Go'morgen Simon
Det er søndag morgen, og der er morgenkaffe og morgensang :))
For lige netop dagen i dag er denne morgens mulighed til at fatte min Højskolesangbog, slå op på nr. 26 og synge glad og fro :))
Teksten er skrevet af ham, der er mit næste valg til Top 10-listen. Han har skrevet et hav af bøger, og en del af dem kender jeg fra min egen bogreol, men det er komplet umuligt for mig at sætte bare én enkelt på listen.
Jeg har tænkt og tænkt og ledt i min hukommelse efter den af hans bøger, jeg vil kunne fremhæve som den største læseoplevelse i hans forfatterskab. Jeg var lige ved at opgi', da tanken og hukommelsen havde fattet sig i et skær af den blå farve ...
9) Nr. 26 i Den blå skrevet af Johannes Møllehave
Denne morgens mulighed.
Vi har luft i vore lunger.
Hænder, øjne, ører, tunger,
levende og glade unger.
Denne morgens mulighed.
Denne morgens kærlighed.
Frugter af den fryd vi så’de,
alt blev givet os af nåde.
Her er svar på livets gåde.
Denne morgens kærlighed.
Denne morgens munterhed.
Her hvor nattens mørke brydes
her hvor lysets skaber lydes,
se hvor muntert alting frydes.
Denne morgens munterhed.
Denne morgens mulighed.
Hang du fast i glemte dage,
i en fortid, som kan nage,
alt blir givet nyt tilbage.
Denne morgens mulighed.Et link til morgengymnastikken kommer her og er ret god træning af lattermusklerne
https://www.youtube.com/watch?v=tkbcTSfshc0P.s. ... og jo selvfølgelig må og skal jeg til København for at opleve endnu flere sange fra den blå. Noget for dig også?
En god søndag morgen til dig
RoseMarie