1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
"Og tak for tips til natbordet med både Klein&Lykke og Lord Peter Wimsey ved rattet. Begge dele fremkaldte mange dejlige minder fra dengang et fjernsyn var et fjernsyn med både prøvebillede og hyletone ... :))"
- Hva' er nu det; gør fruen på Hamre nar ad de dejlige minder, og mindes nu kun vækkelser fra hyle-prøvebilledet efter en tur i Wimsey's bil og detektivunivers? Nej, hvor dejligt frækt! ;)
Stadig er jeg vild i huen med de gamle krimis, atmosfæren i disse små universer, der i mangt og meget afspejler universelle tanker andetsteds, romantikken - ja det ér næsten som at kigge på fresker m.m. Nåja, lad os så sige enkelte af dem, for indrømmet, der var vitterlig også en masse bras imellem; hvem husker ikke ham med slikkepinden, eller ham på krikken med den sure chef, osv. Braset må til, for omsider at skabe det sublime, nøjagtig som med digte. Man må ind imellem vågne ved hyletonen og det dejlige prøvebillede - tænk, jeg savner ligefrem onsdagens kl. 12-toner, og får pludselig denne trang til at hive den kære Jeppe Aakjær ind i manegen, han, der midt i computerlandet helt er glemt, som Ewald, Blicher, Ingemann og alle de andre - ikke mindst hans frimands kår!
Man sku' jo mene at en computer og en telefon blot er et redskab på linje med vaske- og kaffemaskiner, men nu fungerer end ikke skoleundervisning uden - og vis os lige den yngling der bare trækker på skulderen ved at opdage lommeguden er glemt derhjemme. Snart finder man vel heller ikke sommersolen uden mobiltelefonen. Som Jesper Klein i lign. situationer sagde: unge mand, er de lige venlig at tage fingeren ud af anus! - der sikkert også først lige ska' googles:
- Ingen er idel ånd, vi ikke idel hånd; vi har længsler, som i sjælen skælver; længsler mod frimands kår, længsler, som næring får, når sig himlen - blå om jorden hvælver.
Slupne fra vinterens tørn, står vi da vårens børn her med sommerblæsten i vor fane; hvor vi end lejren slår, når vi end sejren får - under lyse himle går vor bane!
- Jeppe Aakjær.
Billedbøgenes blade blev så forunderligt hvide - søvnens gode vorherre smilte på sidste side.
- Ole Wivel.
mvh & go' sol og tra-la-la…;) Simon P.s.: Jesper Kleins Liv og Lykke ér virkelig et herligt gensyn, min tids Svend Gønge, humoresken, nålen i Erhardts rumpetunge Danmarksbillede, som jeg for mit vedk. netop så som prøvebilledet...;)
|
|
|
|