Hej Simon



Kristendommen var faktisk roden til stor menneskelighed og løste som sådan virkelige problemer allerede fra sit afsæt. F.eks.:

Dengang blev børn - hvis de havde det forkerte køn - oftest sat til at dø eller solgt som slaver. Men Jesus satte i ord og gerning sit aftryk på denne verden - som ændrede sin praksis.

Dengang var uddannelse reserveret til eliten. Men dette ændrede kristendommen på og gjorde uddannelse universel. Det begyndte som klostre og udviklede sig til at blive universiteter.

Kristendommen lagde grunden til frivillig omsorg for de syge og gjorde det institutionelt.

I gammel tid var der skam mange dyder. Mod og visdom er eksempler. Men der manglede i det mindste én: Ydmyghed. Tænk engang! Dette er blevet en dyd i dag. Det har det ikke altid været.

Tilgivelse er endnu en dyd. Men det skal bemærkes, at etiske dyder også findes i andre religioner, og for den sags skyld også i jødedommen, som ikke skal ignoreres i kristendommen (det gamle testamente skal ikke forkastes, men forstås i lyset af det nye testamente). Ikke desto mindre ser vi, hvordan Jesus bringer dyderne til live i en grad, så de begynder at gennemsyre tænkningen og samfundet.

Jesus vendte op og ned på magtbalancen. At mesteren vasker disciplenes fødder, blev et eksempel, der blev brugt i andre sammenhænge. Men man må bemærke, at der også findes "tilhængere", som siger "ja" med deres mund til Jesus uden at gøre, hvad han siger. Det var der allerede på hans egen tid. Men han fortsatte ufortrødent. Og ændrede verden.


Og så afslutter du, Simon:



For kristendommen er kærligheden inden for husets fire vægge skam ikke ligegyldig. Slet ikke. Den forkyndes. Men den kristne kærlighed rækker dog længere end dette.

Hej Hanskrist



Jeg er beæret over din sammenligning. Ikke fordi jeg kender manden eller det, han skriver. Men det er mit klare indtryk, at du agter ham højt.

Din advarsel tager jeg imod. Jeg har altid haft en tendens til at intellektualisere. Men jeg giver dig helt ret. I kristendommen går hjertet forrest.

Jeg håber, at mit intellekt og mit hjerte følges ad. Du ved jo, hvor jeg har stået i forhold til den kristne moral og etik. Nu er mit syn anderledes, og jeg vil gerne forsøge at beskrive det:

Det er nok lettest at beskrive min nye forståelse af kristendommens moral og etik ved at sidestille den med en mere eller mindre karikeret forståelse af den kristne middelalders platonisk inspirerede "Himmel". Nogle forestiller sig jo, at Gud har skabt verden som en moralsk barre for mennesker. At det at være iklædt kød og sat i verden er en slags prøve. Tanken er så, at mennesker skal hoppe over denne barre for at "komme i Himlen" efter døden. En tilføjelse til denne karikatur er nu, at Jesus kom og hoppede over barren i et meget flot spring, hvorefter Gud fjernede den, så alle andre mennesker, der råber "Jesus er Herre", mens de løber, ikke behøver at klare udfordringen, men får en fribillet til Himlen efter døden.

Men det kristne verdensbillede er oprindeligt og med udgangspunkt i skriften ganske anderledes, hviket - Gud ske tak og lov - giver den kristne etik et andet og helt igennem autentisk udtryk.

En god Gud har skabt en god verden, som aldrig har været ment til at blive forkastet "efter overstået eksamen". Heller ikke er Himlen et sted langt borte herfra, hvor buttede babyer spiller på musikinstrumenter siddende mageligt på en tot vat. Faktisk er Jorden (menneskets dimension) og Himlen (Guds dimension) ment til at være ét. Målet er at forene dem i Ny Skabelse.

Menneskets kald er at fortsætte manifestationen af det Gudsrige, som Jesus indviede, indtil Gud fuldkommengør hele skabelsen og lader alt, hvad vi har gjort i Jesu Kristi navn, fortsætte ind i og blive en del af Ny Skabelse. Målet har derfor aldrig været at flygte fra verden ved at bestå en prøve, men at herske i og over verden ved at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i den - og gøre den til et vidunderligt sted.

I dette perspektiv er frelsen i øvrigt ikke bare en individuel sag. Den er ikke et spørgsmål om at finde en indre, privat salighed. Frelsen består i, at mennesket bliver i stand til - sammen med resten af Guds folk - at styre denne verden på en god og skøn måde og få den til at blomstre. Mennesket frelses med andre ord for at frelse verden. Vi er Guds aktører. Gud handler gennem os. Derfor er vi skabt i Guds billede, for at Gud kan reflektere sit virke ind i verden via os. Alle mennesker har derfor en ubetinget høj værdi i kristendommen. Og hele frelsesplanen er, at mennesket genoptager sit kald som Guds billedbærere - så billedet som knustes i syndefaldet bliver helt igen - og gør verden til et overdådigt sted.

