0
registrerede
819
gæster og
104
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20186 - 26/01/2016 11:53
Re: Kristus
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ordet.
I Jes Bertelsens bog, Hjertebøn og ikonmystik, side 58 og 59, Borgen, ISBN 87-21-00365-3 vises en kristusikon og et Buddha-billede med påfaldende ligheder.
Alligevel vil jeg dog fortsat mene, at der er meget stor forskel på kristendom og buddhisme.
Jeg husker stadig - nogenlunde - de tre sætninger: - Der er lidelse. - Der er en årsag til lidelse. - Der er en vej ud af lidelse.
Og som Wikipedie nærmere forklarer i linket ovenfor:
Målet med buddhistisk praksis er at nå en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet), ved at det i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse bedrøveligheder, "vågner op" og når nirvana. Østkirkens Jesusbøn - også kaldet hjertebønnen er vel dét i kristendommen, som kommer buddhismen nærmest, men mit generelle indtryk er alligevel, at kristendommen - set i forhold til buddhismen - forekommer mere udadvendt - ja, næsten overfladisk - mens den mere dybe buddhisme måske er knap så medmenneskelig, som i hvert fald de bedste sider af kristendommen kan være
Og hvad er bedst, kristendom eller buddhisme (når de er bedst)?
Det er vel som med æbler og pærer - de er begge gode - hver på sin måde
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20187 - 26/01/2016 14:15
Re: Kristus
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne
Jeg giver dig helt ret. Der er bestemt også forskelle. Disse forskelle peger Marcus Borg også selv på (men måske ikke i den nævnte artikel!).
Kristendommen udadvendt, buddhismen indadvent, skriver du. Igen må jeg sige, at jeg har tænkt nøjagtigt det samme. Jeg vil dog tilbyde et par nuancer:
1) De kristne mystikkere ser ud til at give kristendommen et højst indadvendt præg med deres kontemplation af Gud.
2) Selv om de kristne bud - givet af Jesus - er bud om at gøre det gode over for vores medmennesker, så peger de i høj grad også indad, f.eks.:
Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. - Fra Bjergprædiken
Grunden til, at jeg finder dette bud pegende indad i os selv, er simpelthen, at vi i vores udadvendte handlinger ledes til at erkende vores motiver for, hvorfor vi gør, som vi gør.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20190 - 27/01/2016 12:51
Re: Kristus
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ordet.
Jo, vi er jo ikke ret meget uenige, kan man vist roligt sige.
Om vi mennesker så tror mere eller mindre på den ene eller den anden religions dogmer er vel en privatsag, som ikke burde angribes af hverken de forskellige andre religioners tilhængere eller af ateisterne.
Men dét, jeg synes, vi i stedet burde være fælles om, er, hvad jeg skrev ovenfor i denne tåd:
Havde disse tre en-guds religioner blot holdt sig til deres grundlæggende idéer og undgået indre forrådnelse i magtbegær og storhedsvanvid, da havde vores verden været skønnere Det spændende spørgsmål for mig er: Hvad er det, der fordærver os mennesker her? Det er vel præsteskaberne, der ikke kan nære sig - bliver korrupte.
Så i stedet for at der - som nu - opbygges fjendskab de forskellige livsanskuelser imellem, burde vi vel søge at opbygge en fælles korruptionskontrol på dette område - måske i FN-regi?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20207 - 01/02/2016 11:54
Re: Kristus
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Jeg tror, at præsteskabet er en broget størrelse. Men den magtfulde elite - og den der får lov at sætte tonen - mener jeg ikke kan have fat i "den lange ende af sandheden". Deres fokus er nok et andet end at være ydmyge og i tjeneste af andre mennesker. Eller hvad? Jeg ved det faktisk ikke! Og længere nede vil jeg nuancere lidt ... Men jeg kritiserer den protestantisme, vi møder i Danmark. Den har ligesom lavet en religion, der ikke rigtigt kræver noget af mennesket. En slags sovepude hvor man accepterer Jesu død på korset, men nægter at følge ham skridt for skridt, gennem kamp og lidelse. “Cheap grace means grace sold on the market like cheapjacks' wares. The sacraments, the forgiveness of sin, and the consolations of religion are thrown away at cut prices. Grace is represented as the Church's inexhaustible treasury, from which she showers blessings with generous hands, without asking questions or fixing limits. Grace without price; grace without cost! The essence of grace, we suppose, is that the account has been paid in advance; and, because it has been paid, everything can be had for nothing. Since the cost was infinite, the possibilities of using and spending it are infinite. What would grace be if it were not cheap?...
Cheap grace is the preaching of forgiveness without requiring repentance, baptism without church discipline, Communion without confession, absolution without personal confession. Cheap grace is grace without discipleship, grace without the cross, grace without Jesus Christ, living and incarnate.
Costly grace is the treasure hidden in the field; for the sake of it a man will go and sell all that he has. It is the pearl of great price to buy which the merchant will sell all his goods. It is the kingly rule of Christ, for whose sake a man will pluck out the eye which causes him to stumble; it is the call of Jesus Christ at which the disciple leaves his nets and follows him.
Costly grace is the gospel which must be sought again and again, the gift which must be asked for, the door at which a man must knock.
Such grace is costly because it calls us to follow, and it is grace because it calls us to follow Jesus Christ. It is costly because it costs a man his life, and it is grace because it gives a man the only true life. It is costly because it condemns sin, and grace because it justifies the sinner. Above all, it is costly because it cost God the life of his Son: "ye were bought at a price," and what has cost God much cannot be cheap for us. Above all, it is grace because God did not reckon his Son too dear a price to pay for our life, but delivered him up for us. Costly grace is the Incarnation of God.” ― Dietrich Bonhoeffer, The Cost of DiscipleshipTil dit spørgsmål: Hvad er det, der fordærver os mennesker her? Jeg tror, at det i høj grad er vores natur. Når et menneske med denne natur får magt, så viser den virkeligt sit grimme ansigt. Derfor tror jeg, at "det korrupte præsteskab" for at parafrasere dig, kun er ét niveau at se det på. På et dybere niveau er den korrupte tilstand allerede i os selv - før vi bliver præster. Og her må vi arbejde med råddenskaben ved at holde fast i Jesu ord og bud (hvis det er ham, vi vil følge).
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20209 - 02/02/2016 10:46
Re: Kristus
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ordet.
Du skriver om forskellige religiøse retningers forskellige krav til deres tilhængere (Cheap and costly grace), og du udtrykker din sympati for de mere krævende - og det modsatte for de mindre krævende.
Det er jo din gode ret - så længe det alene handler om dig selv.
Og det er selvfølgelig også din gode ret at missionere for dine egne holdninger her - så længe du respekterer, at alle vi andre ligeså har vores gode ret.
Og når jeg rejste spørgsmålet om præsteskabers magtfulde eliters fordærv, så mener du, at det er vi menneskers grimme natur at være sådan - magtbegærlige m.m.
Så er vi jo godt på vej derhen, hvor det handler om, hvad der ofte betegnes som teodicé-problemet, og at fortsætte den tankegang tror jeg ikke er frugtbart
Jeg vil mene, at det er mere frugtbart at tænke i de baner, der ligger bag FN's erklæring om menneskerettigheder.
Her er jo artikel 18 aktuel:
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Men hvordan man herudover hindrer religiøse lederes magtmisbrug - som jo har så forfærdelig meget ondt på samvittigheden - det er dét, jeg savner et svar på.
En allesteds nærværende instans til sikring af trosfriheden, som enhver kan henvende sig til?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|