Hej Arne
Myter, dogmer, ritualer, musik og billedkunst er jo dér, hvor man kan "gribes", synes jeg, men det er jo samtidig også hér, det bliver usikkert, hvad man kan "tage til sig" i sit sind, og hvad ikke.
Ja, jeg har tænkt meget over det med myter for tiden. Først generede det mig, da jeg opdagede, at meget fra Det Gamle Testamente muligvis var mytisk. Men da det gik op for mig, at mange af de historikere, der beskæftiger sig med dette - og bekræfter den mytiske dimension af biblen - alligevel var troende, tænkte jeg, at jeg så måtte undersøge det nærmere.
Her er noget, der har givet mening for mig:
Biblen afspejler Guds vilje, og hvordan Han kalder mennesket til lydighed.
Gud vil, at mennesket er hans repræsentanter på Jorden. Han har brug for et lydigt, kongeligt præsteskab. Gennem mennesket handler han - bruger os som aktører i Sin skabelse.
Vi har en fri vilje. Og meget af Det Gamle Testamente handler netop op, hvordan mennesket vælger Gud fra. Men vi ser også Guds vilje; at han vil, at vi er Ham lydige. I Jesus ser vi Det Lydige Menneske. Og skriften, hele biblen, er en inspiration for mennesker til at følge Jesus og selv blive lydige.
Da jeg derfor spurgte mig selv i forhold til Det Gamle Testamente (i de tilfælde der måske er tale om mytisk stof): Hvordan kalder Gud mennesket til lydighed via denne myte? Hvilken vilje af Gud afspejler denne myte? - Ja, så blev det interessant.
I dette perspektiv er biblen derfor heller ikke en "båndoptagelse" af Guds ord. At skriften er inspireret, betyder i denne sammenhæng at Gud og mennesket sammen skaber skrifterne. Guds vilje - eller bevidstheden om den - kommer ligesom igennem det menneskelige filter ... og udtrykker sig således nogle gange som mytisk stof.
Hvad siger du til sådan en smøre?
I beretningen om den barmhjertige samaritaner "hører" jeg noget helt ægte
Det er også en smuk fortælling - i al sin enkelthed. En myte er der vel ikke tale om, blot en historie som Jesus giver. Og det har været interessant at følge din fortolkning af den. Tak for det :-)
Kærlig hilsen
Thomas