Hej Arne og Simon
Arne, du skriver:
Er der nogen mulighed for, at du kan afklare, hvad du mener med "Himlen" og "Ny skabelse"?
Himlen er Guds dimension. Vi mennesker lever på Jorden. Ak, de to er (til dels) splittet, som det er nu.
Egentlig er Himlen omkring os lige nu, men den er skjult af et slør. Nogle gange er sløret tyndt. Som når vi beder.
Jorden og Himlen er ment til at være ét, men vi mennesker - skabt i Guds billede - mangler at tage vores kald på os: At reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden, før det kan ske. Så stor betydning har vi mennesker, som Gud har planlagt at handle igennem, at Guds Rige på Jorden afhænger af, at vi er parate til at manifestere det.
Hvad skete der med det kald, vi fra tidernes morgen var bestemt til?
Fortællingen om Adam og Eva lærer os, at menneskene greb ud efter kundskaben om godt og ondt. Vi vil selv definere, hvad der er godt og ondt. Vi vil lave vores egne regler i stedet for ydmygt at lære dem af Gud. Da revnede vores billedlighed, og verden gik af led. Ondskab og lidelse fik plads i verden.
Men når vi er klar, så vil Gud fuldkomme verden og vække sine tjenere til live i en udødelig krop i en verden uden lidelse og ondskab. Her vil vi gives nye opgaver under Jesu lederskab. Dette er Ny Skabelse.
Hvordan "bliver vi klar"? Vi bliver klar gennem det menneske, i hvilket Himlen og Jorden allerede er ét: Jesus Kristus. Al autoritet er givet til ham. Han er Herre. Han er førstegrøden af Ny Skabelse. Han er - som den eneste indtil videre - opstået i en transformeret krop (en transformation hans tjenere allerede er lovet nu).
Ved vores tro(fasthed) får vi Helligånden og bliver i stand til - allerede nu - at gøre Ny Skabelse. Det gjorde de første kristne allerede dengang, hvor de i strid med gældende kultur satte deres eget liv på spil for at helbrede og uddanne de fattige, syge og svage. Den Nye Tidsalder er således allerede blevet indviet med Jesu død og opstandelse.
Problemet med Himlen er det, den blev gjort til i middelalderen. Et sted fjernt herfra. Et sted hvor "sjælen" lever "i evigheden" uden krop og uden verden. En platonisk tilstand uden tid og sted. I tegneserier ses det som buttede, bevingede børn, der sidder på en vatsky og spiller et instrument. Hvis det er sådan en Himmel, vi tror på, vil det have en helt anden betydning for vores nuværende liv, end hvis vi tror, at det, vi gør her og nu i verden, vil fortsætte ind i evigheden i samme verden (som dog bliver transformeret).
Hermed vil jeg også svare på det fra tidligere: Ondskab og menneskets betydning.
Menneskets betydning er enorm. Det er gennem os, at Gud vil herske i Sin skabelse. Det onde fik plads i verden gennem vores afgudsdyrkeri. Ved at tilbede elementerne i skabelsen frem for at tilbede Gud modtager verden ikke Guds lys. Vi er som et spejl, der skal stå skråt, på sned, så vi reflekterer Guds kærlighed og visdom ind i verden og reflekterer skabelsens pris tilbage til Gud. Men da vi gjorde oprør mod Gud (fortællingen om Edens Have) og afgudsdyrkede, stillede vi spejlet sådan, et verden reflekterer verden. Guds lys skærmes fra. Mørke, ondskab og lidelse har fået plads.
Vi tager vores kald på os, når vi igen stiller spejlet på sned og reflekterer Guds Lys ind i skabelsen. Da vil vi bidrage til Ny Skabelse, og en dag fjerner Gud sløret, og Himlen og Jorden bliver ét, som de altid var ment til.
Arne, du skriver:
så oplever jeg det sådan, at det er Jesus, at det er den ægte altomfattende kærlighed, det handler om - her og nu - og at dogmer ikke skal tages for højtideligt (Det sidste her overraskede mig).
Hvad mener du med dogmer?
Vil det sige, at du gennem din ikon har kontakt til Jesus?
Simon, du skriver:
Ak, der er ”kærlighed” i luften, himmelnissekærlighed uden bakkekontakt, uden menneskelighed, og iscenesat som løsningen på alverdens fortænkte problemer – hvor må denne forestilling om kærligheden dog få publikum til at le, mens de går ud på gaden og trækker vejret, går hjem og nyder den ægte vare.. ;)
Det er et interessant tema - kærligheden! - og af største betydning for kristendommen. Det håber jeg, at vi kan diskutere nærmere.