P.s.:
Anbefaling: Fem falske spor af Dorothy L. Sayers.

En herlig roman af en vidunderlig forfatterinde - hendes virkelige livs problemer lar vi ligge. Derimod er hendes romaner med Wimsey ved rattet noget af det behageligste krimisengelæsning jeg kender, og man fri for at irriteres over aldrig at kunne finde den ideele læsestilling - bøgerne er ikke tunge og læses i ét svup. De må forøvrigt lige være noget for den kristne sjæl, der savner det pæne sprog og den gode moral praktiseret i det mindre og mere overskuelige bysamfund. Nåja, de findes vel stadig i vor tid, suk, ja dvs. hvis man drager ud i et af de ørkenlandskaber vor tids kloge politikere skabte med afvikling af et utal af landets kommuner? Nejvel, måske alligevel man skal en tur til Christiansø eller Fanø, et af levestederne hvor hav- og sladretaske lever side om side og man ved af naboens vabler før de opstår, stedet hvor den lokale betjent stadig patruljerer på sin sorte Raleigh? - nej måske man simpelthen bare bruge sin fantasi og hoppe i kassen med en Dorothy L. Sayers-krimi. Lord Peter Wimsey er med på lidt af hvert og udforsker det helt utrolige med succes - man hører nærmest tv-seriens velkendte musik når første kapitel åbnes, og ved, at man de næste par timer er lykkelig fri for nutidens bloddryppende plagiater af virkelighed. Rettere er man lukket ind i et ældre og mere behageligt eventyrligt miljø, fritaget for irritation over selvsamme fordrukne kriminalbetjent i ligegyldig hvilken krimi der nu om dage åbnes
Måske man endda smilende lægger sig til at sove med forholdet mellem samvittighed og opførsel i erindring, som den muligvis huskes fra nogens barndom, og sir godnat til snorketræet, man lover sig selv at servere en morgenbakke med et utal af krummer - der er langt mere krudt i ældre krimis...;)

mvh
Simon

Go'morgen Simon

Og tak for tips til natbordet med både Klein&Lykke og Lord Peter Wimsey ved rattet. Begge dele fremkaldte mange dejlige minder fra dengang et fjernsyn var et fjernsyn med både prøvebillede og hyletone ... :))

https://www.dr.dk/bonanza/serie/475/jesper-klein/67240/ungdomsredaktionen-19781030


ROBOT i NATUREN, FORÅR

Græsset er grønt
solen skinner
himlen er blå

Det er en dag i maj måned
og ordenes almindelighed føles
uudsigeligt.

Det er en dag i maj måned
og græsset er grønt
og solen skinner
og himlen er blå

De ord
er de ord jeg har.
Jeg lægger dem på et stykke papir.
Det forår.

Knud Sørensen


Ja, det er så sandelig blevet forår nu ... og tid til at nyde en guidet rundvisning på Frederiksberg? :))


Herlige hilsner
RoseMarie

Flere forårsfornemmelser ...

FORÅRET

Jeg forestiller mig angribeligheden som eneste forudsætning.

Mælkebøtterne med det sidste af solen. De fligede blade strakt frem over græsset. Og over åen pilegrenenes spinkle og aflange, hvidgrønne løv. Stammens furer gentaget, uden tyngde, i vandfladens krusninger. Bregnerne brudt frem af græsset, endnu sammenfoldede.

I frugttræerne blomsterne som taber de rødkransede blade enkeltvis. Næsten vandrette flokke i vinden i skyggen. I dynger i kanten af græsset de nedfaldne blomsters adskilte blade. I foråret med den tid i sig som gør det går i stykker.

De sidste, store og hældende, næsten ødelagte påskeliljers løse kronblade. Over apriljorden under pæretræet. Inden natten, og inden det blå i de snart blå nætter.

Aftenregnen i de afblomstrede hyacinters sammenfaldne blade. Som korte, mørke strøg i pæretræets lysebrune bark. Og ad de lukkede, tæt sluttede, høje tulipaners stilke.

Vårfladbælg og vild kørvel. Døvnælder blomstrer. Bregnerne står halvvejs foldet ud.

