annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20311807
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2630091
Åndelig Føde 2625132
Et andet syn 2170205
Så er der linet op... 1898672
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 127 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 58 af 603 < 1 2 ... 56 57 58 59 60 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18415 - 04/09/2014 08:29 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Anonym
Uregistreret

Go'morgen, du gartner i Mellemrummet ;))

Ja, så fik du alligevel vækket musikken og tonerne i mig med dit skriv og et dejligt digt af Per Lange smiler

... og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne og musikken igen ... her med en anden og ligeså velkendt herre :

Den usikre sommerfugl

Grøftevandet går næsten i stå.
tykt af indviklede spejlinger;
der sidder sommerfuglen så trygt
bag skarntydens brændte stilladser,
her beder døvnælden for fire brombær
der bryder gennem stakittet.

Pludselig går det lettere;
tre violette stikflammer slår op fra tidslen.
I flugten genvinder sommerfuglen
sin gamle usikkerhed.

Benny Andersen (fra "Den musikalske ål" 1960)



Morgenhilsner fra RoseMarie
Top Svar Citer
#18419 - 04/09/2014 23:08 Re: Mellemrummet [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Jah, der ka’ stadig nå at blie en køn plante ud af mig, måske ligefrem en sjælden naturromantiker, alene tanken om at sidde dér foran vindueskarmen og med sløret blik fæstne ord som disse på papiret:

Af Fløjl som blaa Violer,
Som Havets stærke Flod.
Midt i, med syvfold Straaler,
En hvidlig Stjerne stod.

…ku’ sikkert godt få mig til at sende Hr. Winther en særlig tanke – men er du vimmer, der sku’ hentes tilskud og smørmærker hist og her ;)

”og nu hvor Søren Ryge i øjeblikket ikke kigger ud til os gennem skærmen, så må vi selv baske lidt med vingerne og finde tonerne.”

- Ja, nød lærer brødflov mand at synge, eller hva’ det nu hedder ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18437 - 08/09/2014 22:09 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157

Halløjsa i lyset af aftenens fuldmåneskær ...

Det må udløse den poetiske åre (måske i brødflovhed) ;))


Når høstmånen beskriver
sin lave bue i himlen
og seglen spiller med iver
sin summende natsang i byen,
på urteseng med krydskommen og kummer
jeg søger mit sovekvarter.

- ud af Digteren til sangmøen i Flora och Bellona af Erik Axel Karlfeldt (1918)


... og musikken kan kun være denne her

Lyriske aftenhilsner fra RM
Top Svar Citer
#18455 - 12/09/2014 10:02 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Mojn, her i ordsystuen hvor der sys med rød tråd, RM..;)

Der er i Peter Poulsens udvalg og oversættelse af verdensborgeren Jorge Luis Borges digte, rigtig mange fine refleksioner at finde, ideen var angiveligt at præsentere de digte, fra denne mangesidige lyriker, der gjorde størst indtryk; men mon ikke både Peter Poulsen og Morten Søndergaard (der lærte Peter at læse Borges) har mærket træbenene efter mangt en Asado før og siden, det vil jeg tro, da jeg kun har set argentineren svæve som en sommerfugl henover gulvet. Men altså, her et par af de oversatte digte fra samlingen, der jo kan genlæses med stigende fryd når ens vej falder forbi hans bopæl i tankerne, og mon ikke også at særlig dem med ”højt til loftet” ka’ fryde sig over genklagen i Borges livssyn, det formoder jeg ;)

Gaderne

Gaderne i Buenos Aires
er mit kød og blod.
Ikke de grådige gader
med mængdernes masen og skubben,
men de forsagte forstadsgader
så almindelige at man dårligt ser dem
i evindelig skumringsbelysning,
og dem længere ude
blottet for barmhjertige træer
hvor kun de karske småhuse vover at stå
trykket af det grænseløse rum
fortabt i slette og himmel
så langt øjet rækker.
For den ensomme er de et løfte
beboet som de er af tusind enkelte sjæle,
enestående overfor Gud og i tiden
og dyrebare uden tvivl.
Mod vest, mod nord og mod syd har disse gader
- som også er mit hjemland – bredt sig ud;
gid de i mine forsøg på at skrive vers
må vaje som faner.


La Recoleta

Overbevist om forfængeligheden
og støvets mange ædle vidnesbyrd
tøver vi og sænker stemmen
mellem mausoleernes lange rækker,
hvis retorik af skygge og marmor
lover eller forudskikker
dødens med længsel ventede værdighed.
Skønne er gravmonumenterne,
den ubesmykkede latin som forbinder fatale
datoer,
kombinationen marmor og blomst
og de liflige, patioagtige pladser
og de mange gårsdage i historien
som i dag er tavs og unik.
Vi forveksler denne fred med døden
og tror vi længes efter vort endeligt
og længes efter søvn og indifferens.
Skælvende i sværd og lidenskaber
og sovende i vedbendblade
eksisterer bare livet.
Rummet og tiden er dets former,
de er sjælens magiske instrumenter,
og når sjælen brænder ud,
brænder rummet, tiden og døden ud med den
som når lyset holder op
og udraderer billedet i spejlet
som allerede skumringen var ved at slette.
Træernes milde skygge,
vind bølgende i grene, fuglevrimmel,
sjæl der fortabes i andre sjæle,
det ville være et under om det hele forsvandt,
et ufattelig under,
skønt forestillingen om at det gentages
fylder vore dage med rædsel.
Sådanne tanker har jeg gjort mig på La Recoleta
hvor min aske engang skal hvile.


