annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20837982
Åndelig Føde 2693249
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2638576
Så er der linet op... 1953723
Jesu ord 1653796
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
0 registrerede 40 gæster og 480 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 420 af 603 < 1 2 ... 418 419 420 421 422 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#25338 - 01/05/2018 19:54 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

Ja det var en ordentlig portion grønkorn, til også krabbegildet, som ligefrem ku' duftes, i det prg. heller ikke jeg havde set.
De synes akkurat at have det så fortrinligt sammen, disse brødre af gavn og navn, supplerende poeter i bordets glæder - Bacchus må være yderst tilfreds med begge.

Apropos så fin en buket, med Inger Christensen, Paul la Cour & troubadouren Nis i dans om forårsløget, det hele springer i og omkring os, vi næsten vågner fortryllede i bevinget morgenmusik. Om ikke længe, sidder vi ude i sene aftenstunder og skåler under månen i kold Chablis.


Nat-nat..;)
Simon


Redigeret af Simon (01/05/2018 19:54)
Top Svar Citer
#25362 - 03/05/2018 01:37 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Skulpturer i jern

Formkarakterer undfanget i en vision
af det mulige nederlag for al
skaberkraft og formende glæde.
Skibe, galger, brønde, vogne
mærkeligt sammenstimlede vrag
bombenedslagenes krøllede jern
majestætisk fortættede
efter drønet og katestrofen.

Men netop kun denne mulighed
som en horisont
tingene drejer og lever under.
En verden skabt
af frydefuldt hvilende legemer
hærdet af ilden hvis flammer
sidder i jernet med askens farve
og ulmende ro.

Langsomt løfter de sig
gynger og svæver i rummet
tunge af rædsel, sandhed og trods.
Tiden masles af disse
dæmoniske solure..

- Robert Jacobsen.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#25363 - 03/05/2018 01:57 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hensat i en anden tid, noget nær duften og atmosfæren i Harry og Kammertjeneren, hvor om lidt geniets raket farer til himmels, ser man Robert som barn:

Dukkerne

Det begynder på losseppadsen.
Skrot, skrammel, affald
under mugnende tidsler
bag skure af blik og træ hvor
jorden er sumpet og farlig
som mosen i folkeeventyret.
Det usleste, det misbrugte og færdige
henslængt under en skiden himmel
sur af røg
hvor selv maagerne er gule.
Og som et øje udefra
hinsides ødelæggelsen
søgende her i et andet ærinde end klunseren
finder du dit motiv:

Absalon, det gamle ur, dæmonen
i den grønne kjole, Bukke-Bruse
marsmanden, den kronede bændelorm
og en knust men genkendelig Kristus
forsamlede i jern.
Skiftespor og skruenøgler
haandtag, tandhjulskæder, gamle ovne
stumper af alt
uting og brugsting og ting til pynt
en koncentrationslejr af genfærd
eller nej
et paradis for menneskets torterede ofre.
Det ringeste, oversete, forhaanede
sammenkrølet af dødelig gigt
nu indblæst liv af den taalmodige smed
som om aftenen gaar mellem sine
rustne ting og ser
at alt er saare godt som det er.

- Robert Jacobsen.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#25367 - 03/05/2018 17:22 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Åh ja, Robert Jacobsen og den herlige fanden-i-voldsk-hed i både kunst og tale. Det gi'r smil på læben og i øjnene. Her har jeg fundet, et par linjer eller tre af Asger Jorn fra Helhesten, 1941. Jeg syn's, de passer godt i sammenhængen :))

INTIME BANALITETER

"Smagen er jo arvelig.
Hyænen lever tarveligt".
Johannes Holbech.


Det er typisk, at den der har mistet forbindelsen med det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale. Jeg mener ikke her evnen til at se om noget er banalt, denne evne udvikles tværtimod i sørgelig grad, men evnen til at forstå banalitetens kunstneriske værdi. Ja dens fundamentale betydning for kunsten. Der er mængder af anonyme banaliteter, der har en aktualitet, der strækker sig gennem århundreder og overgår enhver genial præstation af vore såkaldte store personligheder. Ser man efter, vil man også opdage, at endog deres fortjeneste ligger i deres evne til at gribe om banaliteter.

Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste banaliteter er den, at de ikke er banale nok. Banaliteten er her ikke uendelig i sin dybde og konsekvens, men hviler på et dødt fundament af åndelighed og æstetik.