Hele vejen langs vandet den syrligt duftende hæg. Hægens klaser som falder frem over brombærkrattet under regnen. Og ligeså pludselig og let afviselig som hægens blomster gråden. Det tætstillede gule som de hvide kurvblade omgiver. I de nye tusindfryd inden hylden. Hylden med de dybe kamme og furer i den ældede bark.

Mange mælkebøtter i det majhøje græs. Enkelte afblomstrede allerede, kuglerunde, værgeløse. Løgkarse i klynger på skrænten ved banen, alle vegne. Under ellens i støvregnen, disen, glinsende sorte kogler. Æbleblomsten foldet fra sit røde allerede.

I bedene, før det sorte træværk, forglemmigejerne. Kodriver, kærmindesøster og svovlgul anemone. Syrenerne snart. Og under dem i hårde, matte flokke den fligede tvetand. Svaleurtens ranglede stængler nede ved bækken. I aftenen solsorten igen.

Måske i foråret, i forårets forsvinden og udfoldelse, tilnærmelsesvist et vi af en slags.

Morten Chemnitz

Fundet her, hvor der er meget mere at komme efter :
http://www.ettlysandenamn.se/

Hej RM..

"Og tak for tips til natbordet med både Klein&Lykke og Lord Peter Wimsey ved rattet. Begge dele fremkaldte mange dejlige minder fra dengang et fjernsyn var et fjernsyn med både prøvebillede og hyletone ... :))"

- Hva' er nu det; gør fruen på Hamre nar ad de dejlige minder, og mindes nu kun vækkelser fra hyle-prøvebilledet efter en tur i Wimsey's bil og detektivunivers? Nej, hvor dejligt frækt! ;)

Stadig er jeg vild i huen med de gamle krimis, atmosfæren i disse små universer, der i mangt og meget afspejler universelle tanker andetsteds, romantikken - ja det ér næsten som at kigge på fresker m.m. Nåja, lad os så sige enkelte af dem, for indrømmet, der var vitterlig også en masse bras imellem; hvem husker ikke ham med slikkepinden, eller ham på krikken med den sure chef, osv. Braset må til, for omsider at skabe det sublime, nøjagtig som med digte. Man må ind imellem vågne ved hyletonen og det dejlige prøvebillede - tænk, jeg savner ligefrem onsdagens kl. 12-toner, og får pludselig denne trang til at hive den kære Jeppe Aakjær ind i manegen, han, der midt i computerlandet helt er glemt, som Ewald, Blicher, Ingemann og alle de andre - ikke mindst hans frimands kår!

Man sku' jo mene at en computer og en telefon blot er et redskab på linje med vaske- og kaffemaskiner, men nu fungerer end ikke skoleundervisning uden - og vis os lige den yngling der bare trækker på skulderen ved at opdage lommeguden er glemt derhjemme. Snart finder man vel heller ikke sommersolen uden mobiltelefonen. Som Jesper Klein i lign. situationer sagde: unge mand, er de lige venlig at tage fingeren ud af anus! - der sikkert også først lige ska' googles:

- Ingen er idel ånd,
vi ikke idel hånd;
vi har længsler, som i sjælen skælver;
længsler mod frimands kår,
længsler, som næring får,
når sig himlen - blå om jorden hvælver.

Slupne fra vinterens tørn,
står vi da vårens børn
her med sommerblæsten i vor fane;
hvor vi end lejren slår,
når vi end sejren får -
under lyse himle går vor bane!

- Jeppe Aakjær.

Billedbøgenes blade
blev så forunderligt hvide -
søvnens gode vorherre
smilte på sidste side.

- Ole Wivel.

mvh & go' sol og tra-la-la…;)
Simon
P.s.: Jesper Kleins Liv og Lykke ér virkelig et herligt gensyn, min tids Svend Gønge, humoresken, nålen i Erhardts rumpetunge Danmarksbillede, som jeg for mit vedk. netop så som prøvebilledet...;)

P.s.:

Morten Chemnitz forårsfornemmelser er go'e, som at ligge i grøftekanten og se himlen danse; rigtig godt! ;)

mvh
Simon

P.s.: Får du lyst på lidt russisk salat (af den rigtige slags), ka' verden helt glemmes i Ivan Turgenevs Forårsbølger, en af de helt store fortællere!