Hej Arne

Jeg må rette mig selv fra i går, hvor jeg skrev, at Jesus kom på himlens skyer ned på jorden. Der skulle have stået, at han IKKE kom ned på jorden, men på himlens skyer. Som sagt er det at komme på himlens skyer gammeltestamentlig billedtale for Guds dom.

(Dette ændrer dog ikke på, at han vil komme igen - kropsligt ... hvilket ikke er modsætningen til "spirituelt").



Jamen, selvfølgelig tror biblens forfattere da på, hvad de skriver. Men det er da ikke ensbetydende med, at det ikke forholder sig, som de tror.



Så du filmen?
Der er tale om to unge mænd og et helt hold bag dem.



Det ved jeg nu ikke, om man kan udtrykke sådan. Jeg ser da meget imødekommende på etikken i buddhismen f.eks.

Men jeg tror på Gud, og jeg tror på, at Jesus Kristus er Guds Søn, den Opstandne Herre og Frelser.

Dog er mit syn inklusivt.
En mand, der påstår at tro på Jesus, men handler ondt og ikke vil forbedre sig, er mindre kristen (hvis jeg må blive i terminologien) end en buddhist, som aldrig har hørt om Jesus, men som handler kærligt og søger at forbedre sig som menneske til andres gavn og glæde.

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!



Behøver der være en forskel?

Ja, jeg mener, at jeg bør missionere, fordi jeg tror på, at Jesus Kristus er Frelseren, og at evangeliet - hvis mennesker blot ville holde sig til teksterne - forvandler menneskehjertet.

Men det står da folk frit for, om de vil modtage evangeliet. Jeg kan ikke presse nogen. Jesus sagde til sine disciple, at hvis nogen ikke ville tage imod dem i en by, så skulle de børste støvet af fødderne. Så skulle den by da nok have lov at "leve i fred" med, hvad de end måtte tro på.

Jeg behøver vel ikke "missionere" mere voldsomt for kristendommen, end du "missionerer" for agnosticismen og synet på, at alle religioner kan inspirere. Du har også dine overbevisninger om livet, ligesom jeg har mine ... agnosticismen er vel ikke fri for overbevisninger. Du tror på, at vi ikke kan vide noget om Gud, og du tror på, at religioner kan være inspirerende, og at vi bør være imødekommende over for disse ideer. Og du gentager det meget ofte.

Er jeg ikke fri til at gøre det samme, uden at det skal sidestilles med ufred?

Kærlig hilsen
Thomas

Jeg mener som sagt ikke, uselvisk kærlighed findes, da mennesket er egoistiske væsner, og det mener jeg er nødvendigt for at kunne overleve - men jeg mener man kan og bør reducere sin egoisme.

Hvis man helt opgiver denne egoisme i forsøget på et uselvisk liv, mener jeg man er selvudslettende.

Jeg har kigget i min bibel og en omfattende bibelordbog samt på nettet, og ordet uselvisk kærlighed er ikke at finde i min bibel.

Når jeg søger på nettet forbindes ordet uselvisk kærlighed verdsligt med næstekærlighed, men næstekærlighed mener jeg ikke er uselvisk i kristen forståelse, når jeg eksempelvis kigger på beretningen om den barmhjertige samaritaner fordi, selv om det er ham, der yder den nødlidende hjælp, så er det ham selv der er næsten, så der er vel her tale om en form for pligt, når vi skal elske næsten som os selv. Ikke en tvunget pligt, men en naturlig medfølende handling, som vi selv kunne få brug for, og det kan vel ikke betegnes som uselvisk?

Nu hedder tråden jo Guds Ord … og når mennesket ifølge skrifterne er skabt i Guds billede, og Gud ikke selv er uselvisk, hvorfor skulle mennesket så være det?

¨¨¨¨