Her på Videnskab.dk er vi altid interesseret i evidens. Derfor har vi bedt religionshistoriker Lars K. Bruun fra Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet om at forklare os, hvilke aspekter af Jesus’ liv der er beviser for, og hvad der kan henskrives til blot at være myte.

»Det er i denne sammenhæng vanskeligt at finde konkret evidens for noget som helst. Det hænger sammen med, at det meste vi ved om eksempelvis Jesus kommer fra religiøse tekster. De er desværre ikke særligt brugbare, når vi taler om decideret evidens, da de lige så vel kan være mytiske konstruktioner,« fortæller Lars K. Bruun.

Josefus fortæller om Jesus
Den første kilde er den romersk-jødiske historiker Josefus, der skrev et værk om jødernes historie i år 93-94. To steder i værket omtaler Josefus Jesus.

I værkets bog 20 skriver Josefus: »…og bragte foran dem broderen til Jesus, ham de kalder Kristus, hvis navn var Jakob« – altså en omtale af Jesus´ bror Jakob.

I værkets bog 18 beskriver Josefus kort dommen over og henrettelsen af Jesus på ordre fra Pontius Pilatus.

»Josefus’ korte reference til Jesus er vel noget af det tætteste, vi kommer et bevis for, at Jesus har eksisteret som historisk person. Josefus havde som sådan ikke noget incitament for at beskrive en person, der ikke har eksisteret. Samtidig er Josefus’ beskrivelse meget tæt på at være fra samme tid som Jesus selv.«

»Der er dog ét problem med Josefus’ tekst. Den er gennem tiden blevet overleveret af kristne forfattere, der muligvis har føjet noget til hist og her. Nogen har blandt andet skrevet, at Jesus var Messias, og at han blev levende igen, efter han var blevet slået ihjel. Det er nok en kristen fortolkning, der er kommet til siden hen af de kristne forfattere. I jagten på evidens bør historikere forsøge at skille de to ting ad – den oprindelige tekst og det tilføjede – med det kan være vanskeligt, da Josefus’ oprindelig tekst for længst er gået tabt,« siger Lars K. Bruun.

Troværdigheden til Josefus værk er dog generelt stor blandt forskere. Det skyldes primært, at Josefus blot nævner Jesus få gange i sit værk, der indeholder referencer til mange flere historiske personer, der med sikkerhed har eksisteret.

»Den korte henvisning til Jesus i et meget stort værk tyder på, at han nok har eksisteret,« siger Lars K. Bruun.

Tacitus udgør kilde nummer to
Den anden pålidelige kilde er den romerske historiker og senator Tacitus, der i sit sidste historiske værk om de romerske kejsere fra år 116 også nævner Jesus.

I sit værk fortæller Tacitus om kejser Nero. I den forbindelse kommer han ind på en stor brand, der ramte Rom i år 64. Rygterne var, at kejser Nero selv havde påsat branden, men gav de kristne skylden.

I den forbindelse skriver Tacitus, at de kristne havde en figur, de tilbad, som hed Kristus, der blev henrettet på ordre fra Pontius Pilatus.

»Her er det også interessant, at Jesus omtales som Kristus, der betyder den salvede på græsk – altså en reference til Jesus som jødernes konge,« fortæller Lars K. Bruun og fortsætter:

»Vi har altså to ikke-kristne kilder fra omkring år 100, der begge flygtigt nævner en person eller profet ved navn Jesus, der har levet i de første årtier af vores tidsregning. Det peger på, at der er noget om snakken.«

Det er sandsynligt Jesus har levet
Forskere har dermed kun to troværdige, men meget flygtige beskrivelser, der indikerer, at en person ved navn Jesus rent faktisk har eksisteret.

Ikke desto mindre er det ifølge Lars K. Bruun ret sandsynligt, at der har levet en jødisk prædikant i Palæstina ved navn Jesus i de første årtier af vores tidsregning.

»Kun hvis man eksempelvis fandt Pontius Pilatus’ dagbog, hvori han skrev, hvem han henrettede hvornår og hvor, ville vi have det endelige bevis,« joker Lars K. Bruun.