annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
0 registrerede 829 gæster og 247 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 132 af 603 < 1 2 ... 130 131 132 133 134 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#20091 - 31/12/2015 11:32 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Ohøjsa Mutter Courage..

Det var jo nærmest en rosenlund, du dér fik skabt, så smukt det…;)

Ja Wivel og den tids dygtige lyrikere, vender blikket jo tit tilbage til og næsten af sig selv, da så mange ypperlige digte jo rager op fra klangbunden i tidens billedkælder og i lyset af en særlig anledning der tilbyder en sammenhæng – og vupti, er yderligere tilknytning skabt…fantastisk!

Sådan har jeg det også lidt med Dylans album ”Desire” – det er sådan noget med vin og dans og glade ansigter, som på et tidspunkt er blevet sultne og sidder i køkkenet og kaster nostalgiske minder henover bordet med særlig glans i øjet, særlig når tonerne fra ”Sara” høres i baggrunden, ja så bliver man helt blød og overgir sig øjeblikkeligt. Det er nostalgi på 1. klasse med benene i skødet på hinanden…;)

Og nu forsvandt så også 2015 bag os; tænk … synes nu lige 2007 forsvandt bag os, men dér ka’ man jo bare se. jamen det ér helt u t r o l i g t som tiden farer afsted! Næste gang har jeg sikkert lige opdaget, at vi gennem flere år har siddet her og langet poesi over disken fra hvert sit Oldekolle, og at Arne for længst er blevet årets brumbasse for den helt ufattelige udførelse af samme salme i 25 år! Jeg synes nu godt at tiden ku’ skrue lidt ned for volumen, men dét nytårsforsæt er jeg vel næppe ene om…;)

Rigtig godt nytår og tak for den megen fine billedmusik i året der gik. Ha’ en hyggelig aften, hvadenten der ska’ slås til søren og bimles raketter op på månen, eller den skal nydes på anden måde.

Godt Nytår
Simon
Top Svar Citer
#20092 - 31/12/2015 23:57 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Godt Nytår også til dig, og også herfra tak for ord, musik og ordmusik, som har lydt i den mellemmenneskelige færden i Mellemrummet :))

Jeg har nydt årets sidste aften. Nydt at jeg kan nyde ord og poesi til berigelse i her i livet. Nydt at være et helt almindeligt menneske i en helt almindelig verden, som godt nok er (og altid har været) hård og barsk, men på samme tid også herlig og kærlig, sjov og overraskende :))

Dylan, et barn af blomstertidens Peace, Love and Understanding, lod du lyde som en Nytårshilsen ...

Min Nytårshilsen kommer her og er næsten også helt tilbage fra Blomstertiden og musikkens verden :))


Alle mine dage
jeg sidder her
en tilfældig bænk
jeg sidder her

hænderne presset
så årerne står frem
hænderne presset
ned i bænken

og at
lade strømme
fra kroppen ud i træet ned i jorden
fra jorden op i træet ud i kroppen
at lade strømme

end ikke i drømme
varer evigheden
længere end et sekund

men her
svarer solens cirkel
øjet
det ufravendte

jeg sidder her
længe
med kroppen ind til mig

jordens
godhed
op igennem mig
lyttende

alle mine dage
kommer forbi mig
som svimle skygger
levede
og endnu ikke levede
imellem hinanden

jeg presser træet
så hårdt
at årerne træder frem

goddag mine dage
kom og sæt jer
luften er kold og varm
solen cirkler
min hånd
lugter af træ

Poul Borum "Sang til dagens glæde" (1974)


Goddag 2016 og du skal være så velkommen i rækken af mine år D ... ja, hvis man sløjfer et enkelt r i årerne, så træder årene frem :))

Godt Nytår og boblevand i glasset ler
RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (31/12/2015 23:59)
Top Svar Citer
#20093 - 01/01/2016 19:47 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

Allerførst tak for skål, og dernæst skål men i kaffe – mit hoved tåler pt. ikke så meget som lyden af champagneglas’ klirren, så vi tar den sgu’ i ler! ;)
Der er nu noget særligt over sådan en nytårsmorgen; at stå der i døren med kaffen på hæld og suge den friske luft ned med en dejlig osepind fra det forgangne år, velvidende at resten af landet nu er indhyllet champagnebobler – ja man føler sig sgu’ nærmest som en gråspurv på narrestreger – og så nyde synet af mosekonens enorme anstrengelser derude. Selv fuglene sover længe på dette tidspunkt, eller holder de vejret i forskrækkelse over nys erfarede konkurrenter i luften?

Ja, Dylan er stadig aktiv her i huset, det sker ikke sjældent at han snurrer rundt på drejeskiven, ka’ jeg godt love dig, men han er jo også en væsentlig del af blomsterfamilien, du lille rosenknop. Selv var jeg jo et stort barn i 60’erne, søster er syv år ældre og var en del af ”hulkort-familien”, som du sikkert selv husker, næh, det var skam lillebror der voksede op og blev et værre ”fliphoved”, altså indtil håret sku’ klippes og ”she who must be obeyd” tog lidt ansvar for udviklingen – men den sang kender du sikkert også en del til..;)
Jeg er stadig vild med Dylan, Doors og hele resten af molevitten fra den tid, og ku’ for den sags skyld stadig finde på at ta til fest i Den Grå Hal på Christiania en juleaften og høre Jomfru Ane Band, hvis det altså ikke lige havde været fordi, at også mø’erne blev klippet og i øvrigt stadig går rundt og bobler af champagne, velsagtens…og det er jo dét, tiderne…

Så her får du ham, med text og hele moletjausen, god fornøjelse og…godt nytår RM…

https://www.youtube.com/watch?v=e7qQ6_RV4VQ&list=RDe7qQ6_RV4VQ


The Times they are a-chaging’..