Det, man kalder det naturlige, er den frigjorte banalitet. Almindeligheden eller selvfølgeligheden uden forsøg på at påføre den sjældenhedens præg. Det er af betydning at fremhæve, at kunstens fundament netop er de evindelige almindeligheder, det letkøbte og billige, der i virkeligheden viser sig at være vore dyreste og mest uundværlige ejendele.

Intet andet sted finder man så mange smagløse ting som i Paris. Dette er netop hemmeligheden ved, at det stadig er stedet, hvor kunstens inspiration lever.

Der ligger for eksempel også en direkte symbolsk styrke i ordene:

SIG DET
MED BLOMSTER,

der gør dette digt til en af grundpillerne i dansk lyrik. Det er udtrådt som en støvle af almindelig fin pasform, og kan på det musikalske område kun sammenlignes med de amatørorkestre, der spiller falsk.

At kunne spille falsk er en af de største musikalske præstationer i dag. Den musikalske fornyelse må søges med sit grundlag i lirekasser og billige grammofoner.

Min største musikalske oplevelse stammer fra en lille provinsby, hvor befolkningen pludselig blev grebet af en ganske betagende lyst til at spille på små tryllefløjter af celluloid. Man var som forhekset af dette lille instrument, der kunne slå spinkle gennemtrængende triller op og ned, at man spillede overalt i byen, dag og nat, kun dette enkelte op og ned. Enhver dreng. enhver pige, mænd og koner, ja selv ældre ærværdige borgere gik i hemmelighed med den lille panfløjte i lommen, og tog den frem, når de troede sig ubemærket, for at inddrikke nogle få triller af dette fængslende vidunder. De mennesker, hvis egne indre strenge var bristede, led under denne, dem så uvedkommende støj. Man skrev uden virkning i aviserne og holdt taler imod "spektaklet", som man kaldte det.

Først da indflydelsesrige borgere formåede politiet til at skride ind overfor urostifterne, indføre forbud mod salg af fløjterne og arrestere alle, der fandtes i besiddelse af det famøse celloidapparat, greb den store angst igen ganske langsomt befolkningen i den lille by, så man kunne vende tilbage til normale, og for sjælsroen og den afklarede samfundsform så værdifulde depressioner.

For sanddruheden af denne hændelse kan jeg føre mange vidner, hvorimod der, såvidt mig bekendt, aldrig er fremkommet undersøgelser angående årsagerne hertil.

Jens August Schade forekommer mig at være den eneste danske digter, der virkelig føler, hvilke primære værdier menneskene skaber og udnytter i banaliteterne, den eneste, der konsekvent baserer sin kunst på dette livsvigtige stof og frigør det i den grad, at hans digtning stadig vokser og fornyer sig selv indefra jo mere den bliver brugt; på samme måde som H. C. Andersens eventyr.

De, der søger at bekæmpe produktionen af trommesalsbilleder, er fjender af den bedste kunst i dag. Disse skovsøer i tusinde stuer med guldbrunt tapet, hører til kunstens dybeste inspirationer. Det virker altid tragisk at se folk slide for at save den gren over, som de selv sidder på.

De børn, der elsker glansbilleder og indklæber dem i bøger med påtrykt

ALBUM

giver kunstnerne større håb end diverse kunstkritikere og museumsdirektører.



Bedste hilsner til dig og ha' en god aften :))
RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (03/05/2018 17:23)
Top Svar Citer
#25372 - 03/05/2018 21:52 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Top Svar Citer
annonce
Side 420 af 603 < 1 2 ... 418 419 420 421 422 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nyt politisk parti?
af Arne Thomsen
29/12/2024 15:36
Træers skønhed
af Hanskrist
29/12/2024 13:22
Helligånden
af Anonym
29/12/2024 09:16
Vigtige præciseringer
af somo
27/12/2024 12:55
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Nyheder fra DR
En af de overlevende fra sydkoreansk fly..
29/12/2024 16:30
Lars Løkke sender kraftig opfordring ti..
29/12/2024 16:20
Julemænd alle vegne til årligt løb i ..
29/12/2024 16:04
To fundet døde efter jagt på Bigfoot i..
29/12/2024 15:51
Sønderjyske vinder suverænt pokalturne..
29/12/2024 15:09
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Anmeldelser tikker ind: Man må modstå ..
29/12/2024 13:30
Nuuks borgere kan atter tænde ovnen eft..
29/12/2024 12:58
Politi undersøger mistænkeligt forhold..
29/12/2024 12:34
Italiensk turist mister livet i hajangre..
29/12/2024 11:35
Præsident: Fly fra Aserbajdsjan blev ra..
29/12/2024 10:23