Dette ændrer perspektivet på den kristne moral og etik.

"Jeg mener også, at dette er en væsentlig del af det. Men er det primære ikke, at den korsfæstede og genopstandne Jesus, som døde for vores synder, er Herre?"

SVAR: Min forståelse af den kristne fortælling er, at det er Guds kærlighed – som det kaldes – der er det primære.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
Johannes 3:16-18


"Er det ikke dette, der er troen?"

SVAR: Troen har jeg ikke, da jeg ikke tror på kødets opstandelse og det evige liv, men det er mit indtryk, at den kristne tro for mange handler om frelse/tilgivelse og at Jesus er Gud – og så er fællesskabet især vigtigt.

Mærkværdigvis betyder Jesu fødsel mere for mange troende end Jesu død, som jo ellers er kirkens største - hedder det højtid?


"Jesus er verdens genopstandne frelser og Herre."

SVAR: Hvis du med Herre mener Gud – den Gud som skrifterne siger altid har været - er svaret for mig nej.

Jesus forstår jeg ikke som Gud, men som Guds søn, og som herre i forståelsen lærer – derfor er de, der følger ham hans disciple = elever der skal forkynde Guds riges komme, så Guds navn bliver herliggjort.


"Troen rummer også trofasthed. Uden den er troen tom."

SVAR: Min forståelse er, at troen ikke nødvendigvis er tom fordi man svigter = ikke er trofast.

Peter fornægtede Jesus 3 gange - ikke fordi hans tro var tom, men fordi han var bange.




"I fadervor ser vi:
ske din vilje
som i himlen således også på jorden

I missionsbefalingen ser vi:
Mig er givet al magt i himlen og på jorden.

Og i Johannes' Åbenbaring hører vi, hvordan Det Nye Jerusalem kommer ned på jorden, og:
Nu er Guds bolig hos menneskene

Guds Rige eksploderede ind på scenen med Jesu komme. Hans helbredelser og mirakler er skilte, der peger ind i Den Nye Skabelse. Med hans død og opstandelse blev det onde overvundet, og Den Nye Tidsalder blev indviet. Kirken fortsætter med at virke via Helligånden og arbejder på at manifestere Guds Rige. Og når Guds bolig er hos menneskene, så er det fuldkommet.

Guds Rige kommer derfor i flere faser. Den sidste, radikale fase sker, når Gud fuldkommer verden. Men selv her vil der være kontinuitet, idet alt, hvad vi gør nu i Jesus Kristus, vil blive en del af Guds fremtid.

"Den himmelske åndeverden" du taler om, opfatter jeg derfor ikke som en verden langt herfra. Himlen er Guds dimension, og den overlapper visse steder vores dimension, Jorden. Forhænget mellem de to dimensioner er meget tyndt visse steder. I Jesus er de to dimensioner ét."

SVAR: Oplevelsen af Guds ånds nærhed vil jeg tro er individuelt, for de som mener at ha' denne ånd, som jeg tror, er noget der sker i hovedet …

... men bibelen taler om en konkret himmel, hvor Gud skaberen bor.

Samme sted befinder Jesus og alle englene sig …
… og det er også dette sted, de som hører Jesus til skal hen, når han henter dem ved dommedag, er min forståelse.


¨¨¨¨

Hej Tikka

Du skriver:




Oplevelsen af Guds ånds nærhed vil jeg tro er individuelt, for de som mener at ha' denne ånd, som jeg tror, er noget der sker i hovedet …

Hvis det er noget der kun sker i hovedet, er det ikke Guds Ånd, men menneskets ånd.

Har eller gribes mennesket af Guds Ånd er det en ny skabning, et nyt menneske.

Og det fordi Guds Ånd er en eksistentiel erfaring (ikke en oplevelse kun) der omfatter hele mennesket, altså mennesket i dets totalitet, totale eksistens og ikke kun noget bevidsthedsmæssigt der blot foregår i hovedet.

3 eksempler her viser hvad der er tale om (hvordan det her skal forstås):

1):

Det banker på døren, udenfor står to politibetjente, de meddeler til kvinden der har åbnet døren at hendes datter er blevet dræbt i en bilulykke.

Kvinden går i chok og kommer i stor affekt og sorg.

Vi påstår ikke her at det blot er noget der foregår i hovedet på denne kvinde, det er det også, men det er mere end det, for kvinden er ramt eksistentielt, det er kvindens eksistens og dermed hele hendes person og liv der med et er forandret.