Come gather around people, wherever you roam
And admit that the waters around you have grown
And accept it that soon you'll be drenched to the bone
If your time to you is worth savin'
Then you better start swimmin' or you'll sink like a stone
For the times they are a-changin'

Come writers and critics who prophesize with your pen
And keep your eyes wide, the chance won't come again
And don't speak too soon, for the wheel's still in spin
And there's no tellin' who that it's namin'
For the loser now will be later to win
For the times they are a-changin'

Come senators, congressmen, please heed the call
Don't stand in the doorway, don't block up the hall
For he that gets hurt will be he who has stalled
The battle outside ragin'
Will soon shake your windows and rattle your walls
For the times they are a-changin'

Come mothers and fathers throughout the land
And don't criticize what you can't understand
Your sons and your daughters are beyond your command
Your old road is rapidly aging
Please get out of the new one if you can't lend your hand
For the times they are a-changin'

The line it is drawn, the curse it is cast
The slow one now will later be fast
As the present now will later be past
The order is rapidly fadin'
And the first one now will later be last
For the times they are a-changin'

Nytårshilsner – fra det stadigt boblende hoved..
Simon


Redigeret af Simon (01/01/2016 19:49)
Top Svar Citer
#20094 - 02/01/2016 00:09 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej igen Simon

Jamen, en skål i krus og kaffe er da også at skåle boblende. Kaffe kan også være boblende, og især da tilbage fra blomstertiden, hvor man ofte hørte de kaffebryggende bobler fra kolben på komfuret til den færdige kaffe på bordet og i kruset. Denne lyd af bobler og duften af nybrygget kaffe har jeg meget levende med mig fra min barndom :))

Og lidt længere tilbage i tiden i 30'erne ku' man høre P.H.'s vise ord

»Ord skal være redskab først, og så musik!«
Og det har han jo nok ret i ...


Endnu nogle af de gode ønsker for nytåret og tiden, som nu påny fortsættes og hedder 2016 ... til lyden af boblende kolbekaffe :))

Alt det bedste
RoseMarie
Top Svar Citer
#20096 - 05/01/2016 20:16 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

”Tidens våde drømme” ku’ titlen ha’ heddet, og på den fineste lille fortælling om stor musikalitet hos de af os, der for tiden vågner hvert andet øjeblik til basunen der blæser livet en lang march, eller bare ret op i loftet og uden de store klapsalver fra nattens øvrige men tavse blæsere – sagt som exemplet på, hvordan musik som det første ka få store ord med på vejen, blandt andet…;)

Nå, idet mindste er det da ikke en sækkepibe man render rundt med – exemplet på hvordan ordene ka’ skabe forestillingen om et musikalsk mareridt med uoverstigelige konsekvenser! Og hvordan lukker man så af for den slags ”musik”, må man rask væk spørge? Svaret er ordene, eller rettere Storm P’s og exempelvis disse:

Sangeren Freddy Albeck var engang som lille dreng stukket af fra skolen i et frikvarter, og fuld af fortvivlelse havde han søgt tilflugt i Frederiksberg Have, hvor han mødte Storm.
Storm standsede o spurgte deltagende drengen, hvad det var, der var gået ham imod. Da denne havde svaret, og de yderligere havde samtalet i nogen tid, tog Storm afsked med nogle opmuntrende ord og sluttede: »Op med hovedet, min ven, du har jo både overblik og underbid, så du skal nok klare dig.«

Det er svært at le og samtidig skabe stor musik med udvæksten - prøv selv!

Det fik mig sådan til at tænke på en af de herligste forfattere jeg kender, nemlig Günter Grass, som jeg derfor i stedet kastede mig over – ”Når løget skrælles”…;)

mvh & trut fra basunen..
Simon


Redigeret af Simon (05/01/2016 20:21)
Top Svar Citer
annonce
Side 132 af 603 < 1 2 ... 130 131 132 133 134 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Slovakiets premierminister talte om udl..
22/12/2024 23:06
Donald Trump vil omdøbe USA's højeste ..
22/12/2024 21:40
Herningmotorvejen er igen farbar i begge..
22/12/2024 21:11
Brasiliansk stjernefrø vinder Next Gene..
22/12/2024 21:11
Politiet har oplevet stor stigning i sag..
22/12/2024 20:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Lastbil lækker svovlsyre i brasiliansk ..
22/12/2024 23:19
Kommende præsident Trump lufter idé om..
22/12/2024 23:04
Starbucks-ansatte i New York tilslutter ..
22/12/2024 22:47
Panamas præsident afviser Trump i strid..
22/12/2024 20:40
Regeringen vil igen have mere tid til at..
22/12/2024 20:33