1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21106 - 14/07/2016 06:34
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Nu hvor sneen og juletiden la'r vente på sig ... ;))
Jeg har hele tiden haabet paa Sne, det er dog sjovt, at den kom. Ja, nu ligger den der – se, hvor hvid den er, jeg er saftsusemig glad for den, jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme.
Og saa ligger den der lige med ét – det er dog sjovt, at den saadan kommer, uden at man gør noget som helst for det, jeg har ikke halet den ud af Luften, den er kommet saadan af sig selv.
Jens August Schade
Morgenhilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21109 - 14/07/2016 23:42
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM…
Fine ord – nejda, jeg har det selv lidt a la’ La Cour og Inger Christensen, der omvendt ikke har det helt som jeg, lige nu, men derfor ka’ vi jo sagtens se lidt ens på i al fald Dét – for øvrigt også lidt som Schade, som jeg elsker at hale frem i og udenfor – nissetiden; men hold på hat og briller, du kære julegeneral, for der er ikke langt igen, før små fnug daler nedover os, der har gran i næsen og jul i hovedet: jeg klipper derfor endnu en dag i julekalenderen ;)
Men her i aftningen fra endnu en dag uden himmelmusik – blir dette ved, ender vi som små forkælede brownies med ører på stilke efter regnens trommen – lidt højtravende men smuk ordmusik fra både Rilke og Verhaeren:
TIL MUSIKKEN
Musik: Statuers Aande, maaske: Billeders stilhed. Du sprog, hvor sprogene ender, du Tid, som lodret staar på de svindende Hjerters Retning. Føling med hvem? O, du Følelses Ændring, til hvad? Til hørbart Landskab. Musik: Du fremmede. Hjerterum vokset længst fra os. Mest inderligt vort, som overstiger os, trænger os ud –, hellige Afsked: naar vort Indre staar om os som det indøvede Fjerne, den anden Side af Luften, ren, vældig, og ubeboelig.
*
FORGÆNGELIGHED
Timernes Sandflugt. Sagte evigt fortærende selv den velsignede Bygning en Dag. Liv farer hen. Snart ikke mer bærende Søjler op uden forbindende Tag.
Men er Forfald mere Sorg end Fontænen, som vender tilbage til Spejlet, bestøver det draabefordelt. Lad os da holde os mellem Forvandlingens Tænder, saa at dens skuende Hoved begriber os helt.
- Rainer Maria Rilke.
UENDELIGT
Høstblæstens og Fortvivlelsens Hundeflok sig samler Og skambider Aftenens Ekko med sit Glam, Og umaadeligt i Tomheden Skyggerne famler Efter Maanen, der glimrer i hver en Brønd og Dam.
I Slettelandets Synsrand bestandig samme Plettet Af Lys. Og stadig Røster i Vest og Øst – Tværsover over de uendelige Sumpe og Sletter Og Skovdybet – Skumringens mangfoldige Røst.
Og Aftenens Landeveje sig uafbrudt forener Og skilles ad, som Skibene krydses tavst og brat – Bestandig de sig strækker og grænseløst forgrener Og taber sig langt borte i den bundløse Nat …
- Émile Verhaeren.
Endelig lidt fra Knud Sørensens smukke samling, Først Nu (2013), der er som sol i øjnene – han er nøjagtig lige så dygtig som Sven Holm, der faktisk ka’ skære en ko i små stykker og plante delene på marken, for siden at kunne stå og nyde synet af alle de glade køer der vokser op derude:
DER LÅ ET SEKUND
derhenne på vejen lige ved skovbrynet
et rådyr stod som en skulptur og kiggede en rævehale lå ubevægelig ved en græstue
det voksede langsomt op sekundet som om kloden åndede en sæbeboble
jeg stod og kiggede kiggede ind i den og opdagede at der sad én derinde
som jeg vistnok kunne huske at have set i et spejl engang
*
VIGEN
Det er en af de dage hvor hverken himmel eller jord ånder, alt er som et eviggjort øjebliksbillede og her op mod de grønne fjordenge ligger et blåt silkegulv ventende. Jeg fornemmer at jeg burde bryde ud af øjeblikket at jeg burde gå ud på det blå gå hen over det til jeg nåede en anden side, men jeger alligevel for bundet til jorden og bliver stående herinde i min ø-faste dagligdag.
*
SNEFNUG
Der er nogle snefnug derude så få er de at jeg næsten kan tælle dem det er nok vinterens sidste, tænker jeg og de holder sig svævende over den engang så hvide nu smeltende grålige flade trodsende enhver erindring om tyngdekraften og jeg ved nok hvad der styrer os for vi søger jo efter et vissent græsstrå hvor vi kan bosætte os som var vi dun fra Vorherres sovepude og i et håb om at vores korte evighed kan forlænges så den dag udsættes da strået varsomt vil grønnes uden os.
- Knud Sørensen.
Bedste sommerjulehilsner..;) Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21115 - 15/07/2016 23:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM.. De grundværdier vi længere tilbage talte om, frygten for børnenes fremtid, de sociale implikationer, der angiveligt har interesseret mange rundt om i landet og som også bekymrede dig, afdækkes måske lidt mere her i det åbenbart sidste program: https://www.youtube.com/watch?v=beX_NdmgG-MBemærkelsesværdigt er det, at mange mennesker åbenbart har reageret hvis ikke moralsk negativt, så i hvert fald meget tvivlsomt overfor den lille families livsprojekt, og muligvis fordi sjældent få i dag kan forestille sig et liv uden elektroniske hjælpemidler og samfundsinstitutioner der ånder dem i nakken. Min første reaktion på familieprojektet var i øvrigt: nåda, dér har vi jo livet på Moberg-plan! - et herligt gensyn, vil jeg sige dig. Du husker vel i øvrigt selv de gamle klicheer i anvendelse, når argumenter slap op: jamen det er bare udviklingen, dén kan man ikke stille noget op overfor…;) Ikke desto mindre levede vore forældre og bedsteforældre altså netop uden alt det isenkram som mennesket i dag er så afhængiggjort af, men der findes dog stadig små samfund der praktiserer livsindretningen der fungerede flere hundrede år tilbage. I den forbindelse må det vel også bekymre mange mennesker, hvad de selv ville stille op hvis pludselig det elektroniske grej ikke fik strøm i månedsvis, hvor exempelvis et ”pengeløst” samfund” – hvormed fortalere kun tænker på betaling via kreditkort – ville true os alle på livet. Men der er jo flere gode grunde til at mennesker finder på alternativer til samfundsjaget der reducerer så mange menneskeliv til bare en økonomisk ressource; de så at sige, generobrer deres eget liv med private beslutninger, og det er vel denne personlige frihedsudøvelse der minder meget om grundtankerne Fristaden Christiania blev opbygget på – ja du husker sikkert, hvor negativt det blev opfattet af ikke mindst politikere dengang, der slet ikke tålte at se alternativer udvikle sig til deres samfundstanker. Christianitter var nassere, kriminelle og lugtede alle af hash osv. Jeg forestiller mig at du allerede har set programmet, selv fik jeg først nyligt set det, uanset må ka’ det være et gensyn værd – og så lige én til, bare for en ordens skyld, som vendte et par ganske udviklingsivrige forestillinger ryggen: Og det blir godt at sidde ganske stille og være ene med en stues ro. Og høre regnen banke mod den rude, som angsten før har mærket med sin kno. - Halfdan Rasmussen. mvh Simon
Redigeret af Simon (15/07/2016 23:37)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|