El Sur

Fra en af dine patioer at have set
de gamle stjerner,
fra den mørke bænk at have set
disse spredte lys
som min uvidenhed ikke har lært at navngive,
endsige ordne i stjernebilledet,
at have fornemmet vandets cirkel
i den hemmelige cisterne,
duften af jasmin og kaprifolium,
den sovende fugls stilhed,
porthvælvet, fugtigheden
- disse ting tilsammen er, muligvis digtet.


mvh & god weekend
Simon


Redigeret af Simon (12/09/2014 10:04)
Top Svar Citer
#18483 - 18/09/2014 10:23 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Go'morgen her på endnu en solrig og mild septemberdag

... så er jeg her igen ;)

Tak for ord og digte og ord om digte. Herlige herrer du her har på banen smiler... og jeg har her ladet mig inspirere til at kigge nærmere ind i Morten Søndergaards univers. Her med to digte fra hans digtsamling "Fordele og ulemper ved at udvikle vinger"

Tærskel

På barndomstærsklen spørger man: "Hvor begynder
verden?" Overalt. Man balancerer

på usynlige grænser, på et skilt står der 'Hjallese".
På den anden side er "Hjallese" streget ud. Man bliver

en anden. Hvordan er det muligt? Man lærer at flyve.
I atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara

grænseposter med hunde og pas
og stempler i sandet, hvordan er det muligt?

Grænserne sover i mig: Jeg vågner.
Tog jager over de sovende

sveller, også de er tærskler. Se:
Alle døre står åbne.



Der bliver stille, som når et barn skal sove.
Inde i kroppen svæver en lillebitte astronaut

der ikke kan røre sig, ikke få sit rumskib i gang.
Rumskibet er stesolidstille, blodet suser

i det stille hus. I det enorme univers
kan ingen dreje hovedet

ingen kan bevæge deres arme.
Men vi ved, at vi mødes på en stjerne.


Om tilblivelsen af selve digtsamlingen "'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger" fortæller Morten Søndergaard:

Citat:
»Jeg begyndte at tænke over, hvad vinger var, og hvad vinger er i forhold til ord, til de sproglige ytringer, bevingede ord taler vi om, og ofte har poesien noget med vinger, den vingede Pegasus og så videre«.

»Og jeg fandt via forskellige omveje frem til Platon, der skriver om vinger i den dialog, der hedder 'Faidros'. Så hvis man vil den vej, kan man lige tjekke Platon ud ...«, griner han.

»Det er en fantastisk dialog, den er helt vild. Den handler meget om retorik, den handler om sprog, den handler om vinger, og den handler om medicin. Og også derfor var det så fantastisk for mig at læse den«.

»Platon bruger et ord, som på græsk hedder farmakon, og det ord bliver til farmaceut. Det fede ved det ord er, at det både betyder gift og helbredelse på én gang. Det, som skal helbrede os, er også gift.


»Til det med vingerne kan man spørge, hvad det er, der får et digt til at lette i os. Eller løfte sig, siger vi også. Når sproget bliver noget særligt, bliver slået an, får en eller anden sang eller musik ... for mig har det med vinger at gøre. Sproget bliver erigeret, tror jeg«, siger han.

»Det løfter sig. Det taler Platon også om, den her løftelse i sproget. Hvor man så skal flyve hen, ved man jo ikke nødvendigvis«, siger Morten Søndergaard.



... og så apropos vinger, så er der jo også hende med den udtryksfulde stemme og det intense blik. Hende med modet, kærligheden og humoren ;))


I mit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger,
ingen andre af Verdens skønne
Sange skønt for dets Øre klinger.
Selv Fugle født i Bur har vist Drømme,
hvor de frit sig mod Himlen svinger,
og i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed,
en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende,
høit vil jeg stige uden at svimle,
se Jorden forsvinde, lege med Vindene.
Skøn er Jorden ved Sommertide,
naar alle Roser af Svøbet springer,
men i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.

Karen Blixen(Ca. 1915)




Septembermilde hilsner fra RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 58 af 603 < 1 2 ... 56 57 58 59 60 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
22/11/2024 09:23
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
ALKOHOL
af Anonym
21/11/2024 13:04
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Londons politi: Mystisk pakke foran amba..
22/11/2024 15:44
Italienske soldater såret i raketangreb..
22/11/2024 15:43
Danmarks mindste kommune har gode erfari..
22/11/2024 14:39
Mand får 10 års fængsel for besiddels..
22/11/2024 12:56
Bramgæs æder i stigende grad landmænd..
22/11/2024 12:50
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Løkke om ICC-arrestordre på Netanyahu:..
22/11/2024 13:38
Efter klimatopmøde skal Patricia igen h..
22/11/2024 13:30
Der kommer gratis skolemad på menuen fo..
22/11/2024 13:00
PostNord advarer om at svindlere udnytte..
22/11/2024 13:00
Skoleleder: ”Gu' er skolemad 3 milliar..
22/11/2024 13:00