Sådan er det pr definition også hvis der er tale om Guds Ånd


2):

Et menneske er på grund af økonomien tvunget til at sælge sommerhus og bilen såvel som sin dejlige villa, for at flytte i blot en mindre lejlighed.

Hun bliver ringet op fra danske spil og de beder hende sætte sig ned, hvorefter de fortæller hende at hun har vundet 117 millioner i lotto. Kvinden kommer i voldsom affekt og sætter sig ned og hulker hjerteskærende.

Vi påstår ikke over for kvinden her at det blot er noget der foregår i hovedet på hende, det er det også men det er mere end det, det omfatter hele kvindens eksistens, det er en total altomfattende eksistentiel erfaring der forandrer alt. Som det også pr definition skal være om vi taler om Guds Ånd der griber mennesket.

3):

En mand er røget ind i en meget alvorlig depression på grund af kærestesorg, og han kan ikke finde mening med livet mere og han overvejer om selvmord kunne være en udvej. Nu henvender kvinden som det drejer sig om til ham. Og hun fortæller ham grædende på knæ at hun har taget grueligt fejl af sig selv og at hun ikke kan leve uden ham, og hun beder ham om tilgivelse og at få ham tilbage, så de kan begynde på en frisk igen.

Ej heller her siger vi at mandens, her med et, ændrede tilstand blot er noget der foregår i hovedet på ham, det er det også men det er mere end det, det er hele mandens eksistens der med et er forandret, fordi det er et ubetinget anliggende af ultimativ eksistentiel betydning for manden der med et har ændret sig for ham.

Igen er det på samme måde (et ubetinget anliggende af ultimativ eksistentiel betydning) om det er Guds Ånd der har grebet et menneske.

Dette er definitionen af at være grebet af Guds Ånd, det gør os til helt nye mennesker, skabninger. Det er altså ikke blot noget der kun foregår i hovedet på folk, var det dette, ville det et udtryk for menneskets ånd, for at menneskets ånd er på spil, men som alle mine tre eksempler også fortæller og viser er der tale om en eksistentiel total erfaring fordi der er tale om et ubetinget anliggende af ultimativ stor betydning for den involverede.

Og igen pr definition om det blot er noget der sker i hovedet på folk, så kan der ikke være tale om Guds Ånd der manifesterer sig, men det der kun er noget der foregår i hovedet på folk må henføres til menneskets ånd, psykiske bevidsthedsliv.

Vi kan også sige det meget kort: har mennesket Guds Ånd er det forandret, det er et nyt menneske, en ny skabning. Noget Paulus gør et ekstra stort nummer ud af at forklare og slå fast igen igen.

Vi kunne også sige at Guds Ånd altid betyder at et for mennesket ubetinget anliggende af ultimativ betydning finder sin løsning eller der ændres på forholdet til det bedre.


Uanset hvor stærke Guds Ånd erfaringer menneskert bliver tilgodeset, så mister vi jo ikke vores egen ånd, eller forstand af den grund. Vi kan jo stadig bruge vores eget hoved, forsætter med parallelt eller samtidigt at noget foregår i vores eget hoved. Altså Ekstatisk Fornuft ødelægger ikke Fornuften vores.


-0-0-0-0-

... men bibelen taler om en konkret himmel, hvor Gud skaberen bor.

Du har læst bibelen som et barn og ikke forstået bibelens symbolske billedesprog (læst noget bogstaveligt der aldrig har været tænkt at skulle forstås bogstaveligt, da det er billede tale eller symbolsk tale). Men derudover siger bibelen også selv flere steder at det ikke kan eller må forstås bogstaveligt.

Det fantastiske ved Paulus, om man magter at læse og forstå ham, er at han punkterer vores naive barnetro, barnlige måde at opfatte tingene på, hvilket han ej heller er bange for at pensle ud for folk at han gør. Også derfor er jeg enig med Alain Badiou og Albert Schweitzer når de siger at Paulus er manden vi magter at være i selskab med som modne forstandige voksne, da han ikke ødelægger eller undergraver vores intellektuelle integritet.

Bibelen siger også og ja gør endda et større nummer ud af at slå fast Gud Skaberen ikke bor et sted, befinder sig et sted, men er overalt, også her på jorden blandt os mennesker, uanset hvor vi er, så er Gud der også. Gud bygger endda os mennesker en bolig så vi kan bo sammen. Bibelen er fyldt med billeder på at der hvor mennesket er der er og vil Gud også være. Ikke bare i pomp og pragt og storhed, men også i fornedrelsen, i sygdom og nød, ved dødslejet og i graven.


-0-0-0-

De bedste hilsner HansKrist