger som Genfærd fra tusinde Tider og Bøger, du vilde ej taale, at Livet forgik.
Ej har dine Søstre paa tyve Aar med Læberne røde af Kys og Løgne – den Ro i to Uro-store Øjne, den Straaleglans af usigelig Vaar.
Din Mund var en Gaade med lukkede Segl. Men Øjnene stirred saa blanke og kolde, som skulde du dyste med Drager og Trolde og blive ført bort under Sørøversejl
Som skulde et Sted paa den sorte Jord du vinde den Sandhed, hvorefter vi spejde, og lykkelig frelse fra Livets Fejde en Fabelblomst og et gyldent Flor.
… Det kneb dig som Skændsel, At Dødens Le vil fælde hver Drøm, som gøgler og kogler, og blotte de stakkels blufærdige Knogler, som Kvinden skjulte med hvileløs Vé.
Naar Blæsten vendte det brogede Løv til Side fra Træernes øde Skeletter, du huskede mørke, forglemte Nætter, hvor dine blodfyldte Savn blev til Støv.
Saa gik du bort. Men den Livets Drik, du søgte, blev dig til Bærme i Munden. Vor Ungdoms frimodige søster forsvunden og tabt i Taagen dit Tungsindsblik!
Da dine Haandtryk og Spor forgik, vi saa din Stolthed, som aldrig har sveget. Der bliver fortvivlende lidt af saa meget:
kun Aandemusik.
- Sophus Claussen.
Redigeret af Simon (04/10/2016 22:28)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21566 - 05/10/2016 15:21
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Der er panorama i SC’s blikfang af historisk dimension, et lille hop fra skulderen efter stjernen fra den ene, et låneøje på verdens vildskab fra en anden, og fluks øjner han en himmelstige til fabelagtige indsigter – og skaber deri et blik på lykke og sorger fra livet engang. Det er den eneste måde vi kan hoppe rundt i tiderne på, så skønt er det jo at der fandtes poeter som SC:
VERBENA
Med sine Fingre og med sin Strengeleg Verbena er min Hjærtenskær ung svulmende og bleg. Naar hende Hjærte svulmer, naar hende Strenge bruser, da naar hun Nattens Dybder og de himmelske Sluser. Hun kysser hele Jorden og det dybe Stjærnehvælv i disse Vellystbølger, med hver Fiber af sig selv. Og hendes Sjæl der strømmer som Nattens blanke Vande, frembringer nye Planter og nye Folk og Lande. Er Mennesket en Mur og er Synskredsen stum, jeg hylder denne Muse, hvis Tone skaber Rum.
- Sophus Claussen.
Her lidt fra et andet poetisk hoved til formidable læseoplevelser, selv om prosa og fortællinger mere var hans metier – hvor Varulven så er min kæphest til mareridtet mellem hans øvrige fine bedrifter:
Det hvisket fra mitt urolige hjerte om et land med hengende haver. Det lå et dugget eple i gresset, og mauren så på verden fra toppen av et strå.
Møte deg, mor, i din ungdom, vugge til fred på gyldne tåker. Låne litt lykke til høye renter og leke med småbarn under de vennlige trær.
- Sandemose, 1931.
Bedste hilsner fra Nissen – der ser julen ride efteråret ned, med brus og knas i tanke og sind ..;)
Redigeret af Simon (05/10/2016 15:37)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21570 - 05/10/2016 16:40
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Simon, din nisse ;) Her lidt med nissehuer og englekor til efterårshygge inden snefnuggenes dans i luften :))) https://www.youtube.com/watch?v=ixH0rQljR0oMåske jeg skulle gå på jagt i bogbunker eller dykke ned julekasserne efter Halfdans julekalender og en nissehue? Bedste hilsner fra RoseMarie ... der tror på både nisser og englebasser ;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21573 - 05/10/2016 18:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej igen dér..
Man blir jo ør af fru. Lykke i dette vejr - når også farvespillet indtræffer, med vindens sang i træerne, da blir man lidt rørstrømsk, lidt nisset... Apropos det herligt fjollede, her en herlig strofe fra en ven til Thorkild Bjørnvig:
I Madistan, et lille land, er hæren kun på otte mand. De to er generaler, der skiftevis befaler og vogter hærens ve og ve, at ingen bliver skudt ihjel, når der er krig i landet. De ejer bare en kanon, den passes af en lensbaron, når den er fuldt bemandet.
- Søren Christensen.
Nu var Halfdan jo en nisse, følgelig hænger jul og Halfdan sammen. Så det er bare med at hoppe på hovedet i julebunken, idet man dermed får bunker af jul i hovedet, og hva' ka' vel være mere nisserigtigt? ;)
Nisseligt Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21579 - 06/10/2016 07:35
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Et morn’ til julegeneralen..
The Almanac of Time:
The almanac of time hangs in the brain; The seasons numbered by the inward sun, The winter years, move in the pit of man; His graph is measured As the page of pain Shifts to the redwombed pen.
The calendar of age hangs in the heart, A lover’s thought tears down the dated sheet, The inch of time’s protracted to a foot By youth and age, the mortal state and thought Ageing both day and night.
The word of time lies on the chaptered bone, The seed of time is sheltered in the loin: The grain of life must seethe beneath the sun, The syllables be said and said again: Time shall belong to man.
*
A winter’s Tale:
It is a winter’s tale That the snow blind twilight ferries over the lakes And floating fields from the farm in the cup of the vales, Gliding windless through the hand folded flakes, The pale breath of cattle at the stealthy sail,
And the stars falling cold, And the smell of hay in the snow, and the far owl Warning among the folds, and the frozen hold Flocked with the sheep white smoke of the farm house cowl In the river wended vales where the tale was told.
- Dylan Thomas.
mvh Simon – “elfing” with a cuppa, feeling age…;) P.s.: Forøvrigt ret nisseligt det med troen - the proof is in the pudding - sagde morgennissen..
De gamle morgennisser - du ved, Gunner Nu osv. - må da findes et sted på YT, sku' man mene? I såfald må de næsten ha deres naturlige mellemrumsplads i julemåneden. Go dag dér..;)
Redigeret af Simon (06/10/2016 07:57)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|