1
registreret
(1 usynlig),
12
gæster og
958
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24368 - 31/12/2017 05:58
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.: Lidt Halfdansk lune, har man tit brug for, bl.a. for at udholde lunefulde politikere og andre skærmplanter, men grundlæggende til bevarelse af sit gode humør – apropos nytåret i Thors festsal:
Noget om elektricitet
Jeg sidder i stuen og hører de vældige brag, når Thor med sin bukkespand kører på udhusets tag, og ser, hvordan uvejret trækker elektriske runer i rummet om ensomme flækker og sognekommuner.
Først klipper et lyn silhuetter i himlens kardus. Så kommer en torden og sætter sig tungt på vort hus. Den slipper en lyd, så det knager i murværk og planker og kalkpudset hænger i flager på vildvinens ranker.
Så lyder der dråbemusik fra den ormædte kål, og lynild går ind i mit blik som en glødende nål. Min søn, som kan li at forfærde familjen, betror den med skingrende stemme: Nu er det faen lyneme torden!
Så buldrer og brager det atter, som foer der en jet herned, hvor min sælsomme datter går rundt med kasket og hvisker forvirret og hektisk i døren til haven, at hun vist er blevet elektrisk på bunden af maven.
Fjernt brummer en bjørn, og en drage spyr ild i nordvest. Men dagen er kommet tilbage med solskin og blæst. Og ungerne traver ad stier, hvor pytterne blinker og leger, at naboens kvier er røgede skinker.
*
Samme har man for Hr. Andersen, der med sol i øjet jo hævder, at nogen altså griner af hans sorte humør:
Bordbøn
Giv mig i dag mit brød at smøre. Blødt og strengt skal mødes i mine hænder og smørets solskin overvælde brødets mørke. Lad mig røre ved det vi lever af, brunt brød, gul smør, kærlighed.
*
MEN
Men her er også det må vi ikke glemme kun vi der har set det kan give det viddere de lyse nætter de mørke nætter og alle dagene gratis fuglesang en bunke småfrøer der går i land og flere blomster end der er knaphuller til en ung pige der har en sort plet på kinden sikkert uden at vide det og man ved ikke hvordan man skal sige det til hende og så snakker hun uden videre udenlandsk man får lyst til at tage hende med på en færge men gør det ikke fordi man som regel skal noget andet først så man nøjes med at omtale pletten som hun fjerner med lidt spyt på en snip man synker sit eget mundvand og går langt ind i reservatet med flere fløjt på læben i minuttet.
- Benny Andersen.
mvh Nissen.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24369 - 31/12/2017 10:04
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
En nytårshilsen med skælmske glimt og skud i øjet ;))
Så gik året
Et glæd'ligt nyt år til hele landet! Det gamle, slidte var tit forbandet, men vi kan gøre det nye bedre for mødre, afkom og deres fædre! Lad glæden vokse og hadet svinde. Lad regnen falde og solen skinne! Lad blomster blomstre og piger yndes - og julemaver en del fortyndes!! Lad men'sker mødes og tindre glade lig sød musik af Jens August Schade! Gi' pokker i om din middag branker, blot livet leves og hjertet banker! Gid små og store lidt mindre strides! Gid Jordens skatte lidt mindre slides! Lad frihed råde i Thy som Thule, lad grønne jakker bli'e blå og gule! Glem alt om skatten men husk dén ene, der er din balsam og din sirene! La' vær' at ligne et drops, der sluges, for livet er her, og det skal bruges! Kom nu med smilet, skru op for charmen, Læg dig i selen med hele barmen! Kom glæd'ligt nyt år med håb og honning - og go' formaning af daners dronning!
Jørgen Worsøe
Nytårlige hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24376 - 01/01/2018 17:17
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Schades smilende poesi må være vores nytårsdrys og den rette åbning til det nye års mellemrum :))
Her som en vind løb du over himlen, synlig i skyer, i roser og træer - er vinden.
Hen som en måge fra havets salt og susende bølger - lagde du dig blidt på vinden.
Sommer og sol, søde forundrede stemmer fra luften hørte du tale i prosa og vers.
Lyttede blidt til din slumrende jord i efterårsdisen - og så den løftes og træerne stige
som åbenbaringer, friske og tonende, fugtige, milde, ud af en tåge - dem var det, der sang!
Du åndede, altid på det, du så - så isen smeltede, tingene sprang som flammer af luften,
som blomster af jorden - som fugle af eden, skønt skjult i busken - og badede dig i sandhedens kilde.
Det var det lyseste liv, du så! Du pjankede lidt med Vorherres børn og løsnede lidt
af det sødere vid på onkel og tante - uartige børn kommer ikke i himlen. De bliver på jorden.
Jens August Schade
Nytårsvankende tanker RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24381 - 02/01/2018 04:40
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Ja Schade gjorde godt i Mellemrummet, han er bestemt også fin og har leveret megen fin tankemusik, næsten Mozartsk på en Kierkegaardsk facon..;)
Jeg tænkte lidt på, om du så kom i vej med de 16 måneder, ja måske ovenikøbet har lagt dem bag dig, samt hvad de evt. ku’ bidrage til rent atmosfærisk, eller bare af for- ell. beundring? Også han er jo en herlig og tilmed nulevende tænker, med fint konstruerede tankebilleders ofte smertelige virkelighedsforankring i som bag sig. I og med de 16 måneders mange bagtanker, udfyldes der jo parenteser, altså udbytterig læsning der gør godt ovenpå sådan et juleflow – nåja, nisses gør det vel endnu, har tilmed hørt sige, at nogle nisser til påskeharen hopper på bordet, selv om det vist kun er himmelnissefolket.
Nå, ik’ mer pjank, selv om det er alvorligt svært at nisse sig alvorligt op, i januar måned uden sne – men:
FORESTIL DIG NU
Forestil dig nu at der ikke er andet i verden end dig og sne. Jeg har forestillet mig det og forestiller mig det lige nu. Lige nu fyger sneen rundt om huset og bortset fra huset er der kun sneen og mig i mørket. Uden mørket ville jeg muligvis være ét med sneen og derfor hverken have set mig selv eller sneen. Så takket være sneen ved jeg nu, hvad det er i dette hus døden savner.
Henrik Nordbrandt, Besøgstid, 2007.
Pyha, en smule for dramatisk for morgennisser, og selvom jeg ikke just savner bjældeklang ovenpå nytårsfesten, gofestligmorgen til dig.
mvh Morgennissen
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|