1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
Go'morgen her på endnu en solrig og mild septemberdag
... så er jeg her igen ;)
Tak for ord og digte og ord om digte. Herlige herrer du her har på banen ... og jeg har her ladet mig inspirere til at kigge nærmere ind i Morten Søndergaards univers. Her med to digte fra hans digtsamling "Fordele og ulemper ved at udvikle vinger"
Tærskel
På barndomstærsklen spørger man: "Hvor begynder verden?" Overalt. Man balancerer
på usynlige grænser, på et skilt står der 'Hjallese". På den anden side er "Hjallese" streget ud. Man bliver
en anden. Hvordan er det muligt? Man lærer at flyve. I atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara
grænseposter med hunde og pas og stempler i sandet, hvordan er det muligt?
Grænserne sover i mig: Jeg vågner. Tog jager over de sovende
sveller, også de er tærskler. Se: Alle døre står åbne.
Der bliver stille, som når et barn skal sove. Inde i kroppen svæver en lillebitte astronaut
der ikke kan røre sig, ikke få sit rumskib i gang. Rumskibet er stesolidstille, blodet suser
i det stille hus. I det enorme univers kan ingen dreje hovedet
ingen kan bevæge deres arme. Men vi ved, at vi mødes på en stjerne.
Om tilblivelsen af selve digtsamlingen "'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger" fortæller Morten Søndergaard:
Citat:
»Jeg begyndte at tænke over, hvad vinger var, og hvad vinger er i forhold til ord, til de sproglige ytringer, bevingede ord taler vi om, og ofte har poesien noget med vinger, den vingede Pegasus og så videre«.
»Og jeg fandt via forskellige omveje frem til Platon, der skriver om vinger i den dialog, der hedder 'Faidros'. Så hvis man vil den vej, kan man lige tjekke Platon ud ...«, griner han.
»Det er en fantastisk dialog, den er helt vild. Den handler meget om retorik, den handler om sprog, den handler om vinger, og den handler om medicin. Og også derfor var det så fantastisk for mig at læse den«.
»Platon bruger et ord, som på græsk hedder farmakon, og det ord bliver til farmaceut. Det fede ved det ord er, at det både betyder gift og helbredelse på én gang. Det, som skal helbrede os, er også gift.
»Til det med vingerne kan man spørge, hvad det er, der får et digt til at lette i os. Eller løfte sig, siger vi også. Når sproget bliver noget særligt, bliver slået an, får en eller anden sang eller musik ... for mig har det med vinger at gøre. Sproget bliver erigeret, tror jeg«, siger han.
»Det løfter sig. Det taler Platon også om, den her løftelse i sproget. Hvor man så skal flyve hen, ved man jo ikke nødvendigvis«, siger Morten Søndergaard.
... og så apropos vinger, så er der jo også hende med den udtryksfulde stemme og det intense blik. Hende med modet, kærligheden og humoren ;))
I mit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger, ingen andre af Verdens skønne Sange skønt for dets Øre klinger. Selv Fugle født i Bur har vist Drømme, hvor de frit sig mod Himlen svinger, og i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.
Høi er Himlen, et Dyb af Klarhed, en Brønd af Blaat, og af Straaler skinnende, høit vil jeg stige uden at svimle, se Jorden forsvinde, lege med Vindene. Skøn er Jorden ved Sommertide, naar alle Roser af Svøbet springer, men i sit Fængsel synger mit Hjerte kun om Vinger, kun om Vinger.