Hej Tikka og Arne
Tikka:
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt. 28:18-20
Nemlig. Og her har jeg ofte fremhævet: "...og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer."
Og dét har ofte vakt forargelse fra en del debattører, som ikke kan forlige sig med, at det at være kristen stiller krav.
Tikka:
Så jeg forstår du tror på kødets opstandelse og den åndelige verden som fakta. (?)
Jeg tror ikke umiddelbart på kødets opstandelse, selv om jeg ikke er sikker på særlig meget. Jeg tror dog på, at bevidstheden er evig. I den henseende er jeg nok meget mere i retning af buddhismen.
Mit udgangspunkt i kristendommen er Jesu ord. Eller de ord som i Det Nye Testamente tilskrives Jesus. Især hans ord og bud om den uselviske kærlighed.
Derfor stiller jeg også spørgsmålstegn ved, om biblen i sin helhed skal tros. Mit udgangspunkt er Jesu ord, og de andre ord fra biblen kan jeg acceptere i den udstrækning, de harmonerer med Jesu ord. Hvorfor er dette mit udgangspunkt? Jeg har det nok ligesom skarerne, der hørte hans Bjergprædiken:
Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.... Jeg bliver ikke påvirket på samme måde af meget af det andet i Det Nye Testamente. Mon ikke at det er mennesker, der har samlet biblen - og altså hverken Gud eller Jesus - og mon ikke det betyder, at det ikke er alt, hvad der står i den, der er "af Gud"?
------------
Arne:
Sådan har jeg det ikke længere. I dag er min konklusion snarere den, at kristendommens folk ikke ved, hvad kristendom er.
Jeg har læst din spændende dialog fra dit link! Jeg synes, at hun har fat i noget rigtigt i begyndelsen, ift. forståelsen af den første saligprisning. Omvendt er jeg enig med dig i din senere kritik af, hvordan man kan eller ikke kan komme til tro.
Med hensyn til saligprisningen:
Salige er de fattige i ånden, hælder jeg meget til, at det betyder at være uden lyst til verdslig rigdom - og i stedet for hungre efter Guds Rigdom.
Jeg tænker på Astrid Lindgren. Hun må have haft penge nok, tænker jeg, med salget af bøger verden over. Men mig bekendt boede hun i en lille lejlighed og skrev til børn om de menneskelige værdier. Er dette ikke at være "fattig i ånden"? Hun havde penge (gætter jeg på), men havde ingen interesse i dem. Hun interesserede sig kun for de virkelige værdier i mennesket.
I den forstand er fattig i ånden at have "viljen/villigheden til at være fattig i verdslig forstand". Så kunne man have nok så mange penge - og stadig være fattig, i ånden. På den måde er det altså ikke selve ånden, der er fattig eller indskrumpet, men derimod har man et udsyn på livet (accepterer i ånden/i det indre) at være uden materiel rigdom. Giver det mening?
Ydmyghed, javist. Jeg er enig med dig. Men mange af Jesu ord handler om ydmyghed - og kærlighed - ja, måske dem allesammen. Så
hvordan ydmyg kan man måske spørge for at finde nuancerne i de forskellige ord - og i de forskellige saligprisninger. Og i den første saligprisning, tænker jeg, at det måske er ydmygheden over for de Guddommelige værdier ... at de gennemtrænger ens hunger så meget, at man er villig til at kaste al verdslig rigdom overbords.
------------
Kærlig hilsen
Thomas
Svar
Citer
