0
registrerede
20
gæster og
77
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20157 - 18/01/2016 15:51
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Så fint og smukt skrevet og beskrevet af Borum. Af og til (og måske mere til end af) taler ordene mig lille og stille og alligevel så stor og så himmelhøj. Ja, og egentlig på samme måde som musikkens toner gør det ved mig :)) Ord og poesi bli'r til toner og musik, når de når mig i mit inderste. Madrigal lyder også her ... med og af Tomas Tranströmer MADRIGAL
Jeg arvede en mørk skov, hvor jeg sjældent går ind. Men der kommer en dag, hvor de døde og de levende bytter plads. Da sætter skoven sig i bevægelse. Vi er ikke uden håb.
De alvorligste forbrydelser forbliver uopklarede trods indsættelse af mange politibetjente. På samme måde er der et sted i vore liv en stor uopklaret kærlighed.
Jeg arvede en mørk skov, men i dag går jeg i en anden skov, den lyse. Alt det levende, der synger, slynger, vifter og kryber!
Det er forår og luften er meget stærk. Jeg har eksamen fra glemslens universitet og er lige så tomhændet som skjorten på tøjsnoren. Og så er der også lidt Madrigal til og igennem øregangen :)) https://www.youtube.com/watch?v=GkFmA_2daCcAf de vinterhvide lysende hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20160 - 19/01/2016 09:30
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Jah, han er jo en fin poet, hvorfra vi så ka’ hente masser af herlige ”borumitter”, men det samme gælder Tranströmer, og hvor man dog genkender tøjsnorsskjorte-fornemmelsen, hvortil man dog må glæde sig over ”gitterværkets” velfungerende virksomhed, da glemslen jo godt nok sænker sig som en blyhat nedover det stakkels hoved, men man er dog fri for uvedkommende tanker og ka’ frit koncentrere sig om det egentlige. Det er nok muligt, at vi på et tidspunkt må ha’ fred og dø, at vi ikke tåler den store slidtage, som jo også helt udraderer vores tilgang til glæde i livet, men kors det er træls, at se den ene storartede kunstner efter den anden forsvinde fra oplevelsesrummet, og da hukommelsen tilsvarende truende indskrænkes, står man jo omsider med lidt af et problem. Nå, det løser naturen jo uanset.. ;)
’Madrigal’ er så fint et ord, for det der implicerer os i musikken..;)
Bedste hilsner Simon P.s.: danser du lidt på væggene sammen Grass? ;)
Redigeret af Simon (19/01/2016 09:31)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20163 - 19/01/2016 19:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her lidt fra en uvejrskrage, en mindelse om Skagen i august..
Den jyske Blæst og de jydske Sletter, Mil lagt til Mile af aaben Muld… Her aander Odin i uvejrsnætter, Kong Snjo med Kappen af Frostsne fuld.
*
Og her nogle svimlende smukke billeder fra Kai Hoffmanns…
Vinter
Buske og smaabitte Træer, der bøjer sig stumme, klædte i Hvidt, kridhvide Mure med tilføgne Døre og Ruder – o det er mit! Slottet, der slumrer i Skoven i Glemsel og endeløs Sne – ind til de svimlende Fester vinker den hvide Allé …
mvh Simon
P.s.:
Arh, lidt formfuldendt Kristensen’sk elegance må der til, så her ”På Tvangen”..
Ak, Sneens skønne Tid og Falkens røde Tid er svundet for en Måned med dens Slæb og med dens Slid: tht Politiet jog mig og plaged mig og tog mig og ind på Tvangen drog mig at lære mig lidt Flid en lille Måneds Tid; med hvide Snefnug flagre og blænde just, fordi de aldrig lærte Alvor og aldrig hængte i.
Mit Legems hvide Sne – mit djævelsk røde Hår! Hvor er de viltre Syner? Hvor er Festen fra i går?
- ham på Thurø…;)
Redigeret af Simon (19/01/2016 19:38)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20169 - 21/01/2016 11:43
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Sølvglimtende hvidt er det i dag, og det må nydes. Lyset som suges ind gennem øjets pupil og bli'r til liv og lyst og latter :))
Jo, jeg har kastet mig ud i dansen med Grass, men jeg får ikke gjort så meget ved læsningen for tiden. Du fik mig jo også til at kaste mig ud i filmens verden med "Turist ved et tilfælde", og så har den ene gode film efter den anden fænget mig. Gad vide om jeg ender ud med at få kantede pupiller?? :)))))
Vinterdigte om sne og frostklar luft og himmel, og her er det Herman Bang, som snedigter :))
De stod op og gik ud under Aastiens Træer, hvor fra Grenene Sneen faldt.
Hvor dog Dagen var stille, og Stien laa ene.
Mens de vandrede Arm i Arm, de undrende saa' hver rimdækket Busk, hver snetynget Grén, hver Sten, hver en Vej og selv Byportens gamle Taarn.
Mens stille de vandrede Arm i Arm paa den hvide Vej, blev det Skønhed alt: hver Vinterdagssky, hver snedækket Sten og selv Byportens gamle Taarn.
Lyslevende sneligste hilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (21/01/2016 11:45)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|